Fuck, fanden og SGU!

Aftenens tanker..

image2

Jeg er sindssygt sulten. Shit, jeg hader at lave mad til kun mig selv. Lillemand er stadig lidt syg og nægter derfor at spise ordentlig mad. Af netop den grund, magter jeg ærlig talt ikke at svinge kødgryderne, for kun at gøre mig selv glad. Jeg burde.. Men jeg sgu gider ikke. Desuden er det ikke nemt at kokkerere med en unge under armen. Den lille bandit er et hængetræ.

Faktisk var bassen i en uge eller to blevet fars dreng, fordi pilotmanden havde en del standby vagter og var meget hjemme i en periode, samtidig med at jeg havde nogle RIGTIG lange dage på studiet med læsning og undervisning. GUD, hvor var det rart. I et fucking helt år, har den dreng næsten ALTID været en lille mor-magnet, men endelig har jeg kunne hvile mine lange arme og trætte patter, imens muskelmanden for en gangs skyld har været nødsaget til at bruge sine store guns til andet end, at løfte tunge jernskiver i det lokale fitness center. At jeg så har været alene hjemme med en lille luftvejsinfektions-dreng de sidste 4 dage, er en anden snak.

En anden tanke.. Jeg overvejer sådan helt seriøst at betale mig fra en omgang massage. Hold nu kæft, hvor kunne jeg godt bruge lidt ømhedsmindskende berøring. Eller bare sådan en dygtig thai-dame, der kunne sidde i enden af min sofa og massere mine fødder lige nu. Bare 5 minutter. Det er sgu lige før, jeg bliver helt liderlig af bare at tænke på det. Er det et dårligt tegn?(smiley der smiler skævt)

Hmm. Jeg trænger også til et bad. Faktisk har jeg ikke været ordentlig i bad siden weekenden. Eller tæller det, hvis man vasker tisse Lone med lidt af babys vådservietter? Aldrig har jeg været så gode venner med trucker-badet, som efter jeg er blevet mor. Hvis lillemand er rask i morgen og kan komme i vuggeren, så skal jeg fandme ha’ slæbt min krop ud på det wc – det SKAL jeg bare.

I morgen aften kommer en træt og højst sandsynligt en solbrun farmand hjem(jeg ved han ligger ved poolen i skrivende stund). Den lækre mand får et chok, når han ser mig. Jeg er godt nok brugt. Til gengæld er vores hjem helt ok ryddeligt og fint. Jeg har lige brugt 10 minutter på at LØBE rundt og putte legetøj i alle de rigtige skåle, poser og kasser. Shit, det kan gå stærkt, hvis lige man anstrenger sig. Det GØR man, når man ved, at det ellers går ud over en fantastisk tiltrængt alene-tid.

Jeg er faktisk i OK humør i aften. Selvom jeg snart skal i seng. Jeg kan bedst li’ at være vågen.. Hvis jeg kunne slippe for at være træt. Kender i det.?

Nå, nu vil jeg stene lidt latterligt tv, inden jeg slæber min dovne krop ind i dobbeltsengen til sønnike. FUCK jeg elsker den dreng <3

Ps. TUSIND TAK for alle jeres søde kommentar til mit vrede indlæg den anden dag. Det VARMER, når i forstår og støtter <3

Pp.s. Endnu engang må jeg erkende, at jeg er for træt (og ligeglad) til at læse lortet igennem. Måske giver det absolut INGEN mening. Men det gør det for mig, idet jeg skriver det.. Eller tænker det. Ej, nu skal jeg i seng. Nat nat!


Følg også med på Instagram HER, hvis i har lyst 🙂

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck, fanden og SGU!