Fuck, fanden og SGU!

Fuck, fanden og SGU. Jeg er så Pisse gal, at det halve kunne være nok. Gal er faktisk ikke tilstrækkeligt i denne situation. Jeg er psykopat-rasende, hvis der altså var noget, der hed det.

Når jeg er rasende, kan jeg ikke sove. Hele min krop BOBLER og KOGER. Jeg får lyst til at smadre alt omkring mig. På nær min lille baby, selvfølgelig. Åh Gud, han reder mig fra mange raseri anfald. Men det betyder også, at ALT mit HAD og ALT min VREDE oftes bliver lukket inde. Fordi det ville være upassende at sætte ild til lejligheden eller smadre samtlige tallerkener med en tumling under armen.

Derfor kommer der et SHIT-LOAD af LORT lige her. Hvor fanden skal jeg ellers gøre af det!?

Jeg er i forvejen i gigantisk søvnunderskud. Nu har min latterlige krop og dens alarmberedskab så sørget for, at jeg har lagt(ligget?) vågen siden kl. 4.

Det hele startede egentlig ved, at jeg ikke kunne få fat i pilotmanden. Og ja, jeg ligger vågen kl lort om natten, for at høre om han er kommet godt frem. Drengerøven befinder sig pt i Oakland med 4 (sikkert smukke) stewardesse piger. Sammen har de lejet en bil for at Cruise rundt i San Francisco. Super fedt. Hvad fejlede de mandlige piloter? Dem kunne man jo også hænge ud med. Bare et forslag.

Ved siden af mig ligger Lillemand og hoster, og jeg har netop været ude og hente Panodil for anden gang i nat. Stakkels lille gut. Hader når han er syg.

Værelset stinker af fucking løj, og jeg får flashback til hvor latterligt dårligt, jeg havde det, da jeg var gravid.. Og hvor lidt støtte og opbakning jeg fik. Føj.

Jeg er udemærket klar over, at jeg nu fremstår som en jaloux psyko-bitch, der er gak i låget og fucking ynkelig, men der ligger SÅ vanvittigt meget mere bag, end i måske overhovedet ville kunne forestille jer.

Jeg er SÅ rasende. Jeg er SÅ rasende. Jeg er Så rasende! …og sorget.

Jeg kan ikke sige det nok gange. Jeg ved ikke,  hvor jeg skal gøre af alt den vrede. Og uretfærdighed!!! Jeg kunne springe i luften. Ingen tvivl om at 3-4 timers AFBRUDT søvn 4 dage i træk også sætter sit præg på mit humør.

Lige om lidt vågner min lille febertrold. Og så er det bare ærgerligt. Så skal jeg være på og gemme alt min ondt-af-mig-selv-hed væk. Det er ikke alle, der bare kan være Fucking ego og køre sit eget show og få tilfredsstillet sine behov, imens en anden knokler røven ud af bukserne for en derhjemme.

Et indlæg i VREDE, der har taget mig ca 7 minutter at skrive, 1 sekund at overveje og enkelt klik at ligge op.
#fuckingbitterhausfrau #spontantype

Ps. Nej, jeg synes ikke det er flovt. Det er naturligt, at kunne blive vanvittigt vred. Det her er mine tanker sort på Hvidt. Jeg kunne have ventet et par timer og skrevet en poleret udgave af situationen, hvilket ville få mig til at fremstå mere moden og mindre borderline-agtig, men det ville ikke være ægte. Dét her er ægte. Kønt eller ej.