KÆRE DAGBOG #4

..og sådan foregår det, når vi tager familie-selfies!

Langt om længe er hele familien klar til at besøge hurlumhejhuset, IKEA. Farmand har drejet sin morgenvase. Det samme har sønnike. Mutter har vasket lugten af muggen røv væk under bruseren og glattet sit knap så lækre hår, der ikke har set skyggen af shampoo i – og hold nu fast – 11 dage. Gad vide om mit hår snart er selvrensende? Anyhow. Jeg river mit nye pandebånd ned over høstakken, og så er den fixet! Det er nu tid til det aller vigtigste: et familie-selfie! Jaaaayy!

 

Mig: “Ej, bliv stående der. Jeg skal lige ha’ et selfie af os.”

Pilotmand: “….”

image

Mig: “Nej, det blev ikke godt. Jeg tager lige ét mere.

Pilotmand: “Tulle…”

Mig: “Få lige Lillemand til at kigge ind i kameraet.”

Pilotmand: “Basser. Kig efter fars hånd. Se Fars hånd herude. Kig på hånden Basse.”

Mig: “Lillemaaaaand. Kig på fars hånd. Bøh.. Bøh.. Kig ind i kameraet skatter.”

Baby: “Eeehh.. Eiiihh..”

image

Mig: “Fuck, jeg ligner lort! Vi bliver lige nødt til at tage nogle flere.”

Pilotmand: “Tulle….”

Mig: “Giv mig lige Lillemand. Bliv lige stående! Sidste billede.. Lillemand. Kig herhen Basse.. Hej Hej..”

Pilotmand: “Du er jo ikke selv med på billedet, Tuller?”

image

Mig: “Det er jeg sgu da. Det blev skide godt.. Så er det ud af døren.. NU!”

Pilotmand: “Hold kæft mand altså.. Haha.”

Mig: “Hvad!? Synes du ikke, det er godt af mig?”

Pilotmand: “Man kan jo ikke se dig!?”

Mig: “Man kan da tydeligt se, det er mig.. ..JEG synes det er godt. Synes du ikke?”

Pilotmand: “Det er smukt Tullemor..”

Mig: “Tak mikler. Thi hi.”

..Og sådan foregår det, når vi tager familie-selfies.

Sandheden er, at det aldrig er fedt, at være den, der tager et selfie med mange mennesker på. Man har jo de ultimativ værste betingelser for at se godt ud. Knolden ser kæmpe stor ud. Ja, generelt syner man bare meget større end de resterende mennesker på billedet. En trutmund kan nogle gange redde det. Jeg forsøgte.. ..uden held. Derfor endte det med, at jeg – som jeg 9 ud af 10 gange gør – trækker hovedet ud fotografiet. Helst således at kun 1/4 af mit ansigt kan ses. Underligt nok ser alle mennesker super smukke ud på den måde.  Wonder why?

Hvis man kigger godt efter, er det tydeligt at se, hvordan pilotmanden lige så stille mister tålmodigheden. Han ser ikke ligefrem lykkelig ud på det sidste billede. Pisse irriterende, når jeg nu ENDELIG var tilfreds med mig selv.. Eller ihvertfald den lille del af mig, man rent faktisk kan se.

Det første billede endte faktisk på Snapchat. Men det var IKKE insta-værdigt! Det er sjovt, hvordan jeg skelner mellem de to medier. På Snapchat er det okay at ligne lort, lave lort og spise lort.. ..fordi billedet hurtigt forsvinder igen. På min Instagram gælder nogle lidt andre regler. Nogle uskrevne regler som jeg prøver at bryde en gang i mellem. Nå, det var en hel anden snak.

Hvis du har lyst til at følge med i vores liv på snappen, kan i jo tilføje mig under navnet: astaffensen 😉 En tur på kummen, pilotmanden i underhakker og en baby smurt ind i bræk, er sådan ca meget normalt at se i min Historie.

Man kan også følge med på INSTAGRAM <3

Ps. Læs hvordan SNYD OG BEDRAG bliver brugt af mig på de sociale medier HER!

 

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KÆRE DAGBOG #4