Ord vs. handling - Fat det!

HVORDAN OPNÅR JEG RETFÆRDIGHED?

Jeg sidder bare og stirrer ind i skærmen. En tom skærm uden ord. Fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal starte. Hvordan tager jeg hul på ALLE de tanker, der farer forvildet rundt oppe i mit trætte lille hovede? Det er nogle gange vanskeligt. Egentligt er jeg oftest typen, der har ekstremt let ved at sætte ord på mine følelser. I hvertfald når jeg får ro og tid til det. I pressede situationer reagerer jeg til tider voldsomt og arrigt. Årsagen er for det meste, at jeg er såret, men at jeg har SÅ ondt indvendigt at velformulerede ytringer omkring, hvordan jeg føler mig trådt på, svigtet eller efterladt ganske simpelt ikke er nok.

Et rum med 9000 gamle tallerkener, 14 døre, 11 boksepuder, et ubegrænset lager af cigaretter og et ordentligt stort barskab, der aldrig løber tør for procentholdige væsker ville være fantastisk at eje, når jeg har det svært. Når de grimme følelser rammer mig, har jeg brug for at reagerer straks. Min umedgørlige vrede giver mig lyst til at smadre noget. Jeg gør det sjældent, men FUCK trangen kan være nærmest ubærlig stor. Har jeg oven i købet ikke fået tilstrækkeligt med søvn i ugens løb, bliver al vrede min unge krop må indeholde ganget op med 7. Jeg kan blive RASENDE. En ustabil stofskiftesygdom og de dertilhørende flyvske hormoner gør heller ikke ligefrem situationen bedre. Ja, undskyldninger er der nok af.

Jeg er bestemt ikke typen, der blot står ved sin uhensigtsmæssige måde at agere på i visse situationer uden overhovedet at forsøge, at ændre på dette handlemønster. Derimod er jeg typen, der altid ønsker at være den bedste for dem jeg holder af. Og alle andre for den sags skyld. Jeg HADER mig selv for ikke at kunne kontrollere mit temperament. Jeg bliver så vanvittigt gal på mig selv, hvilket bestemt ikke gør situationen bedre.

Min lille søn kan jeg sagtens skåne for min vrede. Især fordi det aldrig er ham, jeg er vred på. Men faktisk er det ikke nødvendigvis et menneske, der ligger til grund for min oprevethed. Det kan være en situation. En ubehagelig eller ubelejlig situation der kan være opstået i min barndom, mit parforhold eller i min familie. I sådanne tilfælde bliver jeg ramt af en ENORMT STÆRK følelse af uretfærdighed. Jeg bliver frustreret, ked af det og sindssygt hidsig på Gud, Karma, verden, universet eller hvem fanden, der styrer hele det her show. Efterfølgende rammes jeg af en vrede vendt mod mig selv. Fordi jeg tillader alle de grimme følelser at fylde. Fordi jeg giver alle andre på jordkloden skylden for de uretfærdige hændelser, jeg nu engang mener, der må være hændt i mit liv. Fordi jeg ikke bare selv kan fixe det.

Trangen til at opnå retfærdighed er stor, hvis jeg VIRKELIG føler mig svigtet. Og alligevel hindrer den fornuftige del i min hjerne mig i, at handle på det. De ondeste tanker om hævn opstår i mit hovede. Det eneste jeg kan tænke på, er: “HVORDAN OPNÅR JEG RETFÆRDIGHED?” Min overbelastede hjerne går straks i gang med at ligge udspekulerede planer om, hvordan retfærdigheden kan komme til. I min vrede, frustration og sorg planlægger jeg, hvad der skal ske. Dog handler jeg sjældent i vrede, da jeg udemærket er klar over, at det er latterligt dumt og sjældent ender godt. Alle planer og onde tanker forsvinder dog i takt med tårerne, der triller ned af mine kinder. Det kan tage timer, uger, ja sågar måneder. Men når alt kommer til alt, så kan jeg ikke. Jeg KAN bare ikke være ond. I hvertfald ikke i mine handlinger. I mine tanker og ord – I dén grad. Det er min måde at bearbejde sorgen og vreden på. I nogle tilfælde er det måske meget godt, ikke at putte handling på sine ord.

I morgen starter jeg i gruppeterapi. Det glæder jeg mig til, og det vil jeg helt sikkert blogge lidt mere om, når tiden kommer til det. Jeg finder det sindssygt spændende at arbejde med sig selv. Faktisk er det en af mine hobbyer, hvor mærkeligt det end lyder. Jeg er i den grad selvbevidst og tænker dagligt for meget over, hvem jeg er som person, og hvordan jeg er blevet, den jeg er.

..Okay, måske det her indlæg er røv sygt. Jeg havde egentlig troet, at det ville blive et dybtfølt indlæg, jeg skulle sidde og skrive med snotpapir ved min side. Ligesom når jeg skriver dagbog. Men i stedet blev det nærmere et reflekterende indlæg omhandlende min måde at håndtere vrede og sorg på. Det hjalp måske ikke jer en skid, men det gav faktisk noget til mig. Jeg håber ikke, at jeg netop har spildt 10 minutter af jeres aften!?!

Tjah

Tjah

Ps. Jeg er i øvrigt sindssygt glad for at i læser med, og at i gang på gang løfter mig op af  det hul, jeg tilsyneladende besøger en del for tiden. Det betyder meget mere for mig, end i kan forestille jer. Af hjertet tak <3


Hvis i kunne tænke jer at stalke mig lidt, fordi jeg jo er så mega interessant et menneske, kan man tilføje mig på min åbne snapchat under brugernavnet astaffensen 😉 Man må også gerne skrive til mig, hvis man har noget at sige.

 

   

20 kommentarer

  • Nanna

    Kære du. Har for nylig opdaget din blog, og hvor er jeg glad for, jeg gjorde det! Det er faktisk den første blog jeg nogensinde har gidet læse.
    Jeg kan genkende mange af de frustrationer du beskriver. Synes så hurtigt man kan komme til at føle sig forkert, fordi man føler og mærker tingene på en lidt anderledes og lidt stærkere måde, end mange andre.
    Indlæg som disse giver mig selvtillid og viser, at jeg ikke er alene. Ønsker for ingen i verden, at de skal have det skidt og jeg håber du får det bedre! Men det indblik du giver i dine tanker, giver mig følelsen af, at man sagtens kan være en god mor og en god kæreste, have en god uddannelse osv – trods sine udfordringer 🙂
    Knus og tanker fra Aalborg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randy

    Stærkt skrevet kære Alex. Og du er ikke alene om at rumme sådanne stærke føelser.
    Når jeg tænker på din opvækst m.m.så har du god grund til at have det som du skriver så ærligt om.
    Kunsten er at komme videre .
    Ha’ det godt min dejlige niece. Knus 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak Randy ❤️ Hvor er det dejligt, at høre fra dig. Jeg håber, at i har det dejligt alle sammen☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Tak for dit indlæg!! Vil knytte et par tanker… Når jeg har det træls (i en situation eller derhenne, ja hvor som helst) plejer jeg “eje” de følelser der kommer. “Sætte” pris på dem. Alle følelser er jo sådan set ok at have. Det at kunne kontrolere dem og situationen er noget andet. Det her siger jeg til mig selv, når jeg skal berolige mig selv. “Følelserne jeg har nu, er på besøg, det her vsrer ikke for evigt og det hele skal nok gå” så ved jeg ikke hvad fanden der sker enlig men bliver rolig i situationen. Følelser er jo bare på besøg, de går jo altid igen. Og det er enlig meget fornuftigt at have i baghovedet når ting er trælse eller uforståelige. Du skal vide din blog er det første jeg kigger på når jeg vågner og det sidste inden jeg går i seng. Hånden på hjertet hvis vi havde boet tættere sammen havde vi nok været best freinds… vi er så ens på den måde du strykker dig på, tænker og er. Jeg elsker selvrealisering og udvikle mig. Folk må gerne tænke jeg er wierd.. men hvem vil ikke være en bedre udgave af dem selv?

    Stalkeren skal lave aftensmad. God aften smukke kvinde menneske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Wow og her går man nogen gange og tror at man er seriøst tosset i kasketten og så skriver du sådan et indlæg som bare virkelig i høj grad beskriver de følelser jeg ofte render rundt med. Dejligt at man ikke er alene 😊 tak for at dele ‘det svage’ – også når det er svært! Det er i virkeligheden ret stærkt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvis du er tosset i kasketten, så er jeg det i hvertfald også. Er sikker på, at vi SLET ikke er alene. Og hold kæft hvor er det bare en dejlig følelse.. Eller en betryggende følelse i hvertfald 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Jeg vil bare fortælle dig at jeg forstår dig 100% for lige præcis som du beskriver hvordan dine tanker om retfærdighed går gennem hovede og ligger planer. Sådan har jeg det selv. Har selv haft en svær barndom hvor retfærdighed bare ikke altid fandtes, uanset hvor ond man kan være i sine tanker og ord så når alt kommer til handling så går det galt og man kan virkelig ikke gøre det. Og når man først for afløb for dine tanker i form af tåre så forsvinder ondskabens i hovede. Jeg har selv gået i terapi i tuba og også i grupper. Jeg er ikke kommet helt ud på den anden side men nok til at jeg kan fungere som et menneske og ikke sidde og blive sur vred og ked af det over ingen ting..
    Jeg håber inderligt for dig at du får den rette hjælp med gruppen.
    Og husk på at du er så Pisse sej og en helt fantastik mor. Du er sådan en kvinde jeg ville ønske at jeg kendte personligt( hvilket man jo gør lidt via Blogger her) og var veninder med..
    Sender dig masser af kram og varme tanker og så held og lykke med gruppe.
    Knus natasja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er jeg lykkelig over at høre, at du har fundet hjælp i gruppeterapi. Så er der håb forude 🙂
      Og tusind tak for dine rosende ord. Det gør mig altså bare så glad, når i læsere gider at kommentere på det jeg skriver. Så føler jeg mig hørt og lyttet til. Så tak for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kimberly

    Kære A! Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad dit navn er, så derfor A.
    Jeg startede med at følge med på din blok helt tilfældigt, en dag hvor jeg blev fanget af navnet på den. Jeg har altid haft en ting for babyer, og derfor gik jeg ind og læste.
    Først regnede jeg med at det var en blok hvor der bare blev skrevet om baby, og om hvor fantastisk det hele skulle være.

    Men der tog jeg fejl.

    Siden da har jeg læst alle de blogindlæg der er poppet op på min startside, lige så snart jeg havde tid til det. For jeg synes simpelthen at det er så rart, at læse noget så ufiltrerert som det du skriver er. At dine indlæg ikke lægger skjul på hvor kompliceret livet egentlig er. For selvom jeg ved hvor kompliceret det er, så er der nogle gange ikke noget der er mere rart, end at føle at man ikke står alene med den følelse.

    Jeg synes at du gør det godt, som blogger men også som mor (jeg synes det er så hyggeligt at følge dine snaps). Og det kan man ikke få at vide nok gange.

    Det jeg nu har skrevet giver nok ikke så meget mening som det skulle have gjort, men jeg havde brug for at fortælle dig, at du gør det godt.

    Knus en pige, der hvis hun kigger efter, ofte ser sig selv i dine oplæg. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Mit navn er Alexandra 😀 Haha.. Det er jeg åbenbart virkelig dårlig til at få fortalt.
      Hvor er jeg glad for, at du har læst alle mine blogindlæg! ..Og at du kan li, det du læser. Det betyder meget for mig, at det måske kan hjælpe andre.
      Taaak for din søde kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Århh… Som jeg altså kender det alt alt for godt. Jeg har heller ikke (endnu) udført de onde handlinger og planer som jeg har inde i hovedet. Men guderne skal vide hvor dejligt og opløftende selve planlægningen er for mig 😉 Efter Pilotmandens tur til Bangkok kan jeg ikke se mig fri for, at have sendt ham afsted med en taske fyldt med undertøj diskret rullet i rockwool (jøsses, hvor må den røv klø så det huskes)!

    Jeg elsker tanken om hævn og endnu mere elsker jeg, at læse når du skriver, så føler jeg mig ikke så skide alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er nemlig EKSTREMT forløsende at ligge onde planer 😀 Haha.. Du skal være så velkommen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Du har bestemt ikke spildt min tid! ❤ Du er så sej og stærk fordi du åbner op omkring de svære følelser. Særligt vrede kan være mega sværgeligt at indrømme over for andre. Men vi føler den jo alle. Jeg har virkelig stor respekt for dig og din blog. Du sætter ord på ting som mange ikke ville turde og hjælper med at bryde tavsheden. Jeg håber du får glæde af gruppe terapien. Jeg er også selv typen som altid arbejder med mig selv og har gået i terapi adskillige gange. Hvilket jeg gør også nu. For mig er det en god måde at komme af med svære tanker og bekymringer så jeg kan blive ved med at vokse som person. Men også få talt ud om fortidens spøgelser så de (forhåbentlig) ikke behøver at spøge for evigt. Kram til dig ❤ Kh Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg glad for at høre, at jeg ikke har. Jeg har det lige som dig, og det er af mange af de samme årsager, at jeg går i terapi. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mi

    Du beskriver faktisk mig. Og jeg er også mor, dog til en der kun er 8 måneder.
    Jeg har været i gruppeterapi, det skal du glæde dig til. Jeg havde stor gavn af det på Stolpegården i Gentofte.
    Held og lykke☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Dejligt at høre, at du har haft gavn af det! Glæder mig også virkelig til at komme i gang. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Du er et fantastisk menneske. Husk altid på det. Og i øvrigt en fantastisk mor! 🙂
    Knus fra hende der i sin Mega-Brandert troede at hun så dig i Næstved, og skyndte sig at skulle have svaret på Snapchat. 😉 kram fra mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender dig et kæmpe kram. <3 igen, tak for dig og din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ord vs. handling - Fat det!