Slap nu fucking af Fru Spelt-Mor!

Før ungen smadrede mit underliv, havde jeg en stærk holdning til, hvilken slags føde min lille bassemand skulle have lov til at indtage. FANDME nej om min lille guldklump skulle forgiftes med alt det latterlige “mad”, der eksisterer på denne jord. Om nogen er JEG bevidst om, hvor stor en effekt dét vi spiser kan have på krop og sind. Hmm. Jeg ved sgu ikke, hvordan det er sket, men pludselig begyndte Lillemand at kunne spise en lille smule andet end grød, og så har det nok taget lidt overhånd...

Kan man hedde det?

Jeg er sgu lidt ude at skide. Min lille søn tror, at hans rigtige navn er Lillemand. Ungen reagerer vitterligt ikke på Elliot, som er dét navn, han er døbt. Fra start af faldt det mig sindssygt unaturligt at kalde ham for et rigtigt navn. Det er ikke som sådan selve navnet Elliot, der lyder forkert i mine øre. Det er ALLE rigtige navne. Lillemand lyder SÅ fucking godt efter min mening. Det er jo dét, han hedder nu. What to Do? Hvis ikke jeg anvender navnet Lillemand, går han...

Jeg skal passe på + EN VINDER!

Nogle dage glemmer jeg mig selv. Jeg ligger mit trætte hovede og min krusede høstak på hovedpuden og lukker øjnene. I løbet af et splitsekund åbner jeg øjnene igen af den simple årsag, at tankerne løber afsted med mig. Det synes at være umuligt at finde ro. Stilhed. Pause. Ét øjeblik hvor jeg bare ER. Endnu en lang dag er gået, hvor døgnets 24 timer er blevet brugt på at bekymre mig om alle andre end mig selv. Er min baby glad, mæt og tilfreds? Er min kæreste glad, mæt...

Det ER mig.

“Jeg troede, at du var sådan en amager-tøs med silikonebryster og store læber” “Jeg troede, at du var sådan en rigtig dulle” 2 kommentarer jeg ofte støder på fra mine læsere, der så ser mig i virkeligheden og finder ud af, at jeg er langt fra, hvad de havde forestillet sig. Mit til tider aggressive og flabede sprog kan måske være en del af årsagen til, at nogle folk synes at have den opfattelse af mig. En anden grund kunne være mine billeder, som jeg – i halvtreds procent af...

…Og så blev vi kærester – 2 år!

For præcis 2 år siden væltede pilotmanden og jeg rundt i en sommerforelskelse i Barcelonas varme. Vi havde fået et par drinks og var i godt humør. “Tulle.. Kan vi ikke godt sige, at vi er kærester nu?”, spørger drengerøven, imens han sender mig verdens mest charmerende smil. Frøken Oven-på her havde et utal af gange sagt nej til dette spørgsmål i et forsøg på ikke at blive såret. Det var kun et halvt år siden, min x-kæreste havde forladt mig(på min fødselsdag!!!!), og det havde ærlig talt været en...
Older posts