Lillemands Blå Bog

Jeg var ikke til stede til fødslen af min søn.

Min fødselsberetning fremstår muligvis både som værende humoristisk og underholdene.. Ærlig ja.. Men skrevet med et smil på læben. Men den intelligente læser vil kunne læse mellem linierne, at min fødsel er et meget ømt punkt for mig.. ..Et traumatisk forløb, jeg har svært ved at acceptere.. ..At acceptere, at jeg ikke selv var med til fødslen af min egen søn. Mit største ønske er, at jeg kunne skrue tiden tilbage og få det hele filmet. Fuck det, at jeg var 28 kilo tungere, ikke kunne se ud af øjenene og havde dobbelthage helt ned til navlen. Jeg vil give min højre arm for at se fødslen på video, så jeg kan gennemleve det igen. UDEN smerterne.

Jeg arbejder stadig på at bearbejde mit traume, hvilket jeg blandt andet gør, hver gang jeg skriver og snakker om det. For hver samtale om fødslen bliver det hele LIDT bedre. For en lille uges tid siden deltog jeg i et interview, hvor følgende fem spørgsmål blev stillet. Her kan du læse mine svar, der denne gang fremstår uden så meget gak og gøgl:

Hvorfor valgte du i første omgang at tage på hospital fremfor at vælge en hjemmefødsel?
I de første måneder af graviditeten overvejede jeg kraftigt en hjemmefødsel. Men tanken om, at der kunne opstå komplikationer under fødslen, der krævede akut hospitalsindlæggelse, kunne mit skrøbelig mor-sind på ingen måde overskue. Tænk hvis jeg på grund af mit valg af en fødsel i hjemmet skulle være skyld i, at min lille bassemand ikke ville komme sikkert til verdenen.. Eller at jeg som mor kom i alvorlig livsfare. Den chance turde jeg simpelhen ikke at tage.

Fik du både en optimal forberedelse og støtte undervejs?
Jeg mener ikke, at jeg var optimalt forberedt på fødslen. Overhovedet ikke! Jeg var blevet fortalt, at kvindekroppen er bygget til at føde. “Det klarer du sagtens”, sagde min jordemoder til mig, der var dødsens angst for at skulle presse en hel baby ud af et alt for lille fødehul. Jeg blev støttet undervejs, men kun i den korte tid af fødslen, hvor der rent faktisk var personale til stede. I de første par timer med bragende ve-storm var jeg efterladt sammen med min kæreste, der panisk rendte frem og tilbage til den røde snor, der sjældent fik lov til at hænge i fred. Personalet var midt i et vagtskifte, og det var tydeligt at mærke.

Hvordan oplevede du dit fødselsforløb?  Hvordan opstod der komplikationer? 
Jeg oplever mit fødselsforløb som værende voldsomt traumatisk. Min baby gav sig alt andet en god tid og kunne ikke komme ud hurtigt nok. På under en time åbnede Frøken Vagina sig fra 4-10 centimeter, pauserne mellem mine meget intense veer var ikke eksisterende, og min store og væskefyldte krop vred sig rundt i en forfærdelig panisk tilstand på den hårde fødebriks. Jeg kunne ikk få luft og forsøgte at holde den bowlingkugle, der tydeligvist var på vej ud for neden, oppe, da personalets kommentar til mig gentagende gange var: “Nu når du er førstegangsfødende, så kan der sagtens gå laaang tid endnu, før lillemanden melder sin ankomst. Det er bare en tidlig pressetrang, du føler. Træk vejret”. Tak. Da min lille søn kun en halv time senere melder sin ankomst, bliver jeg beroliget af jordemoderen, der forsikrer mig om, at det værste nu er overstået. Nu skal jeg blot føde moderkagen. Men min åndssvage krop makker ikke ret, og smertehelvede starter på ny, da nogle voldsomme efterveer ruller ned gennem kroppen på mig og moderkagen ikke har tænkt sig at forlade sin hule. Inden jeg får set mig om står 7-8 mennesker samlet rundt omkring mig, i mens de skiftevis – med klør fem – forsøger at grave moderkagen ud inde i maven på mig. Efter halvanden liters blodtab giver de op, tager min lille baby fra mig og sender mig ind på operationsbordet. Forløbet var hektisk, og jeg følte mig snydt og svigtet. Det var ikke dét, jeg var blevet lovet.

Hvordan oplevede du, at personalet håndterede komplikationerne?
I forhold til hvor pressede personalet så ud til at være, håndterede de komplikationerne rigtig flot. Men jeg husker, at et par af lægerne fik nævnt noget med, at der ikke var meget tid, da en tvillingefødsel var i fuld gang i lokalet ved siden af. Det gjorde mig sgu lidt utryg! Endvidere havde jeg i to timer tigget om en epidouralblokade, der åbenbart ikke var lige sådan bare at give mig, da jeg pga svangerskabsforgiftning skulle have taget nogle blodprøver, inden det kunne lade sig gøre. Dermed var der en masse unødig ekstra ventetid, hvor jeg mest af alt havde lyst til at hoppe ud fra 4.. Jordemoderen nævnte midt under min voldsomme pressetrang, at disse blodprøver skulle have været taget, allerede da jeg et par timer tidligere blev modtaget på fødegangen. Jeg nåede altså ikke at få min epidouralblokade.
Min moderkage, der sad fast, resulterede i et blodtab på knap 2 liter. Først 2 dage efter fødslen – hvor jeg stadig er indlagt – kommer en ung jordemoder hen og spørger mig, om jeg er okay, da jeg ligner en, der er mere død end levende. Jeg kan stadig ikke rejse mig op uden at besvime og har pga indre uro, utilpashed og følelsen af at være død ikke kunne lukke et øje i 2 døgn. Jeg var overbevist om, at hvis jeg lukkede øjnene, ville jeg lige så stille sove ind. Da den søde dame måler mit hæmoglobinniveau i blodet som ligger chokerende lavt på 3,1, får jeg OMGÅENDE en blodtransfusion på 3 poser blod. En transfusion der måske burde have fundet sted lidt før i forløbet, så jeg have en chance for at nyde den rus, nogle mødre oplever kort tid efter fødslen. Jeg var på ingen måde til stede i min egen krop. Det var for voldsomt på alle tænkelige måder, og jeg kan mærke, at jeg bliver rørt og meget påvirket ved igen at tale om det.

Har denne fødsel påvirket din indstilling til en eventuel fremtidig fødsel?
100 %. Jeg har altid haft en ide om, at jeg engang om 10 år havde 2-3 børn løbende rundt ude i haven på en dejlig sommerdag. Nu forestiller jeg mig, at jeg om 10 år sidder og spiller kort med min ENE søn, fordi jeg på ingen måde føler mig i stand til, at ville kunne gennemgå endnu en traumatisk fødsel, hvor jeg efterfølgende faktisk følte mig nærmest død. Da vi efter 9 lange døgn blev udskrevet fra hospitalet, fik jeg et kort stukket i hånden af en ældre venlig jordemoder. Et kort med et telefonnummer som jeg i 7 dage, havde mulighed for at ringe til, hvis jeg skulle have brug forsvar snakke. 7 dage.. Først nu efter 9 måneder kunne jeg overveje at tale med en om fødslen.. At få nogle af mine følelser bearbejdet..

 

1 dag gammel

1 dag gammel <3

 

Tak fordi i ville læse med <3 Hvis i har nogle gode råd eller nogle forstående, beroligende, støttende kommentarer eller lignenede, så kom ENDELIG med dem.. Det ville varme.

Ps. I burde altså lige læse mine lidt mere humoristiske indlæg omkring tiden efter fødslen ved at klikke på titlerne nedenfor:

“Hvad sker der helt præcist med Tissemarie under fødslen?”

“Første STORE toiletbesøg efter fødslen. Puuhaa”


 

Følg også med i vores liv på Instagram ved at klikke lige HER 🙂

   

63 kommentarer

  • Lui

    Det er fantastisk at læse det du skriver, og du skal vide at dine beretninger hjælper blandt andre mig. Jeg har selv haft en traumatisk fødsel, og jeg bliver ramt lige i hjertet når jeg hører om andres traumatiske oplevelser. Jeg føler meget at det er en sorg der skal bearbejdes, og hvordan gør man det bedst? Jeg forsøger at tale om det, men det er som om at det ikke er nok. Jeg har givet mig selv lov til at være bitter og vred over mit fødselsforløb så længe det er nødvendigt. Fælder gerne en tåre eller to, og håber bare at færrest kvinder får den oplevelse som du, jeg og mange andre har været igennem. Det fortjener ingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nej, det fortjener ingen nemlig. Jeg er glad for at du kan bruge det, jeg skriver <3 Tanker

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære du. Hvordan mon det er gået siden foråret? Jeg læser først din (ærlige og rørende) beskrivelse nu. Mon du har fået talt med nogen om forløbet?
    Min første fødsel var for mig også rædselsfuld! Og endte i akut kejsersnit. 5 år efter blev jeg gravid igen. Jeg var ikke bange for kejsersnit (kun for tiden efter, som er besværlig og faktisk også gør ondt – det er jo et kæmpe sår, der skal hele). Men fødsel, puha! Alle mine følelser fra første gang væltede op i mig. Jeg var rædselsfuld at være sammen med (stakkels min mand), og brød helt sammen hos jordemoderen til en samtale. Hun var heldigvis lyttende!! Derudover læste jeg alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, og meldte mig til yoga for gravide. Vi arbejdede meget med bla. visualisering. Altså: det du forestiller dig, er det, du får.
    Så jeg satte alt ind på at se frem til en rolig fødsel uden indgreb. Og det fik jeg!
    Derudover forløste anden fødsel hele den første, hvis du forstår.
    Jeg håber, du får snakket med nogle – ellers vender det tilbage.
    Mange kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har faktisk ikke helt fået det bearbejdet det endnu, men det håber jeg på i det nye år, hvor jeg forhåbentlig igen for tid og overskud 🙂 Tak for din søde besked <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Det lyder som en voldsom oplevelse. Håber det har hjulpet med en opfølgende samtale? Jeg havde selv en super traumatisk fødsel med mit første barn. Og selv om jeg troede alt var bearbejdet igennem, dukkede alle følelserne op igen, da jeg blev gravid med mit 2. barn. Her blev jeg henvist til en jordemoder der også var uddannet psykoterapeut. Så jeg fik kombineret jordemoder besøgende med terapi timer. Dette hjalp utrolig meget og kan varmt anbefales hvis I skulle overveje et barn mere….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kom faktisk aldrig Afsted til den opfølgende samtale, og nu er jeg bange for at det er for sent. Men jeg har en aftale med en rigtig sød jordmoder(og blogger), der skal hjælpe mig igennem traumet 🙂 Tak for det gode råd ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Det lyder som en vildt ubehagelig oplevelse. Hvor det også lyder til at der sket fejl, helt forfærdeligt at gå så længe med så lav blodprocent. Men det lyder også som om noget af oplevelsen kunne have været bedre hvis nogle havde haft tid og overskud til at snakke med dig undervejs.
    Ved du at de tilbyder efterfødselssamtaler på Rigshospitalet (det lyder som der du fødte) måske har du allerede været til det men ellers synes jeg du skulle prøve det.
    Held og lykke med at komme oven på og kram herfra 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis..
      Det vidste jeg faktisk ikke, før jeg skrev dette indlæg.. Så nu må jeg få fat i dem, og bede om en samtale 🙂
      Mange tak Henriette <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Hvor er jeg taknemmelig for at vide jeg ikke er den eneste der gik fra drømmen om børn med en tæt alder og mere end 1 barn til at frygte nr 2. Efter en hård fødsel d.11. April i år- på 19timer med veerstorm, presseveer i 2 stivetimer og en navlesnor om min lille dattets hoved og hals er tanken om 1 barn rigeligt .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg godt forstå!! Det lyder vanvittig hårdt😱
      Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kris

    Sikke en omgang! Bliver helt dårlig som sundhedspersonale af at læse hvor længe du har gået med så lav blodprocent – og så lige midt i lykkerusen som nybagt mor med et stk frisklavet baby der jo også kræver lidt. Pyt med om han får søskende, der findes andre børn i verden og man dør ikke af at have søskende, helst flere af dem og med få års mellemrum. Jeg er i gang med min Nr 2 baby med møg bækkenløsning, og priser mig lykkelig for at det er sidste gang jeg er gravid – der er jo ligesom et barn i forvejen man ikke kan være bekendt at smide sig på sofaen fra, altid.
    Genkender altså også vestormen – nappede 6 cm på en time. Hvilket er ubegribeligt at det kan ske for en førstegangsfødende – not! Jeg var SÅ uforberedt! Stort knus herfra, og tak for et flot indlæg ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tusind tak for en dejlig kommentar <3 Bækkenløsning er noget værre lort.. Jeg håber at det går mest muligt smertefrit for dig i resten af graviditeten <3 Du virker til at være en rigtig sød og betænksom kvinde, der meget gerne måtte have været mit sundhedspersonale efter fødslen 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna G

    Min gudmor havde en forfærdelig første fødsel. Hendes vand gik, men hun fik ikke veer. Derfor endte hun med vedrop og sugekop og følte sig meget overladt til sig selv.
    Da hun fik nummer to, var hende og hendes mand flyttet, så hun var nu tilknyttet et nyt hospital. Og anden gang fik hun simpelthen sin drømmefødsel. Så det kan godt lade sig gøre og jeg håber virkelig, at du vil give din søde søn søskende (også bare en enkelt). Sagde enebarnet, som ville give sin højre arm for at have en bror eller søster. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder til, at der håb forude.. 🙂 Jeg lover, at jeg overvejer barn nummer to igen om 5 år 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Bliver simpelthen så vred når jeg læser at du først efter 3 døgn får en blodtransfusion, og når jeg læser alle de kommentarer hvor mangel på tid og personale gør den fødende utryg og resulterer i fejl!! Jeg ved godt at en fødsel er naturlig og kroppen ved hvad den skal og bla bla, men faktum er at mange kvinder før i tiden (og nogle steder stadig) døde i barselssengen! fødsel er jo sindsyg angstprovokerende og total kontroltab, det mindste man kan bydelen fødende kvinde er da en ordenlig pleje og opfølgning! Fødte selv uden vedrop og alt gik relativt “smertefrit” med kun 300 ml blodtab men 6 timer efter fødslen lå jeg stadig på fødebriksen og blev nødt til selv at humpe ud på toilettet på gangen hvor jeg mister 1 liter blod men ingen urin. I mit dopede state og mind humper jeg videre til personalekontoret og beklager griseriet på toilettet (!) og ber om hjælp til at få tisset, hvortil Jordmoderen gør opmærksom på den lille røde knap på værelset man ska trykke på hvis man vil ha hjælp. Jeg humper derfor videre og trykker på den røde knap hvilket resulterer i at samme jordemor dukker op 5 minutter efter 🙈 Jeg fik kateter og insisterede på at få mere vestimulerende og saltvand fordi jeg var så færdig. Pointen er at jeg havde kræfter til at insistere på de ting fordi fødslen ikke var super kompliceret men det burde ikke have været nødvendigt og jeg får helt ondt i maven af af at tænke på jer med meget mere komplicerede fødsler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Piximouse

    Hej igen
    Jeg kan ikke få lov til at bruge svarfunktionen, så det må lige blive i en ny kommentar. Og beklager alle slåfejlene – autocorrect har fjollet med mig!
    A: Tror, der vil komme rigtig meget godt ud af det for jer begge, hvis du beder din kæreste sætte ord, billeder og følelser på oplevelse. Det vil også styrke dig, da du da vil blive mindet om, at du ikke var alene i det hele. Jeg havde f.eks. været så meget i min egen oplevelse, at jeg til at starte med helt glemte at min kæreste faktisk havde stået ved siden af og troet han skulle miste både kæreste og sit første barn på én gang. Men jeg lærte utroligt meget af at lytte til hans version, de gange han blev spurgt af andre eller når vi selv snakkede om fødslen (hans første, min anden).

    Til Maria:
    Ja, det var min fødsel, der blev sendt på Radio 24/7 i januar. Og tusind for de søde ord. Vi har det godt begge to, både Hektor og jeg – og farmand 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hov den postede 😐

    Well, ville bare skrive til slut, at tiden gør det hele nemmere, men man glemmer aldrig…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Få en efterfødselssamtale på hospitalet. Har hørt om mødre der har gjort det op til to år efter fødslen. Gør det, den lille skal da have søskende! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Tak fordi vi må læse så intim beretning, jeg stod lidt i samme sko som dig. Mit vand gik, men veerne udeblev, så jeg blev sat igang nogen timer senere, med V drop.

    Tak skæbne, 10 min efter droppet var sat igang, fik jeg veer, ikke små søde start veer, nej grusomme lede veer, som kørte i et væk…. Som dig, uden pauser.

    Jeg havde også sagt da vi gik igang, epi tak!! Men nåede ikke at få den, for som dig, åbnede jeg mig også med lynets hast i vestormen,

    4,5 time efter v drop var sat til, blev min lille dreng trukket ud med hård sugekop. Jeg kunne ikke mere, havde ikke mere at give af, og ud kunne han ikke komme med min hjælp. Heldigvis lykkedes det i 2 forsøg med sugekoppen, fordi de havde kun 3 forsøg, ellers var det blevet kejsersnit.

    Heldigvis havde jeg den bedste og sødeste seje Jordemoder, uden hende tror jeg at jeg havde givet op før…

    Min modekage bliver født, og så i tågerne, får jeg den vist, og spurgt om de må bruge den til undervisning..,,! Øhm ja da..

    Ja for alle de her blodåre er sjældent at se, 1/4000 faktisk.

    Da jeg derhjemme selv Googler lidt hvad det vil sige, får jeg svaret at det er vasa prævia, en tilstand som giver en overlevelses rate under 50% fordi de ofte brister i fødslen og baby forbløder. Man kan ikke se tilstanden, medmindre man pludselig styrt bløder, siv bløder man blot, kan man ikke se det er det der sker.

    Så ikke nok med, at jeg troede jeg skulle dø i smerte helvede under fødslen, og følte jeg var total vag, da jeg ikke havde en eneste kraft tilbage i kroppen, så kunne jeg også havde mistet min lille dreng, hurtigere en lynet….

    Havde behov for at bearbejde det hele, men fik det aldrig gjort, da jeg havde travlt med blot at komme videre og nyde det nye liv.

    Idag og dengang, besluttede jeg at næste gang 100 % bliver kejsersnit.

    Tiden gør det hele bedre heldigvis, men man gj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Øv med sådan en træls fødsel! Jeg havde selv en vildt traumatisk fødsel og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg nogensinde skal få lysten til at blive gravid igen 😳!
    For mig har det hjulpet at snakke om fødslen, og derudover skrevet et brev til barselshotellet og fødegangen om vores gode/dårlige oplevelser under vores ophold ☺️ Nu er min pige 11 uger gammel og jeg forsøger på at huske de positive ting, da negative ting tit overskygger alt andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Puha en omgang du har været igennem. Min fødsel var også et dumt forløb.
    Vi fik tilbudt en snak med den jordemoder som var med til fødslen. Det hjalp os rigtig meget. Vi fik bearbejdet det og fik svar på en masse spørgsmål, så man kunne komme psykisk videre og rigtig nyde vores søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Sørensen

    Jeg har os haft en voldsom fødsel, og er stadig bange for at få flere børn, selv om min søn er 5. Jeg tror det er vigtigt at bearbejde det på den bedst mulige måde for en selv. Vi er ikk ens og nogle har brug for at snakke om det med tætte venner/familie, andre er det en psykolog. Men tid er det allervigtigste. Jeg er stadig i gang, det er dog blevet sådan at jeg faktisk nu kan snakke om det, jeg gør det ikk meget, men det er blevet bedre. Så hav tålmodighed, og find ud af hvordan du kommer videre, og så tag babyskridt. Kæmpe Knuz herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Mange tak Nanna. Tålmodighed er virkelig en dyd. Er glad for at høre, at du trods alt oplever lidt fremgang på det punkt. Tak for din kommentar <3 Den var dejlig at læse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg er super ked af at læse at du havde en dårlig oplevelse, kram herfra! Efter min første fødsel sad min moderkage også fast, og jeg mistede også en del blod, så jeg ved hvor ondt det gør, og hvor træls den situation er! Jeg slap heldigvis for operation i sidste ende, men der var sgu ikke det sjoveste jeg har prøvet! Jeg blev for 10 mdr. Siden mor for 2 gang, og jeg var egentlig ikke bekymret for fødslen, det var den skide moderkage! Jeg var rædselsslagen! Men det endte med at jeg fik verdens bedste fødsel, og moderkagen ploppede bare ud bagefter, uden nogen som helst komplikationer. Vi tog hjem 2 timer efter fødslen! Min pointe er at det ikke nødvendigvis behøver at blive en træls oplevelse igen! Kram til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er en rigtig god Pointe ! Og det bliver jeg nok nødt til at huske mig selv på. Jeg har jo lidt en ide om, at jeg nu bare er sådan en, der ikke kan føde modekager.. Jeg er ikke bygget til at føde. Men du har jo helt ret. Det behøver ikke at blive en træls oplevelse igen. Tak for lige at minde mig på det Lotte.. Og tillykke med den lille “ny” <3 ..Hvis man altså stadig kan sige det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ria Lynge

    Læste ordene “beroligende” og “støttende kommentarer” og dét synes jeg sgu jeg er ret god til! Jeg sender en kæmpe krammer gennem min iPhone!! Hvor er det flot, at du skriver så ærligt om noget, der er så privat og følsomt! Du er sådan en sej kvinde, helt klart en af de sejeste, jeg “kender”!! Har så meget respekt for dig! Knus Ria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du er så dejlig Ria! Jeg kan altid regne med dig <3
      KNUS

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Allerførst en virtuel krammer herfra. Det lyder som om fødslen stadig er et ømt punkt for dig – og det forstår jeg til fulde! Det er en KÆMPE begivenhed, der ændrer livet på andre måder end blot at berige det med 3-4 kg. baby. Det fylder og det er spækket med følelser, både positive og negative. Jeg kan huske at jeg, efter min egen lynfødsel, skulle besvare et spørgeskema fra sygehuset om oplevelsen. På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget negativ og 5 meget positiv, hvordan var min oplevelse? HVORDAN kan man svare på det!? POSITIV x500000000000 hvis vi taler om det, der kom ud af det. Ret negativ hvis vi derimod retter opmærksomheden mod den behandling jeg fik (eller ikke fik).

    Ligesom du, havde jeg voldsom vestorm og åbnede mig fra 4-10 cm. på et kvarter. Jeg havde altså kun vestorm i et kvarter, og jeg var klar til at lade mig henrette. At du har haft det SÅDAN i en TIME (!!) går ud over min fatteevne. Jeg forstår til gengæld godt, hvorfor du føler, at du ikke har været til stede, for i de kun 15 minutter jeg var i ve-helvede var jeg ingen andre steder end oppe i mit eget hoved.

    Nåmenaltså. Jeg var rigtig forskrækket efter fødslen. Ligesom du havde jeg fået at vide, at når jeg var førstegangsfødende kunne jeg godt regne med at være afsindigt længe om det. Det var altså det, jeg var 100% indstillet på. Personalet på fødegangen ligeså. Derfor var min kæreste og jeg også alene, bortset fra 5 minutters lynundersøgelse da mit vand gik og J hentede en random jordemoder fra gangen, og så et kvarter senere da jeg (med dårlig samvittighed, fordi jeg jo vidste det var helt urealistisk for mig at føde så hurtigt) sendte ham ud igen, og en ny jordemoder kom og tog imod vores søn, ligeledes med lynets hast. Intet mindre end fem gange i forløbet informerede enten J eller jeg dem om mit ønske om at komme i vand, men vi nåede det aldrig, for der var hverken tid eller plads til os. Det er bare ikke sådan man forestiller sig ens fødsel. Det var ikke det man håbede på. Og så er følelserne så tvetydige – man er glad og lettet og lykkelig, men på samme tid er man skuffet og bange og forskrækket. Jeg fik en efterfødselssamtale en måned efter fødslen, og først dér kunne jeg tale om det uden at græde. Det fyldte så meget i mig. Så meget kunne være gået galt.

    Så selvom dit forløb på mange måder har været mere voldsomt end mit (jeg bemærkede ikke engang at moderkagen kom ud), så ligner det måske alligevel hinanden lidt. Jeg kan mærke at jeg får det bedre og bedre for hver gang jeg taler eller skriver om det, og i dag er jeg glad og helt klar på endnu en fødsel når A en dag skal være storebror. Jeg håber du også når dertil. Kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder som om, at du ved lige præcis, hvad jeg snakker om. Det er altså rart at høre, at man ikke går og er helt alene om de negative følelser omkring fødslen. Jeg havde det nemlig – ligesom du – også meget ambivalent med det hele.. Men hold kæft hvor er jeg glad for, at du slutter af med at fortælle, at du i dag er nået dertil, hvor du er helt klar på endnu en fødsel. Der er håb forude <3
      Tak for din kommentar Pernille 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg forstår 100% hvordan du har det. Fødslen af min søn endte i akut kejsersnit, 3 dage efter vandet var gået. Og som dig, tabte jeg også 2 liter blod, dog uden blodtransfusion. Jeg har det lige som dig, jeg kunne virkelig også godt bruge en at tale fødslen igennem med her 8 måneder efter. Jeg havde også forestillet mig at jeg skulle havde 2-3 børn men efter den fødsel er jeg virkelig blevet skræmt og har traumer efter forløbet. Jeg burde ikke havde traume, for alt gik så fint og der var en jordemoder ved min side hele tiden og efter fødslen kom de rendende for høre om jeg var okay og om de kunne hjælpe osv. Men jeg er stadig skræmt for livet 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Men er det ikke også noget med, at man siger, at den fødende sagtens kan have følt at hele forløbet har været dybt kompliceret og traumatisk samtidig med, at jordemoderen mener, at alt er gået perfekt og lige efter bogen? 🙂 Tænker i hvertfald ikke, at det er unormalt, at føle et traume selvom alt gik, som det skulle. Det er jo fuldstændig vanvittigt, hvad kroppen gennemgår. Det er SÅ surrealistisk og VILDT på alle måder.. Jeg håber at både du og jeg kommer over det en dag.
      Tak for din forståelse og fordi du læste med. Det gør mig glad <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg oplevede præcis samme scene med at jeg ikke kunne “føde” den skide moderkage selv. Så en time efter fødslen som var kl 3.51, blev jeg også kørt væk. Så ja, jeg føler mig fanme også snydt. Alle siger at de 2 første timer er så vigtige, jeg fik kun en. Vi fik ikke lov at sætte den skide nål, og alt var stresset, min kæreste blev efterladt på stuen efter jeg var kørt væk, og sad måske 20 min alene, men som far med nyfødt og ingen mælke patter, ja så er det sgu hårdt 🙂
    Jeg så dem først igen da jeg var vågnet og ok. Kunne intet mærke fra navlen og ned pga bedøvelse, og så kommer der en sjov (troede hun selv) sygeplejerske med ordene “hej, her er din datter, så tror hun er sulten, så du må hellere amme hende”. Ok tak, er der en der kan hjælpe en førstegangsmor??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej præcis det du fortæller der, er det samme der skete for mig. Mener at min kæreste var efterladt i en time før der kom en ind og “hjalp” ham.. Han havde aldrig holdt en baby før, og var rimelig nervøs.. Blev også bedøvet fra navle og ned og havde de VILDESTE rysteturer efterfølgende.. “Så kan du lige amme ham”, sagde jordemoderen.. A hvad for noget. Fattede ingenting. . Dejligt vi er flere i samme båd. Nu er jeg fandme glad for, at jeg har skrevet det her indlæg <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ja det er fanme dejligt at vide man ikke er ene og alene om det. Mistede også en stor portion blod, fik dog ikke nyt, de mente jeg sagtens selv kunne få min blodprocent op via mad osv.
      Tror der gik 2 uger før den var normal. Så husker bare de første uger som værende et rent helvede. Ikke nok med at man ingen søvn fik, så var jeg også konstant dårlig og svimmel, pga min lave blodprocent og så toppet med de mange smerte i lænd og underliv. Det er jo virkelig som om at der er en som har kastet en håndgranat ind i hulen ** undskyld til jer som ikke har født ..
      4 dage efter hjemkomsten måtte vi af sted igen, da jeg stadig havde blod i min livmoder som var begyndt at fise ud af mig, så en lille pille kur skulle få det sidste ud, jeg endte så med at få en kraftig reaktion på de piller fordi jeg ikke kunne tåle den store mængde. Så jeg begyndte at skifte mellem at fryse og svede, rystede og fik feber. Så de måtte lægge drop med saltvand (mener jeg) og på samme tid måtte jeg amme lillepigen som var blevet sulten. Den mandlige sygeplejerske som skulle lægge drop fejlede 4 gange indtil der blev kaldt en prof ind som gjorde det i første først forsøg i mens hun talte i tlf, sluttede af med “ja, vi kvinder er tydeligt stærkere og kan sagtens gøre flere ting på én gang, hvor er din datter smuk og du er en stærk mor ” ..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Amen du har så meget ret.. Og din beskrivelse af, at det føles som om, at der er en, der har kastet en håndgranat ind i hulen, er så rigtig.. Hehe.. Det var da vildt ubehageligt, at du stadig havde blodansamlinger derinde.. Jeg blev scannet efter turen på operationsbordet fordi de netop var nervøse for det.. Min moderkage blev taget ud i mange bitte små klumper, fordi den simpelthen sad så godt fast. Halvanden time tog det, hvor jeg gentagende gange besvimede og forsvandt væk. SÅ ubehageligt. Scannede de ikke dig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej igen 🙂
      Nej hvad jeg ved af har de ikke scannet mig efter de fjernede min moderkage, blev bedøvet over 3 omgange (først i ryggen, men det ryg ned ad og derfor var jeg kun bedøvet i den ene side, dernæst fik jeg noget i drop, men havde svært ved at slappe helt af, og til sidst fik jeg lidt mere i drop, sådan til at sove på), så jeg var lidt groggy. Men de scannede mig så da jeg kom retur de dage efter, hvor jeg havde haft voldsomme blødninger.

      Er bare så ked af det skulle “ende” på den måde, for jeg havde den mest perfekte fødsel og alt gik godt der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det er simpelthen så svært at komme med trøstende og opmuntrende ting, når man ikke selv har prøvet det. Men hvor er det sejt klaret af dig, at du kom ud på den anden side og kunne nyde tiden med din søn. Og super flot at du kan se og mærke, at det, at snakke om det hjælper. Et råd fra mig ville helt klart være, altså hvis du får lysten til et barn mere igen, at tage et smertefri fødselskursus. Jeg havde selv et meget hurtigt forløb og udvidede mig fra 3-9 cm på 45 min, men jeg slap for at vride mig, føle mig magtesløs og ude af kontrol, fordi jeg havde lært SÅ mange gode værktøjer og øvet det utroligt meget de sidste 3 mdr op til fødslen. Og vi havde flere 2. gangs fødende på kursusset, der som dig havde haft en meget traumatisk første fødsel og det var så fedt at høre dem fortælle om deres anden fødsel som lige det de havde ønsket sig pga principperne i smertefri fødsel. Håber ikke du helt opgiver flere børn, for håber og ønsker for dig, at du får en fødsel som du kan se tilbage på med glæde og stolthed, for det fortjener du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er sjovt, at du siger det, for jeg har gået hos Anja Bay til smertefri fødsel i 3 måneder op til fødslen, og har sågar været på par-bootcamp.. Jeg brugt Laborovejrtrlkning gennem de første 3 timers veer, hvilket VIRKELIG var nyttigt.. Men da ve-stormen indtraf og det pludselig gik stærk, var det umuligt for mig overhovedet at trække vejret.. Desværre. Men tak for dine søde ord. Det er pisse dejligt med lidt ros og anerkendelse, hvis man altså kan kalde det det 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille B

    Åh sikke en omgang ❤️ Som flere andre skriver, så er det vist muligt at få en efterfødselsamtale på dit fødested, også selvom der er gået nogle måneder. Ifht at få flere børn, så må jeg lige dele en historie fra min veninde: Hun havde et forløb meget lig dit, der også endte på operationsbordet og med livstruende blodtab. Hun var rædselsslagen for at få nr. 2, men efter flere samtaler med egen læge, besluttede de sig for at prøve, da de blev tilbudt et forløb på et andet hospital, hvor de fik rådgivning og ultimativt valgte et planlagt kejsersnit, da traumet fra fødsel 1 var for stort. Hun fødte i maj sidste år, og det gik SÅ fint med det kejsersnit. Så det ER en mulighed hvis du føler at endnu en “normal” fødsel er helt uoverskuelig. Prøv f.eks. at læse om Nutidensmor’s fødsel, der netop var kejsersnit pga fødselsangst. Og så lige en krammer i din retning 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tusind Tak Pernille <3 Ja, det er selvfølgelig en mulighed med kejsersnit, men jeg tror, at jeg ville have det rigtig stramt ikke at få lov til at føde mit barn "selv".. Hvis det overhovedet giver nogen mening..
      Og tak fordi du bliver ved med at læse med 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Alex, du er en af de stærkeste og sejeste kvinder jeg kender! Men så meget som det hjælper at tale med nogen og skrive om det på bloggen, så ville det måske være rart hvis du talte med en der var (nogenlunde?) tilstede den dag, og ikke bare en random jordmoder? 🙂 Din lille dreng er den ultimative gave, men hvor har det været et hårdt forløb for dig, og din krop, at komme dertil hvor i er idag. <3 Jeg ønsker jer alt det bedste. Din mest trofaste læser 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak Maiken, hvor er du sød! Du har nemlig helt ret. Kunne sindssygt godt tænke mig at snakke med den jordemoder, der var der til fødslen. Hun var mega sød og rar, og er sikker på, at det ville hjælpe mig lidt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er du skøn Maria !! Det er så dejligt at få afvide, at jeg altid kan lukke alt mit lort ud til jer. 🙂 Har efterhånden forsøgt at snakke med kæresten om min fødsel mange gange, men det er som om, at han ikke synes det er så spændende mere. Hehe..
      – Tak fordi du læser med og lyttede!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du får en masse forståelse herfra! Enhver fødende kvinde vil synes, at det du har været igennem, er enormt hårdt og traumatisk.

    Jeg havde en forholdsvis rolig fødsel (altså så roligt sådan noget nu er med veer og den slags), og det var RIGELIGT for mig at håndtere. At du så ovenikøbet har skulle igennem en vanvittigt kort udvidelsesfase og blodtab og operation og moderkageudgravning…. Ej, jeg tør næsten ikke forestille mig det. Det er fandeme forståeligt, at du er mærket af det.

    Jeg håber, dine nærmeste lægger øre til din historie så ofte, du overhovedet har brug for det. Vi læsere vil i hvert fald gerne læse om det, så ofte du har brug for at skrive om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er du skøn Maria !! Det er så dejligt at få afvide, at jeg altid kan lukke alt mit lort ud til jer. 🙂 Har efterhånden forsøgt at snakke med kæresten om min fødsel mange gange, men det er som om, at han ikke synes det er så spændende mere. Hehe..
      – Tak fordi du læser med og lyttede!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Piximouse

    Btw. Det glemte jeg lige. Forstår udemærket, hvad du mener med, at du Cille have ønsket, at det var blevet filmet. Min fødsel blev optaget på lyd – og det har hjulpet så meget i min bearbejdning af forløbet. Og som du skriver. At skrive og snakke om det.
    Er din kæreste god til at lytte til dine tanker og følelser omkring det hele? Har han selv skrevet noget ned? Fortalt dig om sin oplevelse i detaljer? Det hjalp nemlig mig rigtig meget, at min kæreste gennemgik det hele med mig igen, igen og igen.

    Nå, det var lige en tilføjelse. Hej Hej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej Piximouse, ud fra det du skriver vil jeg næsten gætte på, din fødsel er blevet bragt på en vis radiokanal? Jeg har hørt den, og det rørte mig dybt. Jeg TUDBRØLEDE, da din søn endelig kom ud efter så mange timer og så megen smerte, og roen endelig sænkede sig på stuen. Du er MEGA sej! Så enormt imponerende, at du klarede det, og jeg håber, du og din søn har det rigtig godt.
      Hilsen Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er vidst mest mig, der bare ævler løs, når kæresten og jeg snakker om fødslen.. Måske jeg skulle få ham til at uddybe, hvad der egentlig skete. Han har jo faktisk en ret god hukommelse, og kan sikkert huske mange flere ting end jeg selv. Alene det, ville give mig lidt afklaring 🙂 Tak igen !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Godt at høre, at der er håb forude! Og tillykke med graviditeten !! 😀 Du er fandme sej! Jeg håber at alt går som du ønsker det denne gang. Det er simpelthen så dejligt at høre, at du nu igen har fået lysten til at gøre det hele igen. Jeg håber, at jeg får det ligesom dig om 10 år.
      Tak for din gode kommentar! Og tak fordi du lyttede <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Åhh shit.. 4,5 døgn. Så var jeg hoppet ud fra en bro. Hvor er du bare pisse sej!!! Du er for vild. Det mener jeg virkelig!
      Det er “sjovt” for det var nemlig præcis den samme følelse af at falde, jeg følte, da blodet sprøjtede ud af mig for neden. Det var så voldsomt, og det gik så stærkt. Og jeg bliver så ulykkelig af at tænke på det, fordi jeg føler, at jeg var millimeter fra at dø fra min familie. Puhaa. Sidder helt og bliver rørt igen.
      Og som du også nævner, så er følelsen af at blive snydt også meget dominerende. Jeg havde med vilje valgt først at måle og veje baby efter to timer, fordi de første par timer skulle være helt unikke med baby.. De skulle have en helt speciel vågenhed og opmærksomhed. Et øjeblik du ALDRIG kan få igen. er så ulykkelig over, at jeg blev snydt fra det! Og sur! Og skuffet over min krop..
      – Tak fordi du gad, at dele din historie. Der gør mig virkelig glad og betyder meget for mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Piximouse

    Hej A
    Jeg vil blot sige, at du til hver en tid har lov til at kontakte dit fødested og så en efterfødselssamtale. Også her 9 mdr. efter, specielt pga. afslutningen og dagene efter der forståeligt har sat dybe spor.
    Jeg har selv været en traumatisk fødsel igennem i november (min søn sad fast med skuldrene og måtte tvinges ud), og fik en samtale med afdl. jordemoderen, der blev kaldt slut til stuen, en måneds tid senere. Faktisk kom hun hjem til os. Det var så godt for både mig og min kæreste, da vi kunne få svar på en masse spørgsmål om processen og alle “hvis nu’erne”. Jeg vil ikke påstå, jeg her 5 mdr. efter er ovre oplevelsen og klar på en 3’er, men det hjalp. MEGET!
    Jeg synes, du skal kontakte fødestedet og få en tid til at gennemgå din fødselsjournal og stille spørgsmål. Som min jordemoder sagde: ingen tidligere fødsler skal nogensinde være skyld i, at fremtidige børn bliver valgt fra.

    Alt det bedste,
    C

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, det er fandme rart at høre.. ..At det har hjulpet jer. Efter din kommentar har jeg virkelig lidt mere mod på, at få kontaktet fødestedet og bede om en samtale. Jeg var faktisk ikke klar over, at man stadig kunne det.. Din jordemoder har jo så meget ret.!
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg ved præcis hvordan du har det! Min fødsel af min søn for 10 år siden var et 34 timers mareridt, med vagtskifte, bedrevidende jordemødre, frustrationer og total følelsesmæssigt overgreb på min krop og sjæl. Jeg kan ikke huske den første lange tid med min søn, jeg var simpelthen traumatiseret og dybt ked af det.
    MEN – nu har jeg fået snakket om forløbet mange gange, med flere forskellige mennesker, og det har hjulpet.
    Jeg ville ligesom dig gerne opleve det hele igen på video, uden smerter og med klare øjne- men det bliver ikke en realitet.
    Det vigtigste budskab jeg har, er egentlig at jeg var overbevist om at jeg ALDRIG skulle have flere børn- hell no! Helvede skulle fryse til is og der skulle være mindst 2 torsdage i en uge, før jeg overhovedet ville overveje det.
    Men skæbnen vil, at jeg igen har fået lysten.. Lysten til at gøre det hele igen, på MIN måde. Være til stede og kunne kontrollere smerterne og min krop. Nyde min nyfødte. Og det er blevet en realitet- nu med termin til december.
    Så det bliver bedre med tiden, snak om det og beabejd det. STORT kram fra en der ved hvordan det kan føles <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Godt at høre, at der er håb forude! Og tillykke med graviditeten !! 😀 Du er fandme sej! Jeg håber at alt går som du ønsker det denne gang. Det er simpelthen så dejligt at høre, at du nu igen har fået lysten til at gøre det hele igen. Jeg håber, at jeg får det ligesom dig om 10 år.
      Tak for din gode kommentar! Og tak fordi du lyttede <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Åh…. Meget af det her lyder som min fødsel. Bortset fra at min datter took her sweet time og var 4,5 døgn om at komme ud, endte jeg også med at få min baby taget fra mig og ræset på operationsbordet mens blodet væltede ud af mig, Virkeligt, fossede. Mens følelsen af at falde fyldte mig og angsten for at dø fra hende og hendes far var der…
    Jeg fik dog en mindre blodtransfusion og blev udskrevet med 4,4 i blodprocent.
    Mit bedste råd er at tale om det, igen og igen. Især med din kæreste. Både om forløbet men også om at føle sig snydt. Snydt for den oplevelse at ligge helt harmonisk med sit lille krøllede barn og snuse til hinanden og lære hinanden at kende.
    Og få talt med en jordemoder. De der 7 dage hørte jeg ikke noget om. Tror vi var ude på hospitalet 14 dage efter, og talte med den jordmoder som havde været med til sidste del af fødsel, som gennemgik journalen og forløbet med os. Men jeg mener faktisk at du kan få den samtale i op til to år efter. Især for at forhindre at det skal betyde at man ikke får fler børn fordi man går rundt og er traumatiseret.
    Kys på dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Åhh shit.. 4,5 døgn. Så var jeg hoppet ud fra en bro. Hvor er du bare pisse sej!!! Du er for vild. Det mener jeg virkelig!
      Det er “sjovt” for det var nemlig præcis den samme følelse af at falde, jeg følte, da blodet sprøjtede ud af mig for neden. Det var så voldsomt, og det gik så stærkt. Og jeg bliver så ulykkelig af at tænke på det, fordi jeg føler, at jeg var millimeter fra at dø fra min familie. Puhaa. Sidder helt og bliver rørt igen.
      Og som du også nævner, så er følelsen af at blive snydt også meget dominerende. Jeg havde med vilje valgt først at måle og veje baby efter to timer, fordi de første par timer skulle være helt unikke med baby.. De skulle have en helt speciel vågenhed og opmærksomhed. Et øjeblik du ALDRIG kan få igen. er så ulykkelig over, at jeg blev snydt fra det! Og sur! Og skuffet over min krop..
      – Tak fordi du gad, at dele din historie. Der gør mig virkelig glad og betyder meget for mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Hej du.
    Det lyder som en virkelig vanvittig omgang du har været i gennem. Men jeg forstår på en måde hvordan du har det. Jeg lå i fødsel i 26 timer kan kun huske små glimt af det og der at have presse veer men at ikke måtte presse det er vanvittigt.
    Men efter jeg havde fået epduralblokade havde jeg hovedpine i sådan en grad at jeg ikke kunne give min søn der nødvendige opmærksomhed jeg var så træt fordi jeg kun havde sovet en time fra onsdag morgen kl 06 til min søn Sean er født torsdag kl 21:09 men jeg var så træt og havde så ondt i hovedet at jeg ikke kunne koncentrere mig hverken om at amme ham eller skifte hans ble. Og den moder følelse rus der skulle komme kom bare ik og den er der ikke 100% endnu men det er svært at snakke om. Og jeg kunne give dig en meget længere fortælling om men det synes jeg ikke jeg vil gøre her. Men du kan skrive tilbage hvis du har lyst så kan vi skrive lidt om det.
    Håber dig og din skønne familie alt det bedste.
    Kærlig hilsen natasja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hej Natasja.. Er ked af, at du også har haft nogle trælse oplevelser/følelser i tiden omkring og efter fødslen.. Jeg forstår virkelig godt, hvad du mener! Og jeg kan trøste dig med, at jeg hver dag snakker med RIGTIG mange mødre, og du er bestemt ikke den eneste, der har brugt/bruger lang tid på at få den der rus-følelse. Det hører jeg ofte, men det er desværre bare lidt et tabuiseret emne. Måske jeg burde skrive lidt om det.. Det er jo pisse dumt, at nybagte mødre skal gå og føle sig forkerte. For det er du bestemt ikke! <3
      Tak fordi du lyttede og gad at skrive en kommentar til mig.. ..og dele af dine egne erfaringer. Der er modigt ! KH Alexandra

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Natasja

      Man føler sig rigtig meget forkert selvom for man høre aldrig om hvor svært det kan være.
      Jeg synes det ville være rigtig godt hvis du skrev et indlæg om det for der sidder rigtig mange der ude og ikke ved at det er helt okay. Jeg google de mig frem til at der nogle der først får den forelskelse til deres barn når det er omkring 1 år.

      Jeg synes det er rigtig dejligt at du gider at bruge tid på at sidde og skrive om dit liv på så ærlig en måde og gøre det så sjovt. Så man sidder som mor og er ved at tisse i busserne (for holde på vandet er ikke altid det nemmeste haha)
      Så 1000 tak til dig for at skrive til alle os mødre at det helt okay og at man ikke skal føle sig forkert. Jeg elsker at følge dig og elsker din måde at skrive på og så har du bare en lækker lille basse baby❤

      Og lige til sidst en tak for du tog dig tid til at skrive tilbage ❤
      Kh natasja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Sødeste dig,
    Sikke da en voldsom og forfærdelig omgang. Det er på ingen måde okay. Har du overvejet at læse “efterveerne” som netop handler om traumatiske fødsler og hvordan man kommer igennem det og over på den anden side (hvis man da nogensinde gør det)
    Kæmpe stort kram fra mig, som absolut forstår dine tanker og følelser ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Er det en bog? 🙂 Sådan en kunne jeg da godt læse lidt i. Det må jeg lige have undersøgt.
      Tak for din krammer og din forståelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Søde du. Jeg ville gerne sige noget kærligt og beroligende. Men jeg ved ikke rigtig hvad. Jeg synes bare, at du er så sej, fordi du taler om det og nedbryder alle de tabuer, der er omkring fødsler og graviditet. Det er så rart at se og læse om bagsiden af medaljen, fordi selvfølgelig er alt ikke lyserødt, men sådan bliver det bare tit fremstillet. Og jeg håber virkelig, at du langsomt får bearbejdet dit traume ved at blive ved og ved og ved med at tale om det! Det er nok det eneste, der virker!

    Kærlig hilsen en, der selv er gravid og kun har mod på det hele, fordi nogle seje kvinder – som dig – helt ærligt og hudløst fortæller, hvad man kan forvente. Jeg skal sku nok overleve det hele, men jeg vil vide, hvad jeg går ind til! Så spar mig for blomsterne og de rosenrøde historier og fortæl mig hellere præcist, hvad der sker med fissen under en fødsel! Så tak for det. Du gør en kæmpe forskel for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det største kompliment jeg har fået længe. At få af vide, at man gør en forskel for nogen, er simpelthen så anerkendende. Tillykke med graviditeten ! Jeg håber at alt går som smurt for dig !! 🙂 Kan godt forstå, at du gerne vil vide, hvad du går ind til. Det ville jeg også gerne havde vidst.
      Mange tak Mia.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lillemands Blå Bog