Der skal ske noget fucking vildt!

Tårerne triller..

14037967_10154040928208952_444628939_o

Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal starte. Om jeg overhovedet skal. Men nu gør jeg det. Fordi jeg har brug for at blive hørt, lyttet til og måske endda forstået.

Mine følelser er vanskelige at rumme. Nogle gange kan jeg ikke holde ud at være i mig selv. Det er alt for hårdt. Det gør ondt.

“Jeg føler mig så kvalt”, hører jeg mig selv sige til gruppeterapi i dag. Tårerne triller ned af mine kinder, og jeg må hive lidt efter vejret. Kender i det? Den gråd der er så ubehagelig at komme af med, men alligevel så lettende at byde velkommen. Den gråd der i flere timer, eller måske endda dage, har sat sig godt og grundigt fast som en stor, gigantisk klump i halsen. Den blokerer dine luftveje. Den kvæler dig. Lige så langsomt.

Du søger efter luft, men der er ikke plads eller tid til dine tårer.. Til at være nedtrykt. For du er jo nogens mor. Du skal være der for en lille baby. Ikke hvilken som helst baby. Din helt egen højt elskede baby.

“Se her lille Basser. Sæt du dig lige her og se lidt Ramasjang, skat. Så kommer Mor tilbage om ét minut. Jeg skal bare lige ud og tisse, og så kommer jeg igen”, får jeg sagt til sønnike. Allerede da mit tunge hovede vendes væk, triller den første tårer. Jeg skynder mig ud på toilettet. Kigger på ynkelig vis mig selv i spejlet i et forsøg på tydeliggøre overfor mig selv, hvor stort et offer jeg er. Hvor hårdt jeg har det. Dummeste ide nogensinde. 17 tårer og lidt halvhjertet græderi senere finder jeg mig selv smilende og fjollet ved min søns side. Vi skal ha’ morgenmad, skiftet en fyldt lorteble, hygge og i vuggestue. The show must go on…

Den eneste kur mod klumpen er at græde. Nogle gange kræver kampen mod klumpen mange tårer. Gentagende tudeturer. Jeg græd mig selv i søvn klokken 2 i nat, da mine trætte øjenlåg ikke længere kunne holde sig oppe. Jeg græd i morges i de to minutter jeg havde for mig selv på toilettet, imens min lille elskede søn var dybt betaget af Ramasjang i flimmerkassen. Jeg græd, da jeg forlod min grædende baby i vuggestuen to timer senere. Det føles så forkert, når jeg har ondt. ..At forlade ham. 30 minutter senere sidder jeg fastlåst i et lille lokale med 6 andre mennesker. Cirklen vi tilsammen danner med vores stole er tryg og sikker. Ingen er forkerte. Selv ikke mig. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg kan give slip. Jeg kan græde. ..Og det gjorde jeg!

Det er mange gange at græde på en dag, der langt fra er slut. Heldigvis ramler jeg sjældent ind i dage SÅ hårde som denne. Men når jeg gør, føler jeg mig så alene, fortabt og forkert.

Jeg udgiver – ærlig talt – dette indlæg nu med en smule ondt i maven, da jeg altid frygter at få af vide, at jeg skal tage mig sammen. At mit humør påvirker min søn. At han kan mærke, at mor er ked af det, selvom jeg gør ALT, hvad der står i min magt for at være glad og nærværende, når lillemand er sammen med mig. Jeg kan ikke bruge den information til noget. Den gør ondt i mit hjerte – mit moderhjerte. Nogle gange er det okay at være ked af det. Også selvom man har børn. Det SKAL der altså være plads til. Der skal være plads til mig. Og dig. Os alle sammen. Os der nogle gange har det psykisk svært. Os der har brug for nogle at græde med. Nogle at græde ved.

I skrivende stund vil jeg slutte af med at være lidt rørt. Lidt rørt over alle jer, der gang på gang læser med og bakker mig op. Endnu engang triller tårerne ned af min røde kinder, fordi jeg er så taknemmelig for, at der er nogen, der gider at lytte på mig, mit liv og mine problemer. Der er en grund til, at jeg gang efter gang henvender mig til jer, når livet er lidt for hård ved mig. I er en kæmpe støtte. Af hjertet tak!

..Et indlæg skrevet i følelsernes vold. Tag godt i mod det <3

   

118 kommentarer

  • Louise

    Du er skide sej og har min dybeste respekt og forståelse! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Pelc

    Børn må gerne mærke deres forældre er kede af det. De må også gerne opleve dem vrede, glade og frustrerede. God vind til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yasemin

    Gud, hvor et fantastisk og hudløst ærligt indlæg! Normalt plejer ikke at kommentere, men hold da op, du ramte mig lige i hjertet, da du sagde “Jeg føler jeg bliver kvalt!” Jeg fik helt tårer i øjnene og begyndte at græde… Jeg er godt nok kun 16 år gammel, men jeg forstår bare så godt, hvad du mener… Jeg plejer at sige; jeg føler jeg drukner, og vandet når næsten ned i mine lunger, og så alligevel ikke.. Du er en fantastisk mor, og at the end of the day, er vi alle bare humam beings, som også har brug for et pusterum og komme ud med følelserne. Undeskyld for den lange kommentar, men jeg måtte komme ud det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du skal bestemt ikke undeskylde 🙂 Er så glad for, at selv unge mennesker som dig, får noget ud af at læse min blog. 🙂 Tak for din kommentar. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vælger at tro på, at den sundeste måde at opdrage sine børn på, er at lade dem være en del af en familie. Når man er en del af en sund, ægte, ærlig og velfungerende familie, så føler man sig som en del af et fællesskab og så ved man at man betyder noget. En familie indeholder også alle de følelser du beskriver. Så ifølge mig, gør du det mega godt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Du er skøn, normal, modig, lækker, sjov, fantastisk god til at skrive, smuk, en dejlig mor, en god og overbærende kæreste og meget meget mere! Vi er mange der går med tunge tanker og mange af dem. Du sætter så fantastisk ord på dine og tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej,
    Jeg er godt nok ikke mor, men synes din blog er vildt spændende og inspirerende, og på trods af jeg ikke er mor – kan jeg 100 procent sætte mig ind i dine følelser! Har selv gået til psykolog og går pt. Til psykiater for at få bugt med dæmoner man nogen gange bærer rundt på! Har en meget psykisk syg mor, som har haft endnu en af sine dårlige perioder – denne gang i 3 år. Det er hårdt at deale med samtidigt med, at man læser til biolog.
    Du skal bare vide, at det er så fedt, at du deler ud af dig selv 🙂 Håber du kommer oven på – min tidligere psykolog sagde engang til mig: vejen op af hullet man er i, er ligesom et bjerg – der er op og nedture, men lige pludselig har man nået toppen 🙂

    P.s: Ud fra, hvad du skriver så er du overhovedet ikke en dårlig mor! Det skinner så tydeligt igennem, at du holder så meget af jeres søn og, at du faktisk også formår at vise det. (Husk, det kommer fra en som i mange perioder i sit liv, ikke har haft en kærlig og forstående mor).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det giver god mening, ja. Det med bjerget. En fin måde at beskrive det på 🙂 Håber at du også snart når op på toppen ! Og din mor også <3
      Tak for din kommentar. Den sætter jeg pris på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Første gang jeg rammer din blog – kommenterer sjældent, men her bliver jeg bare nødt til at sige, you rock, girl! Det er alt for mange glansbilleder af det perfekte morliv, hvor man aldrig stortuder på toilettet eller har lyst til at kyle ungen ud af vinduet! Der er brug for mange flere som dig, der trods mange andre udfordringer også tør sætte ord på det svære og ikke altid så kønne. Det er en fantastisk gave at være mor – jeg er så heldig at have fire skønne unger – men for dælen hvor ville jeg lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke også har været nede at bide i græsset. Kolikbarn, mavebarn, autisme, ja, bare det at de bliver teenagere 😉 Heldigvis vokser man fantastisk meget med opgaven, og børn er de mest fantastiske tilgivende, loyale og forstående mennesker, så længe man blot elsker dem. Jeg bliver uden tvivl en fast læser! Mange tanker til dig og din uden tvivl skønne dreng herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Fire skønne unger. Det er også en ordentlig håndfuld. Hold da op, hvor er du sej. Jeg har stadig ikke forstået, hvordan man kan klare det med mere end et barn, men det finder man vel en løsning på 😉 Hvor er jeg glad for, at du siger, at du bliver fast læser fremover. Jeg håber, at jeg ikke skuffer dig 🙂 Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som ny læser, vil jeg bare ende et stort kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg har aldrig skrevet med herinde, men dette indlæg var jeg nødt til t kommentere.

    Du er mega sej – ikke mindst for at poste et så ærligt indlæg. Gid flere var som dig!

    Vi har alle tvivlen på os selv, og det er ikke den, der kommer frem og som du ser hos os andre (ikke mindst bloggere….!) Men den er der hos os alle.

    Stol på, at du er MERE end god nok;-) Ikke mindst som mor;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tusind tak for din søde kommentar. Den varmer og går lige i hjertet på mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Først og fremmest, et stort kram ❤️ Det er skide hårdt at blive mor og lige meget hvor meget vi har forberedt os, så kan vi bare ikke forberede os på at en baby fratager os en del af os selv, vores privatliv og at vi er på konstant.
    De er bestemt ikke alene om dine følelser. Vi er flere der føler de samme ting.

    Du gør det godt. Husk endelig på det hver eneste dag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor et det skønt, at du deler det! Og så vigtigt at der faktisk sættes fokus på, at vi mødre sagtens kan bryde sammen nogle gange, men det er jo ofte fordi vi netop giver os selv 200% til den lille bebs, der fylder så meget i vores hjerter og nogle gange glemmer at tage vare på os selv ❤ at bryde sammen er kun sundt, du skal ud med det. Og tænk, 96 kommentarer? Hvor er vi mange, der elsker at følge.med i dit liv og bekymrer os for dig. Du er uden tvivl en elskelig person – både i medgang og modgang 😊 pilotmanden og lillemanden er saftsuseme heldige 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er RIGTIG rart, at i er så mange der bekymrer sig om mig. Det betyder meget for mig ! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MammaM

    Du er en fantastisk mor❤️ Også på de dårlige dage. Jeg hepper på dig, sender kram og dyb forståelse. Et skridt af gangen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du har min dybeste respekt! At håndtere alt det du gør, med sådan et gåpåmod, er så imponerende! Måden din søn kigger på dig, siger alt! Det er en dreng der har det fantastisk! Uden tvivl er du verdens bedste mor, for ham!
    Jeg er selv kæreste med en soldat, så ved hvordan det er at stå med det hele selv, og følelsen af at man bare ikke vil undvære ham når han så er hjemme. Og man skal for gudsskyld ikke undervurdere gruppeterapi, det er en fantastisk ting. Man får sagt nogle ting, og man får hørt nogle ting fra andre der sætter de problemer man selv går med i et andet lys, til tider!
    Du har min dybeste respekt! Bliv ved med at del dine sorger og glæder! Du gør et kæmpe stykke arbejde, og får os andre til at se at vi ikke er alene! Sæt pris på din søn og kæreste! Jordens gladeste knægt, og en kæreste der lader dig dele jeres liv, som viser de andre sidder af danske familier, hvor alt ikke er rosenrødt og Instagram værdigt 😉
    RESPEKT, OG MASSER AF KRAM DIN VEJ!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er du sød at sige det med måden min søn kigger på mig på. Det gør mig simpelhen så glad, at du også kan se det 😀 Sejt at du klare det hele med en soldat kæreste. Det kunne jeg slet ikke forestille mig.
      Tak for dine rosende ord. De varmer så meget !!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg kæmper selv med psykiske problemer, og der skal være plads til at græde! Min eks sagde altid: at det ikke hjælper at græde, men det gør det altså. Fordi man er mor, betyder det ikke, at man ikke kan have det svært, og at man ikke har lov til at være ked af det. Folk skal snart stoppe med at pege fingre af andre, dog syntes jeg ikke der er noget at pege fingre af her. Du er ked af det, du har en hård dag, og det skal der sgu også være plads til! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Er ked af at høre, at du også kæmper med psykiske problemer. Og ja, det hjælper nemlig at græde. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Friis

    Stærkt indlæg! Du er pisse sej og selvfølgelig gør du dit bedste ❤️ Jeg håber snart din pilot mand kommer hjem og holder lidt om dig. Kram og kærlighed herfra Orlando

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak Anne! Jeg håber, at pilotmanden flyver jer sikkert og hurtigt hjem fra Orlando i nat. God rejse 🙂 Og tak for din søde kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    F*** hvor er du sej!!! Jeg føler en kæmpe respekt til dig! Jeg ville ønsk jeg tur’ være lige så ærlig om mine følelser som dig! Du er simpelthen for sej! Jeg elsker din blog! Og med dette indlæg vises det ikke kun for dig at du ikke står alene med de følelser og dage, men også for andre, der har det på samme måde, at de ikke er alene om at ha det sådan.. Det er smukt skrevet og du fortjerne evig ros!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Alexandra, hvor gør det mig ondt, at du ikke er her i nærheden, for du skal vide, jeg ville gøre hvad som helst for at gøre dig, så du kunne leve et dejligt liv, for det fortjener du. Jeg ved som ingen anden, hvad du har været igennem, både i din barndom og ungdom. Du viser altid et smilende ansigt, men jeg ved som ingen anden, hvad du bærer rundt på, og ille så gerne hjælpe dig, men du er så langt væk, at jeg ikke engang kunne hjælpe dig selv om elsker dig som ingen anden jeg ved du prøver, men livet er hårdt for dig, og jeg ved du kæmper. De kærligste tanker din Farmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ria

    Sender kæmpe kram din retning! Jeg håber du snart får det bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne juul

    Du er så dejlig og skøn lige præcis som du er! Vi skal også vise vores børn, at det er okay at græde og være sårbar – så skam hører ingen steder hjemme her ❤️ Hvor er du bare sej, at du tør dele det med os ❤️ Jeg håber at det har hjulpet gevaldigt med en tudetur ❤️ Kæmpe krammer fra Esbjerg ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tror, du har helt ret. Jeg synes bare det er så svært at græde foran mit barn. Især fordi han ikke taler, og jeg ikke kan forklare ham, at alting løser sig igen. Tak for krammer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Det kan godt være du føler at dine følgere er en kæmpe støtte, men du er en ligeså stor støtte for i hvert fald mig som følger.. Dine tanker minder så meget om mine egne. Og nej, det hjælper IKKE at folk pumper en med dårlig samvittighed over at ens humør kan påvirke ens barn., det er okay at være ked af det også selvom man er mor.. Jeg ved hvordan det er når man kæmper med et til tider dystert sind og tanker som gør en ked af det.. Kæmpe kram din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      EJ, det er jeg glad for at høre !!!! Håber altid på, at jeg også kan være en støtte for nogle af jer. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Vi er alle sammen den bedste version af os i sekundet, det er først bagefter man kan reflektere og gøre noget ved det fremadrettet.
    – Personligt duer jeg ikke til folk der peger fingre, og jeg elsker min underviser som sagde “folk der peger fingre, vender 3 mod sig selv”.

    Det er okay at være ked af det, og vise sine børn følelser. Det er også okay, at man ikke viser dem det hver gang, da de ikke skal tage de voksne bekymringer på sig.
    Men forestil dig, at jeres bassemand aldrig ser andet end smil og glæde?
    Den dag han mærker noget anderledes, hvad så?

    Vores børn skal helt klart beskyttes fra den grusomme voksenverden der også eksistere, men de må hjertens gerne være en del af følelser, både de positive og negative.
    (oplevede en gang igennem mit erhverv, at et barn aldrig måtte være sur, er du vimmer en forløsning det var for barnet første gang der blev sagt “det er okay du er vred, jeg er lige her”

    Jeg ville ønske, at alle blev opdraget med at tænke “gad vide hvad der ligger forud?” i stedet for at tillægge hver situation ens egen grusomme sandhed.

    Fortsæt dit kæmpe arbejde, ingen kan sætte sig ind i hvad du gennemgår, for alle slås med hver deres 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du skriver meget smukt og sandt. Jeg synes, det giver rigtig god mening. Tusind tak for din varme og betænksomme kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Kæmpe kram din vej og ikke mindst mega ros for at åbne op, gang på gang. Selvom du har det som du har det, er du stadig en skøn mor, lad vær med at vær så hård mod dig selv. Klap dig selv på skulderen og husk på at du er god nok. Elsker at følge med i jeres hyggelige hverdag på snap – hvor det er intet mindre end tydeligt hvor højt lillemand elsker sin moar og alt det hun gør. Keep up the good work ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for ros, kram og så klapper jeg lige mig selv på skulderen, fordi du siger det 🙂 Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Selvom jeg, til tider, går rundt med de samme følelser kunne jeg aldrig have skrevet et så rammende og fint indlæg! Tak for at du skriver, også når der er andre der ikke kan ♥️Tak for din blog – den er SINDSYGT ærlig og dermed god.

    Og så kan jeg kun sige til dig at du finder ud af at gruppeterapi er noget af det bedste du nogensinde har gjort for dig selv, og du bliver kun stærkere af det ☺️Husk du er den bedste mor som kun du kan være, og der er ingen andre der kan gøre dig kunsten efter! ❣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Er glad for, at du godt kan li’ det jeg skriver. Det varmer, at du tager dig tid til at fortælle mig det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Selvom jeg, til tider, går rundt med de samme følelser kunne jeg aldrig have skrevet et så rammende og fint indlæg! Tak for at du skriver, også når der er andre der ikke kan ♥️Tak for din blog – den er SINDSYGT ærlig og dermed god. Og så kan jeg kun sige til dig at du finder ud af at gruppeterapi er noget af det bedste du nogensinde har gjort for dig selv, og du bliver kun stærkere af det ☺️Husk du er den bedste mor som kun du kan være, og der er ingen andre der kan gøre dig kunsten efter! ❣

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Der skal helt sikkert være plads til at være ked af det, især når man er mor! Jeg har selv været alenemor med mine piger i 9 år, og jeg lover dig, at jeg fik grædt snot! Selvfølgelig gør man hvad man kan, for lige at holde masken foran guldklumperne, men åh hvor kan det være svært. Håber du snart kommer ovenpå igen, men indtil da så husk, at du er en god mor, også når du er ked af det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hold kæft du er sej. Har så stor respekt for alle jer alenemødre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Bare lige et stort kram til dig fra det jyske ❤️ Kender dig ikke, men elsker at læse med og ikke mindst at du siger det, mange tier ihjel 😊 Selv på de hårde dage er du mega sej 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er uden tvivl en sindssygt god mor! Håber humøret er blevet bedre, alle får de slags dage og de er de værste især når man har et barn 🙂 et stort kram din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så sejt skrevet! Er selv inde i en dårlig periode, og jeg må indrømme det føles rart ikke at være den eneste. Det lyder måske forkert, men det skal forstås positivt! Hvad du oplever er helt ok, og jeg håber du snart finder årsagen til denne ulykke og bliver glad igen. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg forstår dig godt. Det er altid rart ikke at være alene om de svære følelser. Jeg håber at vi begge to snart kommer ovenpå igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Jeg kunne ha’ skrevet det indlæg = du er ikke alene – KRAM! til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er helt vildt sej! Kender de dage alt for godt, og det kan være hårdt. Når jeg læser din blog, kan jeg høre hvor godt du gør det, og hvor god en mor du er. Jeg har dyb respekt for dig, og sender alle positive tanker i verden, i din retning.
    Du er et godt menneske, en god mor og en god kæreste. Du gør det godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for respekten, de positive tanker og de rosende ord. Det gør mig sgu så glad <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Sender dig en masse kram <3 Må lige være ærlig og fortælle at jeg sgu tit tænker på dig. Jeg er lidt afhængig af din Snapchat at det er det første jeg tænker på om morgenen. ;-D min kæreste følger også flittigt med. Forleden dag fik jeg sagt "hvis vi boede i Kbh ville jeg være veninde med Tinderbaby (det hedder du altså herhjemme) 😀 Du er en stor inspiration og super mor <3 kæmpe kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha. Det er fandme sødt!!! Ej, det gør mig virkelig glad at høre. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kender godt de dage. Kram. Bare kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hold nu kæft hvor er du sej! Jeg ville ønske at flere turde sige det højt, som dig! Så vi kunne nedbryde det tabu der er omkring psykiske problemer/sygdomme. “Jamen du ser jo ikke syg ud?” “Jamen du er da altid glad når du er sammen med lillemanden?”
    Ja, og hold så din kæft tak, du ved ikke hvordan jeg ser ud når jeg gemmer mig for mine næremeste ude på toilettet så de ikke kan se at jeg er brudt helt sammen. Med den latterlige undskyld at “jeg barbere lige ben”.
    Men igen, jeg misunder virkelig dit mod til at sige det højt i så stort et åbent forum som din blog, med risiko for at blive mødt med alt andet en den støtte og de ord du har brug for at høre.
    Jeg synes fanme at du er sej! Du fortjener alt andet en “Miss know it all” kommentar om hvordan DU skal leve dit liv, og at du bare “kan tage dig sammen” – for det kan fanme godt være svært!
    – Og tak fordi jeg må følge med i dit liv! På godt og ondt! Jeg sender en enhjørning med regnbueskuer din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis. Det er så svært at fejle noget usynligt.
      Tak fordi du følger med. Det gør mig glad!!! <3 Og jeg elsker enhjørninger og regnbueskyer. Tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Pyha, græder næsten med dig! Livet kan bare være så dejligt pga de små pus, men også bare så uretfærdigt! Kender det så godt selv og av hvor gør det bare ondt, mean føler sig som en lorte mor, men det er man ikke, for vi elsker vores børn og giver dem så meget som vi nu engang kan og de elsker os ubetinget, selv om de kan skrige vores øre ud, men op med humøret! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg håber det er ok jeg spørger, men har du en borderline diagnose eller anden personlighedsforstyrrelse?
    – jeg kan nemlig SÅ godt sætte mig ind i hvordan du har det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har ihverfald nogle træk, der passer godt og grundigt ind under borderline personlighedsforstyrrelsen, men en diagnose på borderline har jeg ikke, selvom jeg til tider kan blive i tvivl om, om jeg burde ha det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Nu følger jeg dagligt med i din hverdag, på snap og bloggen (hvilket jeg elsker!). Du er en fantastisk mor – og negative kommentar skal du stikke langt op. Jeg er sikker på at du er et stort forbillede for mange – og det er en stor egenskab at have at kunne vise sine følelser, istedet for at gemme dem væk. 😊
    Stor respekt herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak Jasmin. Det er fanme en dejlig besked, du har skrevet mig !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nat

    Åh, et kæmpe virtuelt kram sendes i din retning!
    Så cliché som det kan lyde ‘det er okay, ikke at være okay’ og det er det virkelig! Jeg tager hatten af for dig, for dit mod og din åbenhed, og fordi jeg bare synes du er pisse sej! Jeg har fulgt med lige fra starten, og jeg ELSKER din blog, du tør at sige det, som de fleste af os ikke tør sige højt. Tak fordi du åbner op, nu føler jeg mig ikke så alene længere. Det synes jeg nemlig hurigt man kan gøre, fordi det netop ikke rigtig er et emne man taler om, men istedet tier.
    Det tog mig 1,5 år at åbne op for min svigerfamilie og fortælle at jeg altså kæmper med en svær depression og angst. For mig var det bare lettere, at de så mig som doven end at de vidste hvad der egentlig var gruden til mit “dovenskab”. (Jeg er 20 og ikke under uddannelse) Jeg havde ikke lyst til at fortælle dem det, fordi jeg vidste at de forstår det eller mig. Men det viste sig, at det skulle være en fejl, for istedet jeg faldt sammen under deres pres mht til uddannelse og job, og det fik mig skubbet endnu længere ned. Så jeg åbnede op, og fortalte om det. Nu oplever jeg heldigvis ikke et pres mere, ej heller en forståelse for min situation, men en tid hvor jeg kan få lov til at blive rask, i mit eget tempo <3 Så Alexandra, det jeg egentlig ville sige er, at du gør det PISSE godt! Du gør det bedste du kan, i din situation! Så til helvede med folks åndsvage kommentare med at man bare skal tage sig sammen, for det kan man nogengange ikke, og det er fandme okay! Jeg er sikker på at du er den bedste mor for lillemand, jeg følger gladeligt med på din snap og han ser bestemt ikke ud til at lide nogen nød, han er en rigtig lille charmebøf <3 kærlig hilsen en trofast følger med hendes første kommentar på din blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Århh, en dejlig, varm og kærlig trofast følger. Det varmer mit hjerte.
      Jeg er så glad for at du fik åbnet op, og ikke føler det sammen pres mere. Det er nemlig bare alt afgørende at man kan få lov til at tage tingene i sit eget tempo. Jeg har ofte følt mig presset til at skulle få det godt hurtigt. Det er bestemt ikke behageligt..
      TAk for dine søde ord. Og fedt at du også følger med på snap 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Selvfølgelig må man godt være pisse ked af det selvom man har børn! Så længe at det ikke er barnets ansvar at gøre mor eller far glad igen.

    Man kan ikke leve et helt liv uden at være ked af det, nogen gange er der en grund, andre gange er der ikke. Det er en del af det at være menneske, og det er jo i bund og grund det som børn skal lære. Jeg tror ikke det er skide sundt at lægge for mange bånd på egne følelser – for så har de det med at vokse sig større og til sidst eksplodere i er brag af tårer og snot.

    Søde A. Jeg sender et kæmpe kram i din retning her fra Fyn. Du er god nok. Du er så modig at du deler så dybe og mørke tanker med et så stort sted som internettet. E er heldig at have dig som sin mor, for du er en benhård fighter – også selvom tilværelsen kan være absurd svær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er helt enig. Jeg synes bare det er så svært at takle, når ikke jeg kan snakke med mit barn,, fordi han endnu ikke taler. Hmm.. Mange tanker. 🙂
      Tak for dine søde ord i hvertfald. Dem er jeg glad for . Meget endda <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Men lille skat da. Hvad er du ked af…..der er jo en årsag til at man græder, og den skal du finde, så du kan blive glad igen 🙂 Tanker til dig…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Puhh. Der er flere årsager. Nogle af dem, er ikke sådan lige bare at skaffe af vejen. Men jeg forsøger 🙂 Tak Bettina <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacqueline

    Jeg kan også godt få sådanne ture, og jeg har ikke engang børn! Bare med kæreste, hunde og hus kan livet blive lidt for meget. Der er dage hvor man er fyldt op, og tårer der presse på. Der har man bare lyst til at gemme sig i en bobbel. Jeg kender dig ikke, men ville ønske jeg gjorde. Du er en sej og stærk mor. Der gør sit bedste, mere kan man ikke bede om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg sagtens forestille mig. Jeg har da også været rigtig langt nede før jeg overhovedet blev mor. Livet kan være svært. For alle. Tak for dine rosende ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacqueline

    Jeg kan også godt få sådanne ture, og jeg har ikke engang børn! Bare med kæreste, hunde og hus kan livet blive lidt for meget. Der er dage hvor man er fyldt op, og tårer der presse på. Der har man bare lyst til at gemme sig i en bobbel. Jeg kebder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Sødeste A – selvfølgelig lytter vi, og tilsammen kan vores mange skuldre bære det du har brug for at komme af med ❤️ Jeg VED at du er stærk – og at lille E er det, for han har den bedste rollemodel i sin mor.! Jeg håber Pilotmanden snart kommer hjem og tager sig ekstra, ekstra godt af dig, for mennesker der giver, giver og giver har også brug for at få noget igen, at modtage, men det bliver bare så tit overset (oplever jeg i hvert fald selv 😔😢)
    Virtuel styrke og en kæmpe krammer herfra i hvert fald 💪🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg glad for at høre. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden alle jer <3
      Pilotmanden kommer ENDELIG hjem i morgen aften, og han har bare af at gi mig verdens største krammer og 10.000 kys.
      Er ked af, at du også har oplevet den følelse. Med at give og give.. og ikke få tilstrækkeligt igen. Det gør ondt.
      En virtuel krammer direkte tilbage til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Nu følger jeg gladeligt med både på din blog men også på din snap (hvilket er fucking sjovt, big creds for det!) Jeg har ikke selv børn, men kan godt sætte mig ind i dine frustationer nogle gange, da jeg er flyttet fra kbh til Nordjylland, hvilket betyder at ALT min familie er så langt væk, heldigvis har jeg en mor jeg kan ringe til, og få tudet ud til. Det er okay, at tude når man vender kinden den anden vej, for at skåne din søn, han skal jo ikke trækkes med ned i det. Du er en fantastisk mor, som kun vil din søn det bedste. Og så er du fandme sej! Keep going.👏🏽👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, hvor er det dejligt, at du kan li min snap. Jeg synes tit den er så kedelig, så bliver så glad, når folk roser den 😀
      Ja, det er nemlig pisse hårdt at være langt væk fra familien.
      Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Nu er jeg ikke selv blevet forældre og kam slet ikke sætte mig i dit sted. Dog har jeg arbejdet i både vuggestue og børnehave i en længere periode, og vil dog trøste dig med at jeg mener sagtens man kan vise følelser overfor sit barn. Børn skal selvfølgelig lærer at man ikke altid skal holde følelserne inde – det er sundt at græde. Håber din dag er blevet bedre og nemmere. Mange knus og tanker ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Og hvor er det bare helt og aldeles okay at du har det sådan <3
    Og til de mennesker der siger til dig at du bare skal tage dig sammen, send dem et smil, ta den positive hat på og sig 'hvor er det dejligt at du ikke kan sætte dig ind i de følelser jeg har, hvor er det dejligt at du aldrig har følt som mig, du er heldig.' Og husk så at de mennesker der har travlt med at hakke dig ned, helt 100% ikke har været bare halvt så meget igennem som du har.
    Du er ikke dine følelser, men de er en del af dig, og vær glad for at du kan græde, for det viser hvor stærk du er. Du har evnerne til at mærke dig selv og handle på det, vær stolt af det! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaya

    Kender det udmærket dengang jeg var sammen med min datters far, og stadig :-/må jeg høre hvad det er for noget gruppeterapi?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er gruppeterapi, jeg har fået tilbudt af københavns kommune. 2 gange om ugen – 20 gange i alt. Vi er 7 patienter og 2 terapeuter. Ordet er frit og vi har hver i sær nogle målsætninger at arbejde med 🙂 Har du forsøgt at gå i terapi? Er ked af at høre, at du kender det.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Du er så sej. Både som mor og som menneske. Ja ens barn kan mærke at mor ikke er glad men ved du hvad det må de gerne. De må gerne vide at mor ikke er glad og er lidt ked af det i dag. For det at vise følelser styrker børn i at det er okay at have følelser uanset om de er gode og glade følelser eller om man er sur og ked af det! Og så længe man kan tage vare på sit barn så er det helt okay.

    Jeg kender følelsen har været der og er der stadig nogle gange. Så forstår godt din føelse.
    Du skal bare huske på at du er så sej og du er en fantastisk person.

    Sender dig en masse kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Er glad for at du forstår mig. Det gør bare det hele lidt mindre ensomt <3 Kram tilbage til dig. Jeg håber du har det bedre nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Du er så pisse sej, ligetil og en FANTASTISK mor!
    Uanset hvad er det helt okay, at have de dumme dage.. Vi er bare mennesker, med en helvedes masse følelser – og gudskelov for det da.
    Din søn får så meget kærlighed, og det kan man se han aldrig kommer til at mangle. Men det er også en god ting, at din fine dreng, får at se, det er okay at vise følelser <3
    Du fortjener alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak. Er glad for at du siger, at jeg fortjener alt det bedste 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Et stort kram fra én mor til en anden 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak 🙏🏼
    Føler mig ikke alene nu….
    Sender dig en masse kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes du er så sej! Er selv lige blevet mor til min lille Elliot, der nu er blevet 6 måneder!
    Jeg synes det er HELT OKAY, at være ked af det nogen gange, for man er jo kun et menneske’
    Og du klare rigtig mange ting selv med din lille søn, og nogen gange bliver man fyldt!
    Jeg ved ikke hvordan du klare det, jeg ved hvert fald ikke hvordan jeg ville klare det hvis jeg ikke var sammen med babys far!
    Du er virkelig sej og en fantastisk mor!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tillykke med din lille Elliot. SIkke et smukt navn.. 😛
      Tak for din søde besked <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Sødeste søde Alexandra. Sender dig en masse varme og tanker og kærlighed <3. Du gør det hele så godt!! Jeg har selv været nede og følt mig alene, ensom og forkert i forhold til alle andre. Du er så fantastisk en mor. Husk det. Vi giver så meget af os selv til vores kære børn, at vi nogle gange glemmer os selv. Tak fordi du deler. Det er stort. Alt det bedste til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for de varme tanker og kærlighed. Det har jeg brug for. Er ked af at du også har haft det svært. Jeg håber, at du har det bedre nu. Tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Nu er jeg stadig forholdsvis ny på din blog, men det er så modig, at du åbner op! Nu ved jeg ikke hvorfor du er ked af det, så langt har jeg ikke nået at læse endnu, hvis der står noget om det.

    Men du har den dybeste respekt fra mog, at du åbner op! Og kan kun sige jeg kender følelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Dejligt med en ny læser 🙂 Jeg har ikke decideret skrevet en specifik grund nogle steder, da min sorg er kommet af mange forskellige ting i mit liv. Men jeg har da flere gange været inde omkring emnet om, hvorfor jeg nogle gange har det rigtig svært. Jeg håber, du bliver hængende. Tak for din kommentar 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Kram, stort stort kram
    Ingen følelser er forkerte og det er sundt at græde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Åh, hvor jeg kender de dage. Men de hører livet til, og det er helt OK at være ked af det – også selvom man er nogens mor. Du er inspirerende, og jeg elsker at du tør være ærlig. Måske lillemand opdager mor er ked af det, måske ikke. Men hvor tror jeg bare det er vigtigt, at børn i en tidlig alder oplever, at denne slags følelser også er okay. Hvordan skulle de ellers nogensinde lære at omgås dem, og de mennesker der bærer på dem? Nu blev min kommentar altså lidt længere end tænkt. Pas på dig selv, spis en ekstra pose Chips med dip eller en plade chokolade – måske begge dele – det må man altså godt, især på dage som disse 🙂 Og hvis der er noget jeg har lært af at følge dig (specielt med foregående indlæg i tankerne), så er det da at sige fuck hvad andre tænker – tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er glad for, at du finder mig inspirerende. Det gør mig simpelthen så glad at høre, <3
      Jeg spiser en ordentlig pose chips og dip i morgen tror jeg 😀
      Tak Sofie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Du er pisse sej – Nothing less.. 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Rørende og ærligt indlæg. Jeg håber inderligt at du er okay.

    Og vissevasse med de brokkehoveder, dem skal du ikke tage dig af!

    Du er en skøn mor! Der er absolut ingen tvivl om, at du elsker din smukke søn!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    ❤️❤️sender Et KÆMPE virtuelt kram. Jeg er sikker på at du er en helt fantastisk mor! Du gør det så godt du kan og det er perfekt. Trods alt er det kun dig der ved hvordan man kan være den bedste mor for lige netop din søn.😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for krammeren. Det er altid rart! Jeg tror du har ret. tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luise

    Du får lige et kæmpe kram ♡♡♡ du skal overhovedet ikke tage dig sammen! Men græde alt det du har brug for ♡♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natacha

    Børn skal vokse op i et hjem, hvor de lærer, at det er helt okay at være ked af det og stå ved sine følelser. Og du overdynger tydeligvis din dejlige søn med masser af kærlighed og omsorg, så han bliver kun stærkere i længden af at se, at man også godt må være sårbar. Du gør det pissegodt som mor – hele vejen rundt!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der skal ske noget fucking vildt!