Sådan trøster du din baby. En VIDUNDERLIG guide, du simpelthen ikke må gå glip af!

Er det dumt at pine sig selv?

img_1231

Okay, jeg indrømmer det. Jeg er næsten ALTID i det følsomme hjørne, men nogle gange er det bare mere ekstremt end andre gange. Lige er nu er et af de tidspunkter, hvor jeg bare virkelig FØLER. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedre kan forklare det, men lad mig alligevel give det et forsøg.

I skrivende stund ligger jeg ved poolen for mig selv med musik i ørene. Inde i mit hovede SKRIGER jeg med på “Jar of Hearts” imens tårerne triller ned af kinderne. Indvendigt! Ikke i virkeligheden. Jeg føler den sang SÅ dybt. Den spilles på repeat i disse dage, hver gang jeg har et par minutter for mig selv. Den piner mig, får mig til at få ondt inden i og tænke på grimme ting, og alligevel TVINGER jeg mig selv til at høre den igen og igen?

Når jeg ikke river mit hjerte i stykker med “Jar of hearts” søger jeg på youtube efter verdens mest rørende videoer. Det kunne eksempelvis omhandle en ung mand, der netop har mistet sin højt elskede kone og moren til deres fælles barn på kun 9 måneder. Nu har denne stakkels farmand endelig samlet mod nok til at vise sit talent i en sangkonkurrence, så han kan gøre sin afdøde kone stolt! Jeg dør! Det er så sørgerligt, og det drager mig lynhurtigt hen imod alle de tab, jeg på den ene eller anden måde, har oplevet i livet. Og jeg prøver at forestille mig, hvor forfærdeligt det ville være, hvis Lillemands far pludselig døde fra os.

Jeg sidder tilbage med så mange følelser, som jeg ikke ved, hvor jeg skal putte hen. Alle dem jeg elsker får 10 ekstra kys, og jeg får lyst til ALDRIG at give slip på min lille baby. Samtidig bliver jeg også vred. Jeg bliver sur på alle de mennesker, der har svigtet mig i livet.

Jeg får lyst til at lave en video, der ved hjælp af flashbacks fra mit liv, viser hvad jeg har oplevet. Der findes SÅ mange musiknumre, der passer til dele af mit liv, at det er helt skræmmende. Det kender i måske også til? Eller også har jeg bare en virkelig god indlevelsesevne. Det kunne også være en mulighed.

Gid jeg var sindssygt god til at synge! Så ville jeg lave de vildeste følelsesladede hits. Forestiller jeg mig..

Da jeg boede sammen med min søster, fik hun altid skæld ud, når hun spillede tude-musik, som jeg kalder det. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at høre på det. Jeg bliver deprimeret og virkelig trist. Især efter break-ups er jeg ekstremt letpåvirkelig. Da min x-kæreste pludselig forlod mig, RAMLEDE min verden, og jeg kunne ikke høre sørgerlige sange i et år! Faktisk er sørgelig et forkert ord at bruge. I virkeligheden var det jo bare ALLE sange, der bare kunne minde en LILLE smule om noget forfærdeligt, jeg engang havde oplevet. Eller noget godt, for den sags skyld. Noget godt, jeg ikke havde mere.

Gang på gang måtte jeg flygte ud af tøj-butikker, cafeer og ligende, der kunne finde på at spille noget, der pillede ved grimme følelser inden i mig.

Idag kan jeg til dels ignorere det. Og så er der dage som i dag, hvor jeg faktisk opsøger det. Fordi jeg trænger til virkelig at FØLE.

Jo mere jeg har skrevet på dette indlæg, jo mere sær føler jeg mig. Når jeg forklarer min bedre halvdel om det, er hans respons typisk: “Du er helt væk” eller “Det er mentalt, den er gal”. På det punkt er min kære drengerøv og jeg bare SÅ forskellige. Manden er en HAJ til at lukke af for sine følelser, komme videre i sit liv og fokusere på det positive. Vi kunne vidst begge to godt lære lidt fra hinanden, selvom jeg ALDRIG har forstået, hvordan man kan leve med skubbe alt dårligt i sit liv ned under gulvtæppet. Det KAN simpelthen ikke være sundt. På den anden side.. Hvis det rent faktisk virker for nogle, så kan jeg faktisk godt sætte mig ind i, hvorfor de bliver ved. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at korthuset på et tidspunkt må vælte. Der må da være en begrænsning for, hvor mange grimme følelser, man kan undertrykke eller fortrænge ?

Nå. Pilotmanden har været så skøn endnu en gang at putte Lillemand oppe på vores kølige hotelværelse, så jeg kan ligge et par timer eller 3 nede ved poolen og sole mig. 🙂 Nu vil jeg høre “Jar of hearts” for 17. gang og føle LIDT mere. <3

 

   

25 kommentarer

  • Simone

    Fortsættelse til citatet, jeg lige postet..

    Jeg tror det er en sund ting at “besøge” sine følelser, få grædt, smilet, tænke på gamle minder. De har jo trods alt skabt vores personlighed. Med de stærke sider og de mindre stærke sider.

    Jeg tror på at de hårde ting rammer de mennesker som er aller stærkest, dem som kan bruge dem til noget. Jeg ville da gerne være foruden min voldtægt, tvangsfjernelse, alkoholisk mor and so on.. Men har lært at bruge min mor som rollemodel, så tænker du hvordan?

    Ja! Jeg ved i hvert fald hvad jeg IKKE skal give mine børn (som jeg får en dag) jeg ved at jeg ikke skal drikke, tage stoffer og stjæle. Jeg ved at ondskab imod andre mennesker kommer man ingen steder med. Hun er alt jeg ikke skal være, det har hun lært mig.

    Voldtægten har lært mig at verden er farligere end den ser ud, at mennesker har facader og at man skal passe på sig selv -Ligemeget hvem man møder. (ikke at jeg ikke gjorde før) Men det har givet mig et ordentligt slag i ansigtet og jeg har begyndt til kampsport, blevet mere rå og en kvinde med ben i næsen. Jeg siger fra og jeg råber højt hvis der er noget jeg ikke vil være med til. Jeg tror på at man kan få positive ting ud af alt man oplevet. Jeg har før nævnt det i skolen og folk kommer og siger ” du er godt nok sej” -Nej det er jeg ikke. Jeg bryder et tabu, jeg siger bare at man ikke skal lade fortiden, negativiteten og voldtægtsmænd “tage” mere efter de voldtaget en. Skal han også have mit liv? tanker? uddannelse? kæreste? NEJ! Han skal ikke have mere plads eller tage mere.

    Tvangsfjernelse, gjorde mig mere målbevist – Jeg skulle fandme IKKE ende som min mor på kontanthjælp med en joint i kæften og alkohol i blodet. Hvor den ene mand efter den anden trissede ud af hendes dør. Jeg vil ta for mig i mulighedernes brønd og jeg vil fandme have ja hatten på i livet. Tage uddannelse, arbejde og tjene mine egne penge. Det gav mig så meget blod på tanden!

    Og ja man kan tænke tilbage, have følelser omkring gamle minder, det er helt normalt. Men at drukne i dem og sidde i selvmedlidenhed halvdelen af sit liv, fordi man fået et par forkerte kort…Det vil jeg fandme IKKE!!

    “NO” Is a complete sentence. It does not require justifications or explanations”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      JEG synes du er sej💪🏻 Det er ikke alle, der er gjort af dit stof! Jeg tror på, det er sundt at føle og mærke efter i sin krop en gang i mellem, også selvom det ikke er rart, men jeg kunne klart også bruge noget af dit “fandme nej-sejhed”.. Det beundrer jeg dig virkelig for. Og SHIT hvor jeg bare ELSKER ditto sidste citat. Jeg elsker vidst bare generelt din kommentar. Den gav faktisk lige mig lidt ekstra blod på tanden . Du ER altså bare skide sej! Det må du GERNE fortælle dig selv. Og jeg er sikker på, at du bliver en god mor en dag . Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    “I know you are sad, so i wont tell you to have a good day. Insteed i advise you to simply have a da. Stay alive, feed yourself well,wear comfortable clothes and dont give up on yourself just yet. It will get better. Until then, have a day”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Jeg kan helt klart følge dig! jeg har til tider svært ved at være tilstede i den virkelige verden, og så elsker jeg at lukke mig inde i mig selv, med musik i ørene og så bare dagdrømme. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg faktisk godt kan lide at være ked af det indimellem, da jeg så virkelig mærker mig selv. Jeg ELSKER at mærke mine følelser, og det gør jeg bedst med musik i ørene, som gør at jeg kan bringe nogle følelser frem i mig😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er lige præcis sådan jeg har det. Godt der er flere af “os”. Så kan det ikke være helt unormalt ☺️🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ligesom med al slags kunst, om det er musik, film eller teater, skal det gøre lidt ondt, før man også kan mærke, hvornår det gør godt (: Det tror jeg, er meget naturligt.
    Ellers var Titanic nok ikke blevet genset en million gange – eller Løvernes Konge for den sags skyld 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Du er ikke ene om at have det sådan. Om det er sært eller ej, det skal jeg ikke kunne sige. Der er også sange der fremkalder ubehagelige minder pg billeder i mit hoved, hvor jeg med årene er blevet noget bedre til at deal med dem, hvor jeg før, ligesom dig, har flygtet fra dem og lukket følelserne totalt ude, eller i hvert fald forsøgt. Jeg tror sgu, at det er meget sundt, sådan at forholde sig til det, i stedet for at flygte fra det 🙂
    PS det er pisse sejt, at du er så åben omkring alt det vi andre prøver at skjule 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nå, så er jeg ikke alene om det 🙂 Meget rart at vide. Tak for din kommentar ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den sang rammer også lige i hjertet på mig. Jeg kender kun alt for godt det selv at være i det følsomme hjørne. Er jeg selv for tiden, og skifter bare hele tiden frem og tilbage imellem “Ej, det er okay, det går nok” og totalt panik. Men det er nok også noget af det smukke ved livet – at vi virkelig kan mærke alle de her følelser. Hang in there 🙂

    http://adante.nu/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis. Skifter nemlig også hele tiden 😅 Det kan være svært fra venner og familie at følge med i, hvordan man egentlig har det. Kan have snakket med min mor om morgenen, hvor humøret er højt og alting er godt, for så at være dybt ulykkelig 3 timer senere 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Det kunne ha været mig selv, der havde skrevet netop det indlæg.
    Jeg minder utroligt meget om dig, ifølge dine indlæg. Tak fordi du giver så meget af dig selv. Så føler jeg mig ikke helt alene 🙂 god ferie til dig og din familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, køen i netto er ikke ligefrem at foretrække 🙈 Glad for at høre, at du også kender til det og ser på det som en positiv ting. Så tak for din kommentar 💙

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har det på samme måde. Ind imellem har jeg bare brug for at have lov til at være ked af det og forblive i tristheden for en stund. Så skal jeg nok komme ovenpå igen når jeg selv er klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er måske som pilotmanden siger, både helt væk og mentalt. Men et er sikkert – du er ikke alene om at føle på den måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er måske, som pilotmanden siger, både helt væk og mentalt. Men et er sikkert. Du er ikke alene med at føle på den måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Åh hvor er det dog rart, at jeg ikke er den eneste i verdenen, der har det på samme måde som dig! hvor er det fedt, at du sætter ord på sådan nogle ting, som vi andre går og tænker 🙂 Du er slet ikke den eneste derude som engang imellem piner sig selv med diverse sange, videoer og alt mulig andet! Knus Diana
    Ps. Det lyder altså som om, at ham pilotmanden kunne lære noget af dig 😉 Rimelig usundt at fortrænge sine følelser og ikke deale med dem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, synes du ikke også det ? 😄🙈 Jeg må ha ham på et kursus 😜

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Åh hvor er det dog rart, at jeg ikke er den eneste i verdenen, der har det på samme måde som dig! hvor er det fedt, at du sætter ord på sådan nogle ting, som vi andre går og tænker 🙂 Du er slet ikke den eneste derude som engang imellem piner sig selv med diverse sange, videoer og alt mulig andet! Knus Diana
    Ps. Det lyder altså som om, at ham politmanden kunne lære noget af dig 😉 Rimelig usundt at fortrænge sine følelser og ikke deale med dem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg har aldrig tænkt over at jeg nok egentlig opsøger det, der får mig til at føle. Jeg har altid holdt en facade, kunne sagtens tale om følelser og give udtryk for når jeg havde det svært. Men uden at vise det. Har kun vist mit sande jeg over for meget få personer. De fleste har altid synes at jeg havde styr på det hele, tjek på livet, tjek på følelserne, måske en lidt hård person, men det har fungeret for mig, troede jeg. Tanken om at lukke nogen ind, har virkelig været angst provokerende. Har egentlig altid tænkt at stress og depression osv var for pjat røve, børst dig af og rejs dig ved det træ, hvor du er faldet. Lige indtil den dag jeg mistede min far ( er selv 36 år) hele min verden brød sammen, alt hvad jeg kendte var væk, ingen forsvarsmekanismer virkede, jeg kunne ikke kende mig selv og anede ik hvad jeg skulle gøre. Jeg havde meget svært ved at bede om hjælp og har altid haft det, men pludselig stod jeg i en situation hvor jeg var tvunget til det. Jeg gik til læge samtaler og psykolog og så begyndte jeg at føle….. og hold nu kæft det var befriende. Og hvor har jeg dog kæmpet i mange år for at holde følelser væk fra mig. Nu er der gået 7 mdr og jeg kæmper stadig, men jeg har mig selv med og jeg er intakt. Undskyld det her blev så langt, men dit indlæg gav mig noget at tænke over❤️ Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet din far. Jeg kan kun forestille mig hvor ødelagt du må være uden ham. Men det gør mig alligevel glad at høre, at du har dig selv med i hele sorg-processen. 7 måneder er jo bestemt ikke lang tid, så jeg tænker at det er utrolig flot, at du “allerede” er noget så langt og er nogenlunde fattet. Ønsker det bedste for dig og din familie , og tusind tak for din indsigtsfulde kommentar 💙

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan trøster du din baby. En VIDUNDERLIG guide, du simpelthen ikke må gå glip af!