5 stresfaktorer der kan opstå på en køretur med en baby..

Hvad sker der HELT PRÆCIST med Tisselone i en graviditet? #Duerikkealene

13152650_10153790245173952_1004064463_n

Den nøgne flodhest(mig) er 32 uger gravid og hele 18 kilo tungere.. Bæstet skal i bad og forsøger forgæves at se lidt sexet ud ved at strutte med de ømme bryster og stritte lidt med den slatne røv, der ikke har set skyggen af et træningscenter i 5 1/2 måned. FAIL. Kæresten sidder ved siden af og FLÆKKER af grin, idet han hjælper sin hjælpeløse partner med at få den sidste strømpe af..

“Hvad!?”, siger jeg lidt muggent med et usikkert smil på læben. Jeg kan udemærket godt se, at det er Frøken Urindelta han glor på. Men eftersom jeg ikke længere selv har udsyn til pigen, må jeg jo spørge manden endnu en gang: “HVAD ER DET!?” Min bedre halvdels præcise svar har jeg åbenbart fortrængt, men jeg erindrer ganske klart, hvad det handlede om. Det gik ud på, at Vagina havde lagt sig lidt ud, hvilket jeg selvfølgelig – et par timer senere bag låst dør og med et spejl i hånden – måtte undersøge nærmere.

WTF!? Buttet Punani og hævede skambamser for ALLE pengene. Shit det er usexet! Pludselig var Guds gave til mænd(!!!!) blevet forvandlet til en mindre tiltrækkende, svulmende vulva.. Jamen goddag Cameltoe.. Hvor er det hyggeligt at møde dig! Det var så sidste gang, at valget faldt på de tætsiddende jeans, som jeg dog alligevel ikke kunne klemme mine væskefyldte lårbasser ned i længere.. Nu forstod jeg pludselig, hvorfor alle højgravide gik i kjoler, haramsbukser eller nattøj: Putten bliver FED, når man gror et menneske.

Tyk og træt af livet river jeg fat i min gode ven, Google. Søgeord: “Hævet tissekone Gravid”.. Guess What? Det er jeg langt fra den eneste, der har søgt på. Faktisk nåede jeg kun at taste det første ord, og VUPTI.. ..Så fremstod hele sætningen som en valgmulighed. Pisse fedt! I’m not alone!

Google kunne fortælle mig, at Tissemarie svulmer op både inden i og uden på under graviditeten. Øget blodtilførsel, væske, hævede slimhinder og ekstra fedt kan alt sammen være årsagen til fittens forandring. Jo længere du når i graviditeten, jo større bliver Maria og hendes usle skinkegardiner, der i forvejen ikke er det kønneste, naturen har skabt. Jeg læste et sted, at udviklingen simpelthen var en nødvendighed, da babys passage gennem bollehullet ellers ville resultere i, at mamma sprækker hele vejen fra navlen og om i nakken. Så kom hid tykke Tisselone! Du er grim og hindrer alt intimitet i parforholdet, men fuck da det. Jeg skal ikke være vinderen af en 8. grads bristning, hvis der da er noget, der hedder det!?

..Blot lidt info om, hvad der egentligt sker med frøkenen under en graviditet. Alle har det nederen over det, men ingen snakker om det. Så værsgo; Lidt ærlighed om de mindre charmenrende gener, der KAN opstå, når først testen viser to streger.
Hvis du kunne tænke dig at finde ud af, hvad der HELT PRÆCIST sker med Tissemarie under fødslen, så læs med i mit meget ufiltrerede indlæg om dét HER(ikke for sarte sjæle).

Ps. Punani smider hurtigt de ekstra kilo et par måneder eller 7 efter fødslen igen. Bare rolig 😉


 

Følg gerne med i mit, pilotmanden og vores lille Tinderbabys liv på instagram lige HER<3 

   

11 kommentarer

  • Naja

    Hey ligger helt eftermiddagsslatten af graviditet. Er kun lige forbi første Trimester, men med kvamle der overgår de værste tømmermænd, glæder jeg mig jævnt meget til den lille kommer ud til jul. Mens jeg ligger og har lidt ondt af mig selv faldt jeg over dette blogindlæg. Dette var dog et emne jeg ikke har hørt om eller ser frem til, men du formåede at få mig til at grine i al min elendighed. Så tak for det❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Åh det er jeg glad for at høre. Det er altid godt med et lille grin. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har virkelig aldrig oplevet andre mennesker der har SÅ mange forskellige navne for en tissekone! Haha 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha.. Jeg elsker bare synonymer til alt. Det har jeg altid nørdet ret groft 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Hej migogmintinderbaby aka. Alexandra!

    Selvom jeg hverken er gravid eller har børn – og blot er lidt skruk, så synes jeg du skal vide, at jeg elsker at læse dine blogindlæg og følge med på instagram. Det er et godt grin i hverdagen og så synes jeg også du er sindssyg sej at være så meget alene med lillemanden!
    Ps. Virkelig flot og sød dreng du har dig!!

    Tak fordi du skriver denne blog!

    Mange hilsner en kæmpe fan aka. Diana 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, hvor er du SØD Diana. Det er lige sådan nogle kommentarer jeg ELSKER at modtage! 😀 Det er altid rart at få lidt skulderklap.. ..Og især når det er fra en kæmpe fan 😀 Hehe.
      Tak fordi du læser med og gad at tage dig tid til at rose mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Okay, jeg er ikke gravid og skal ikke være det foreløbig, men seriøst jeg elsker din måde at skrive på – shit, det er sjovt! Ærligt, og med så meget humor! Det kunne alle lære noget af 🙂 Dejligt at følge dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      TAAARRKK Julie! Tak for de rosende ord. Er glad for, at du gider at læse med, og at du synes, det er sjovt selvom du ikke er preggo 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Makronen

    Hahahaha! Jeg elsker din blog. Knap så meget elsker jeg min hævede tisselone. Som for øvrigt også har fået sig et lilla skær.. På indersiden altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha.. Jeg føler VIRKELIG med dig!!! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ps. De der pigmentforandringer har jeg hørt meget om. Det er sgu noget mærkeligt noget, men det skulle efter sigende forsvinde igen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 stresfaktorer der kan opstå på en køretur med en baby..