Jeg er faktisk en pisse god kæreste..

Jeg indrømmer gerne, at jeg – siden lillemands ankomst – har haft langt kortere lunte, kan flippe fuldstændigt skråt og måske har knap så meget overskud til at være den rosende og anerkendende kæreste, jeg egentlig RIGTIG gerne vil være. Men når alt kommer til alt, er jeg faktisk en pisse god kæreste. Og det skal jeg huske at fortælle mig selv. Nogle gange når det hele sejler, kan jeg bruge meget tid på at læse gamle beskeder, breve og lignende.. Samtaler der har foregået mellem mig og mine nære....

Mit hovede er et kaos

Det her indlæg bliver virkelig rodet. Jeg har ikke været super aktiv på bloggen i den seneste tid. Hvorfor? Åååhh.. Fordi jeg render rundt med nogle kæmpe udfordringer lige pt, som fylder ekstremt meget oveni bøtten på mig.. Af samme grund befinder jeg mig i disse uger i Aalborg hjemme hos min Mutter, der i sidste uge var så fucking dejlig at køre heeeeele vejen til KBH for at hente sin grædende datter og sit syge barnebarn. Hvad skulle jeg gøre uden hende? Ja, det ved jeg ikke. Her i...

Snyd og bedrag!

Jeg tager mig selv i at surfe rundt på Instagram og misunde samtlige flotte og perfekte piger. Samtidig bliver jeg røv provokeret over, at de bruger latterlige lære-livsstils-sætninger som undskyldning for at poste et pænt billede af dem selv: “Eat healthy and enjoy life” ‘Amen jeg brækker mig. Smid nu bare det fucking billede op og opfør dig normalt. Skriv hvad der i virkeligheden ligger til grund for dit billede: “Jeg har det ikke så godt med mig selv for tiden, så derfor har jeg – ud fra 47 fotos...

Er jeg NOK?

“Har du mulighed for at hjælpe mig i morgen? Det hele sejler.”, skriver jeg i en besked. Et råb om hjælp. Endelig gjorde jeg det. Jeg spurgte et andet menneske om en tjeneste. I de efterfølgende minutter vælter nervøsiteten og ikke mindst bekymringerne rundt i knolden på mig. Kunne jeg have klaret det selv? Bliver vedkommende irriteret på mig nu? Ødelægger jeg nogle planer? Måske er jeg til besvær? Jeg er helt afgjort til besvær. En sms tikker ind på min telefon: “Jeg kan desværre ikke i morgen”. Klumpen i...

Jeg føler mig magtesløs og svag..

Det er VANVITTIG frustrerende at være alene og have en syg baby. Jeg er udemærket klar over, at jeg jo bare kan gribe knoglen og anskaffe mig en venlig gæst, der hastigt og lystigt vil løbe – med en spand i hånden – rundt i røven på Lillemand og jeg, der begge kæmper en brag kamp for at holde samtlige kropsvæsker inde. Men hvem gider egentlig det? Desuden står det værst til om natten, hvor normale mennesker foretrækker at få sin søvn, så de friske og udhvilede kan passe deres...