Jeg føler mig magtesløs og svag..

Er jeg NOK?

13262157_10153829970893952_312808805_o

“Har du mulighed for at hjælpe mig i morgen? Det hele sejler.”, skriver jeg i en besked. Et råb om hjælp. Endelig gjorde jeg det. Jeg spurgte et andet menneske om en tjeneste. I de efterfølgende minutter vælter nervøsiteten og ikke mindst bekymringerne rundt i knolden på mig. Kunne jeg have klaret det selv? Bliver vedkommende irriteret på mig nu? Ødelægger jeg nogle planer? Måske er jeg til besvær? Jeg er helt afgjort til besvær.

En sms tikker ind på min telefon: “Jeg kan desværre ikke i morgen”. Klumpen i halsen vokser sig større. Tårerne presser sig på. Et kæmpe afslag. Ingen hjælp. Du skal ikke græde nu. Det er for latterligt. Stop dig selv. Men jeg kan ikke kontrollere mine følelser. Det VÆLTER ud med tårer. Jeg er ALENE. Helt alene med min lille baby. Det er så ensomt.

Jeg er ikke lykkelig. Jeg har fået verdens dejligste lille baby og har mærket en kærlighed større end hvad tænkeligt er. Men jeg er ikke lykkelig. I hvertfald ikke hele tiden. Hvad er der i vejen med mig?

Hvor er kærligheden? Jeg mangler kærlighed. Jeg mangler omsorg. Jeg mangler forståelse. Jeg mangler accept. Jeg mangler retfærdighed. Jeg mangler tillid. Jeg mangler MIG. Hvor er jeg blevet af? Den glade sprudlende pige, der væltede rundt i byens stræder og teede sig åndssvagt. Jeg ved ikke engang, hvem jeg er? Hvad vil jeg? Jeg føler mig låst. Jeg føler mig kvalt. Jeg kan ikke trække vejret. Jeg føler mig så uretfærdigt behandlet.

Har jeg ikke fortjent den ultimative lykke? Findes den overhovedet? Har jeg ikke fortjent loyalitet? Er jeg tilstrækkelig som mor? ..Som kæreste? Er jeg god nok? Er jeg pæn nok. Er jeg NOK? Jeg føler, at jeg skal gøre mig fortjent til kærligheden. Jeg må for guds skyld ikke fejle. Så går det galt. Jeg må finde mig i alt. Jeg må bære over med alle. Jeg må ALTID være den store. For sådan et menneske er jeg jo?? Der er ikke plads til mig. Jeg er sådan en man udnytter. Fordi man kan. Jeg må være svær at elske betingelsesløst.

Min største frygt er at blive svigtet. At blive snydt. At blive holdt for nar. At blive forladt. At blive erstattet. Grimme tanker mit hovede er FYLDT med hver dag. De holder mig vågne om natten, når det er værst. En aflyst kaffe-date kan ødelægge min dag. Jeg er blevet valgt fra. Det gør ondt. Det er død-uretfærdigt.

Fuck, jeg er utaknemlig..

Jeg trøster mig med, at jeg ikke er alene. Vi er mange i denne verden, der har det svært. Vi er IKKE alene. Vi er ikke unormale. Hvad vil det overhovedet sige at være normal? Jeg kender ikke nogen normale mennesker. Måske de slet ikke findes? Eller måske ordet trænger til en re-definering? Er der overhovedet noget, der hedder dét? Re-definering. Det lyder klogt. Jeg kan godt lide at lyde klog.

Åh, jeg er træt. Tænker jeg for meget over tingene? Jeg tænker afgjort for meget over tingene!

 

Gad vide om der er andre, der tænker de samme tanker? Tanker der tager ét splitsekund at tænke..

 

…Mine inderste tanker i et trist øjeblik. Fuldstændigt ustrukturerede og uden filter. Præcis som jeg ville have skrevet det i min dagbog.

 

   

34 kommentarer

  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    du er nok og for sej! Har dyb respekt for dig😊 Du klarer det helt almindeligt flot, når man tænker på du nærmest er alene hele tiden. Sender dig positive tanker😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Elsker at læse det du skriver 😊. Du beskriver lige nøjagtig de følelser og tanker jeg har. Kæmpe tak til dig. Vi skal huske os selv og give ansvaret lidt fra os engang imellem, men det er sgu svært :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej Alexandra.
    For det første vil jeg bare sige, at du er så sindssygt sej, og at du helt sikkert er “nok”, og mere end det. Du gør dit aller bedste som mor, og mere er der simpelthen ikke nogen der kan forlange.
    For det andet, så ved jeg præcist hvor svært det kan være at bede om hjælp fra andre. Det indbefatter jo at man indrømmer overfor dem, at man ikke kan klare tingene alene, og i et samfund hvor vi opdrages (særligt piger og kvinder) til at være selvstændige og stærke individer, så er det sgu ikke det nemmeste at bed om hjælp.
    Men du skal ikke være flov over at bede om den hjælp du har brug for. Ikke alle kan klare alting selv, og man kan ikke gå gennem livet uden at få lidt hjælp indimellem, det er fuldstændig normalt, og da særligt i den situation du står i som “alene”-mor med en lille bæbs.
    Til slut vil jeg bare sige, at jeg så på snappen, at du døjer med mylder-tanker og besvær med at falde i søvn, og selvom jeg ikke har børn, så har jeg i en del år efterhånden døjet med netop det, og har fundet en løsning som virker rigtig godt for mig.
    Man kan downloade en del forskellige app’s som indeholder mp3-filer, som man så kan lytte til og derigennem få slappet af i kroppen og sindet, så man til sidst falder i søvn. Den jeg selv bruger er en som hedder eksamensangst (Da jeg også lider af eksamensangst).
    Indeni app’en går man ind under studieteknik og under bedre søvn, og så er der en 23 min lang lydfil, som jeg så lytter til og på den måde falder jeg typisk i søvn inden for et kvarter.
    Håber det er noget du kan bruge til noget, og at du og lillemanden får det bedre. Der er ihvertfald ikke nogen af os her ude bag skærmen som synes at du ikke er “nok”, og det virker som om at alle er enige om, at du gør et kæmpe stykke arbejde og er den bedste mor du kan være for din søn.
    Masser af kram og kærlighed her fra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Jeg sidder med tårer i øjnene og læser dit indlæg, mens jeg vugger min baby i armene. Hun har lige grædt sig i søvn og jeg kunne ikke trøste hende. Du er ikke alene! Aldrig alene. Vi kender ikke hinanden, men jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe. I mangel på bedre sender jeg dig alverdens kærlige tanker, positive energier og store, varme kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Førby

    Hey. 🙂

    Jeg ved godt, at den slags tanker kan være midlertidige og flygtige. Det var det, jeg selv tænkte, da jeg selv havde lignende tanker..

    Jeg er ikke mor, i mit tilfælde var det et arbejde, der trak tænder ud. Men jeg har på fornemmelsen, at begge ting kan være noget krævende. På hver sin måde.

    Så alt hvad jeg vil sige er, at nej, du er ikke alt. Nej, du kan ikke alt. Du SKAL bede om hjælp. Hør efter hvad jeg siger nu. Det er de vildeste guldkorn, og du siger dem selv: Du har brug for hjælp.

    Der er ikke noget underligt i at have en periode, hvor energien svigter, hvor man mister overblikket, hvor alt synes fuldstændig uoverskueligt. Men hvis man ikke tager den slags alvorligt, når det rammer, så kan det altså godt få nogle rimelig heftige konsekvenser. Måske ikke den her gang. Men måske næste gang. Eller næste gang igen. Hvis ikke du lærer at bede om hjælp og insistere på, at du ikke kan være alt i én person.

    Alle dem, der elsker dig og holder af dig, vil elske at hjælpe, hvis du beder om det. Og forklarer at du er ude af fatning. Gør det. Og du skal ikke få det til at lyde som om, du lige har brug for hjælp til at tørre køkkenskabet rent. Den slags er ligegyldigt, når man har et lille barn. DU har brug for nogens nærvær for DIG.

    Jeg tænkte fuldstændig de samme tanker, du som gør i det her indlæg. Især var jeg splittet ift. om det nu var ok at bede om hjælp, at ville snakke om mine tanker i stedet for bare at klare dem selv. Jeg vidste nemlig godt, de var fjollede.. Jeg ville være selvstændig og ville ikke være en belastning for mine omgivelser. Jeg ville være hende, der hjalp. Og det har jeg været mange gange. – Stærk. Jeg har været svag siden oktober 15.

    Du er svag lige nu. Embrace it. Bed om hjælp. Græd det ud i telefonen, så dine omgivelser forstår alvoren.

    Tag dine følelser alvorligt. Tag dig selv alvorligt. Sænk dine forventninger. Det er ikke meningen, du skal kunne alt bare dig. Det lover jeg dig. Det er ikke meningen, det skal være så hårdt. Vi er sociale væsner. Be one! 🙂

    Bed om hjælp <3

    De allerbedste tanker,
    Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    JEG KENDER DET OGSÅ!!! Du er ikke alene, den ene dag synes jeg min lille prut er det sødeste barn og næste dag har jeg lyst til at smide ham ud af vinduet. Jeg er ikke den glade IG kvinde, med kun positive ord om min hverdag under barsel. 80 % af tiden hader jeg det! Og selv om man ikke må sige det, så hader jeg også mit barn engang i mellem – trods jeg jo elsker ham!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender dig desværre ikke, men læste tilfældigt dit opslag, og vil lige sende dig en masse kærlighed. Hvor er du modig at skrive så ærligt og fint et opslag. Jeg sender dig et stort kram igennem skærmen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Du er helt og aldeles nok! Du er så sindssyg sej! Jeg har det tit på samme måde som dig og har siddet i samme situation med syg baby og et ikke så sundt sind, og du klarer det så meget bedre end mig. Og du er meget længere alene end jeg var. Holdt kæft du er sej! Jeg beundrer dig så meget! Sejt du bad om hjælp. Jeg håber den kommer til dig. Hvis du løser det andet, du har kørerende, må du gerne skrive hvordan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Du er helt og aldeles nok! Du er så sindssyg sej! Jeg tænker har det tit på samme måde som dig og har siddet i samme situation med syg baby og et ikke så sundt sind og du klarer det så meget bedre end mig. Og du er meget længere alene end jeg var. Holdt kæft du er sej! Jeg beundrer dig så meget! Sejt du bad om hjælp. Jeg håber den kommer til dig. Hvis du løser det andet du har kørerende må du gerne skrive hvordan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Jeg kan ikke næppe skrive noget, som de andre ikke allerede har skrevet. Men du skal i hvert fald have et KÆMPE virtuelt kram!!! Du er virkelig beundringsværdi! Bl.a. den kærlighed dine snaps udstråler siger i DEN grad, at du er god nok – og ikke bare god nok: En VIRKELIG fantastisk mor! Og som jeg også har skrevet herinde før, så er man bare slet ikke i tvivl om, at du er et dejligt og sympatisk menneske. Det må du aldrig tvivle på!
    Jeg har det på præcis samme måde ift. at bede om hjælp, og når man har siddet og tænkt “Shit shit shit” efter endelig at have sendt en besked afsted, så rammer det hårdt, når man ikke kan få den hjælp, som man i første omgang havde det rigtig skidt med at bede om 🙁

    Igen… kæmpe kram til dig og mange tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stalkeren

    Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Det er fandme så freakin’ BEFRIENDE at læse sådan en omgang tankemylderbæ, som kunne komme fra mit eget tykke hoved! Så sent som i dag har jeg tænkt det. Det utænkelige skete, lille A faldt (på mystisk vis – jeg fatter stadig ikke hvordan det kan lade sig gøre) ned fra vores seng. Straks tænker jeg “det var det. Nu tager de ham fra mig. Jeg kan ikke passe på mit eget barn. Hvad er jeg for en sørgelig parodi på en mor?”. Helt ærligt: hidtil har jeg tænkt, at lige netop dét ALDRIG ville ske for mig. Det kunne sgu da ikke være så svært at undgå?! Well ninjababyen ville det anderledes.

    Og jeg kan heller ikke finde ud af at bede om hjælp. Ikke engang når folk kaster det i nakken på mig. Jeg kan det ikke. På en eller anden måde føler jeg, at jeg SKAL klare det selv. A er mit barn. Jeg har valgt at få ham. Så skal jeg fandme også selv klare det. Suck it up, Pernille!

    En dag ringede jeg til min mor, uden egentlig at vide hvad jeg ville, og jeg sagde ikke noget. Forsigtigt spurgte hun “skal jeg komme og.. Gøre et eller andet?” og så hylede jeg bare. Og så smed hun alt hvad hun havde i hænderne og kørte. Heldigvis! For det kræver SÅ meget af en at bede om hjælp, så hvis det bliver afvist, er det bare en kold klud lige i det svedige ansigt!

    Og hey. Jeg vil gerne på kaffedate. Du er nice. Det mener jeg 👻 (PS. Har du set hvor underlige smileyerne ser ud nu? Jeg tør næsten ikke lave flere, sidst slettede det hele min kommentar)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alt er lort. At være mor er lort. Men ikke altid. At stå selv er lort. Men ikke altid.
    Det er hårdt at stå selv. J er 2 år og farmand og jeg er gået fra hinanden. Mor var ikke tilstrækkelig for farmand, så mor blev valgt fra. Fucking lort. Hvem gider at have en med strækmærker, slap tissemor og 11 kg for meget? Ja sgu ikke mig.

    Er jeg selvdestruktiv? Ja nu er jeg sgu. Lyset virker ikke i min nye lejlighed, og J vil ikke sove. Kaster kynisk sine sutter på mig. Jeg savner min eks. Er det underligt, at have et så stærkt had til en, imens man har den største kærlighed til en anden? Kan man være lykkelig ulykkelig?

    Farmand er i byen. Han har ikke fået dobbelthage, hængepatter eller lange skedelæber af at være gravid. Jeg har. Så det er fedt. Pisse fedt.

    #duerikkealene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Din STAKKEL! Er ked af vi ikke kender hinanden – ellers ville jeg da rydde op og vaske tøj og gøre rent for lort og andre kropsvæsker i din lejlighed og give en stor kop kaffe (og passe dit smukke barn, bestemt)!!! Håber snart du får en masse tiltrængt tid til dig selv, og en rask baby!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender bare de følelser ALT for godt. Du er ikke alene!! Og det er klart at du er totalt udmattet! Du giver jo alt hvad du har til din søn, og udsætter alle dine egne behov. Hvor ville jeg ønske at din livline havde haft tid til at hjælpe dig, nu hvor du endelig rakte en hånd ud. Du fortjener ved Gud en hjælpende hånd, og hvis jeg kendte dig i virkeligheden, var jeg der i løbet af nul-komma-fem. Tusind tak for at du deler dine følelser – jeg kan virkelig genkende det, især det med at have mistet sig selv. Og alt det man har aller mest brug for, men sjældent får. Du er bestemt ikke alene, men du er røv sej .. Selv når du tror du ikke er det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Kan se du har fået mange kommentarer. Men vil alligevel lige skrive en også. Jeg elsker dig så meget for det indlæg. Du er mig for et år siden. Jeg fik mit ønskebarn men når jeg skulle fortælle om hvordan det var at blive mor kunne jeg godt høre at jeg ikke havde noget positivt at sige. Han skreg altid, sov aldrig og hang på min arm dagen lang. Mange ville gerne hjælpe men jeg er hans mor og jeg føler han har brug for mig. Veninderne prøvede at forstå men de havde jo ikke fået børn.
    Det blev bedre da min søn startede i dp og jeg kom ud blandt mennesker igen. Kæmper dog gevaldigt med at finde ud af hvem jeg er nu for mange af de ting som definerede mig før kan jeg ikke længere gøre.
    Du skal have så mange kys, kram og en spand nutella for at være så ærlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Forstår så godt dig og dine tanker. Du mangler omsorg og kærlighed, for du giver alt hvad du har til din fantastiske søn. Du skal jo også lades op. Vi er samme sted, begge førstegangsmødre med lige gamle drenge. Du må være lavet af et helt særlig stof, når du har kunne klare at være alenemor så længe. Intet job er vigtigere end familien og jeg håber pilotmanden læser med og forstår følgende; Din kæreste skal aflastes.Som i maksimalt. Som i nu.Der findes andre jobs.Også andre pilotsjobs, som gør du vil være mere hjemme.
    Hold ud, du skal nok mærke kærligheden igen. Vigtigst af alt til dig selv❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlie

    Krammer herfra.
    Ville det være en mulighed at hyre en “husmoderafløser” som man kaldte det i gamle dage? Så du lige kan komme op til overfladen. Få trænet en time eller gå en tur på cafe med mega god samvittighed – får os (mig i hvert fald) manden hjemme har altså overladt baby uden skrupler til andre for ikke at glemme hvem det nu lige er jeg er/var.
    Du elsker ikke dit barn mindre af den grund. Men selvfølgelig er det et tillidssag, som du må arbejde med hvis det falder dig svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes du er ret så sej, og kan sagtens forstå din tankegang! Tror vi alle en gang imellem føler, som du gør lige nu – vi er jo blot mennesker 🙂 jeg giver gerne en kaffe en dag 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du er ikke alene med tankemylderet. ❤️😔
    Min kæreste og jeg har været sammen i 8,5 år, har en fantastisk datter på 8 måneder, vi skal giftes i morgen OG jeg kan stadig få de tanker at han ikke rigtig gider mig, at han synes jeg er træls, beklagende, sur etc.
    Jeg håber du hurtigt kommer ud af alle de trælse tanker! Du er NOK! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Nu er jeg ikke i din situation og jeg har meget sympati for at du har meget at se med, men jeg kan sagtens sætte mig ind i den tankestrøm og alle de ærgerlige tanker man får om sig selv. Rigtig god weekend. Jeg håber det hele snart arter sig lidt mere for dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det gør mig helt ked at læse dette indlæg! Kan fuldt ud forstå dig efter den omgang du har været igennem med din guldklump. Og især når du også er så meget alene. Håber pilotmanden sætter KÆMPE stor pris på dig og alt det du gør for jeres søn!! Man skal aldrig være for stolt til at bede om hjælp, du vil elske dig selv for det når først hjælpen er der. DU ER NOK, vær aldrig i tvivl om det!! Du er det bedste i Elliots liv og hans store kærlighed, det tror jeg nu også du er i pilotmandens liv 😉 Når Elliot kommer op og gå og tale lidt, så bliver hverdagen lettere og man kan se lyset igen. Klø på, du er ikke alene!! Jeg tænker også tit når jeg sidder og giver flaske om natten om jeg mon er den eneste der sidder her alene om natten og alle andre sover dejligt. Men nej vi er mange mødre der sidder med søvn i øjnene og dårlig ånde og mader vores børn, for vi er nemlig så heldige at være MØDRE 😘 Igen….DU ER SEJ!!!!😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Kender det! Kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Efter min fødsel kunne jeg heller ikke finde ud af at administrer alle mine titler – mor, kæreste, veninde, datter osv. Men aller vigtigst hvem var jeg?? Nu er junior snart 8 måneder og har efterhånden fundet en balancegang i det hele. Men nu starter jobbet og en hel anden hverdag snart så skal der endnu en titel i bagagen 😁
    At bede om hjælp kan være det sværeste at gøre men nogle gange det vigtigste.
    Havde du ikke boet så langt væk var jeg gerne kommet og give en hånd – kender selv hvor uoverskueligt det hele kan være ind imellem. Så op med hovedet – DU ER SKIDE SEJ!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofja

    Du er blevet en af mine overspringshandlinger under min bachelorskrivning og jeg må sige, at det ene indlæg efter det andet hurtigt bliver kværnet frem for selv at få trykket ned i tasterne. Du er altid fuld af humor, hvorfor det her indlæg ramte hjertekuglen på helt anden måde. Jeg er bange for, at vi er alt for mange (i særdeleshed piger), som er bange for at være utilstrækkelige. Og vi syntes at have alt for let ved, at finde en masse grunde til hvorfor det skulle være tilfældet. Jeg er selv en af dem. Du ved godt, at du ikke er alene, men jeg ville stadig ønske, at jeg havde nummer og adresse på dig, for du trænger en krammer og et break, fordi du klarer det hele med oprejst pande! En rigtig god ting, som jeg tror rigtig mange har svært ved, det er at snakke om det. Du har selv svært ved at spørge om hjælp, men med din blog tager du problemer i opløbet og får til en vis grænse bearbejdet det. Er det ikke nok, siger du til, jeg assisterer gerne med våde en skulder og børnepasning – jeg er så forfærdelig skruk, at det kun ville være rart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at du ER nok både for din søn, kæreste og alle andre omkring dig! Du skal ikke hve dårlig samvittighed ved at spørge om hjælp – det kan alle have brug for og det er bestemt ikke et svaghedstegn at man tør spørge. Derudover tror jeg ikke du skal være bekymret for om du forstyrrer dem, du spørger – tænk på hvordan du selv ville have det, hvis nogle af dem du holdte af, spurgte dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg kender dig overhovedet ikke, men når jeg læser med her ser jeg helt anderledes på dig end du ser på dig selv! Du er smuk, morsom, selvironisk, en mega dedikeret og god mor og helt sikkert mere end god nok! Jeg tager mig faktisk i at være misundelig på den måde du håndtere morlivet på og altid formår at sætte din søn i første række. Ville ønske jeg kunne gøre det ligeså godt som dig! En kæmpe krammer herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Du er ikke alene❤️ Jeg synes du er mega sej👊🏻 og sender dig en hermed en kæmpe cyber-krammer☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du er HELT sikkert ikke alene! Der er mange som har de tanker – du tør bare sige (skrive) dem højt. Jeg har også de dage hvor alt bare er sort og hvor man føler sig utilstrækkelig på alle områder!
    Du gør det pisse godt og du er et forbillede for mange – husk på det, når det hele ramler!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    10 ting som man er helt sikker på, når man læser med på din blog: 1) Du er enormt sej 2) Du er smuk 3) Du er en kærlig mor 4) Du er en god mor 5) Du er en alt for overbærende kæreste 6) Din kæreste er en god far, men alle ville gavne af, at han var mere hjemme 7) Du har en skøn søn i trivsel (hvilket bekræfter 3+4) 8) Du er vant til at kunne klare dig selv 9) Du er flittig og arbejdsom 10) Du er helt sikkert “nok”!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Du skal vide at du gør det godt nok! også selv om du føler at du ikke gør. Du er smuk, selv om du kigger i spejlet og tvivler. Du er en god mor, kæreste, veninde og menneske. Du er værdsat og elsket af menneskerne omkring dig. Det hele skal nok gå, solen kigger altid frem før eller siden. Du behøver ikke sammenligne dig med andre, for du er ikke andre, du er dig. Du er den helt perfekte til at være lige præcis dig! dette citat læser jeg når tankerne presser på og alt kan være en smule meget..

    “I know you’re sad, so I won’t tell you to have a good day. Instead I’d simply advise you to have a day. Stay alive feed yourself well and wear comfortable clothes. Don’t give up on yourselves. It will get better. Until then, have a day”

    Hvis du skulle have brug for en “penne-veninde” en du kan skrive i tide og utide, når verden er sort eller de små lysglimt gør dig glad. Så er du altid velkommen til at skrive en besked til min mail. Forstår præcis hvordan du har det. og nogle gange kan det være skønt at snakke med nogen “udefra” for at få luftet tingene, tankerne og livet.

    Kram og positivitet din vej! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Åh sødeste dig, jeg forstår til fulde. Jeg havde det på præcis samme måde da jeg stod med en baby, der ikke sov, som ville underholdes konstant og som var totalt morsyg. Jeg følte mig forladt hver eneste dag, bare fordi min mand skulle på arbejde. Jeg fik ingen hjælp udefra, ingen. Jeg spurgte heller ikke for jeg magtede faktisk ikke deres fordømmelse af at jeg ikke kunne klare alt selv.
    Jeg kan kun sige at du skal huske dig selv – huske at give Lillemand relationer allerede nu og huske dig selv

    ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åhr, hvor jeg dog bare kender de tanker og følelser du beskriver. Jeg har det præcis lige som dig. Det kan være så hårdt og opslidende gang på gang at skulle minde sig selv om at der ikke er noget i vejen med “mig”, bare fordi man får et afslag, afbud eller lign. Føler med dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg kender det ! Jeg har ligeså svært ved at bede om hjælp og ryger helt ned over en afvisning.. Og ved du hvad, hvis jeg lige kendte din adresse var jeg kommet flyvende med en plade chokolade, rokket baby og sagt du er pisse sej !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig magtesløs og svag..