OUT OF ORDER

Er det dig eller mig, der kører? ..Stop dig selv!

image

“SÅ RESPEKTER MIG DOG, OG SÆT FARTEN NED”, råber jeg hysterisk til den flotte chauffør, der sidder bag rettet og smiler. Reaktionen opstår som følge af en hastighed, jeg simpelthen ikke kan acceptere. Som mor er jeg blevet EKSTRA angst for at køre bil og det faktum, at min lille bitte søn er placeret på bagsædet, gør mig opmærksom på ALT.

Jeg er muligvis PISSE irriterende at køre bil med. Faktisk er jeg den der belastende type, der ikke selv har kørekort, men gerne blander mig i, hvordan alle andre køre. I know. PAIN IN THE ASS. Men når fartgrænsen begynder at overskride de halvandenhundrede kilometer i timen, så trickes min angst lige så småt, og det kan IKKE kontrolleres. Ja, faktisk starter boblerne under huden allerede med at sitre ved de 90 km i timen, men det kan jeg sgu ikke rigtig tillade mig at protesterer over på en tysk motorvej. Så uretfærdig er jeg dog alligevel ikke.

Engang ELSKEDE jeg at køre stærkt med min far, men efter 3 bilulykker inden for få år er en køretur ikke ligefrem min yndlingsbeskæftigelse, og jeg bliver RASENDE, hvis ikke du respekterer min angst og tager hensyn. Du behøver ikke at forstå mig, men du skal respekterer mig!

At der så pludselig også sidder en lille baby i bilen – MIN baby – gør ikke situatinen bedre. INGEN har så travlt, at det er værd at risikere menneskeliv på. Eller hvad? Vil DU gerne ofre din søster, søn eller ven for at du kan komme på arbejde til tiden?? Ja, JEG ville ikke. Jeg har tit modtaget kommentaren: “Stol nu bare på, at jeg godt kan finde ud af at køre bil”. Øh, ja.. Jeg stoler ALTID på, at min chauffør kan køre bil. Ellers havde jeg da aldrig sat min slatne røv ind i køretøjet! Og nu er det altså ikke fordi jeg blander mig i alt, hvad der foregår. Men jeg aner da ikke, om der kommer kørende en eller anden retarderet bilist i den forkerte vejbane fuldstændig blæst på stoffer. SKULLE det ske, er jeg temmelig overbevist om, at en fart på 120 km i timen er at foretrække frem for en speeder i bund og en fartmåler på 160 km i timen. “Måleren viser altid 5 km i timen mere end, hvad bilen reelt kører..”, kunne et typisk svar være fra manden bag bag rettet. Er det mig eller dig selv du snyder?? Ja, egentligt er det jo os alle sammen. Så tag nu for helvede et ansvar for dig selv, de menneskeliv du kører rundt med, og alle andre omkring dig. Uanset hvor HJERNEDØD GOD du er til at manøvre sådan en firhjulet maskine, så kan det ALTID gå galt.

“For helvede Vuk, det er en Volvo. Den er lavet af pansret stål”

…og DROP nu undskyldningen med, at din bil er top-robust og kan klare selv de vildeste kollisioner.. Nårh ja, men så FUCK da teenagesønnen og hans kæreste i Golf 2’eren ved siden af?? De må jo krølle sammen og forlade denne jord så? ‘Amen jeg fatter den ikke den “logik”, der finder sted oppe i nogle mennesker små hoveder.

Så pak er-det-dig-eller-mig-der-kører-kommentaren LANGT væk et sted, hvor solen ikke skinner. Det er VERDENS DÅRLIGSTE “argument” mod at bryde reglerne i trafikken. For mig at se, er denne LATTERLIGE kommentar faktisk bare et utroligt dårligt comeback, den egoistiske chauffør udtrykker i mangel på at kunne finde en fair grund til, at hasarderet kørsel er okay.

Er du enig? Så spred ordet, så vi kan slippe af med hovedløs bilkørsel. Hvis ikke du er enig, så giv mig én god og velargumenteret grund til, at det er okay at køre for stærkt. Jeg lytter gerne.

..Mine tanker sort på hvidt. Fuldstændig ufiltreret og med et LILLE smil på læben. Ja sorry, men de der dage er ikke ovre endnu, og føler stadig, at fucking alt meget er i mod mig.


 

Jeg forsøger dog at holde mig munter ved blandt andet, at dele nogle dejlige billeder på instagram ind i mellem. Følg med HER <3

   

10 kommentarer

  • Minna Nova Nielsen

    Hej Sødeste!

    Bare et lille tip. Rosenrod!! Min lifesaver når livet engang i mellem vælger at være stressende eller bare op/ned i en periode. Du skal virkelig prøve det!! 🙂

    Almindelig Rosenrod (Rhodiola rosea) af Stenurt-familien tilskrives et utal af positive effekter. Eks. siges det, at stoffer i planten kan nedsætte stress, depression, træthed, udmattelse, hovedpine, kolesteroltallet og afhjælpe koncentrationsbesvær samt give vægttab. Desuden siges planten af kunne øge mandens potens og hindre for tidlig sædafgang samt give begge køn en øget lyst til sex. De gode virkninger må tilskrives det høje indhold af “fenolforbindelser”, som formentlig aktiverer stofskiftet og virker antioxidant. Der kendes ikke nogen bivirkninger.

    Her kan de købes:
    https://www.matas.dk/artic-root-rosenrod-40-tabl

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Rosenrod. Det har jeg faktisk aldrig hørt om før, men det lyder da til at være noget, man skulle overveje at prøve. 🙂 I sær den sidste effekt du beskriver, ville da ikke skade 😀 Thi hi 😉
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det lyder som mig når jeg kører med mine børn og min kæreste er bag rettet. Kan slet ikke kontrollere det. Rart at vide at der er andre som har det på samme måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Man må kommentere på min kørsel i en situation; for at undgå noget farligt. Men jeg kører heller ikke for stærkt (sådan generelt altså. Det sker da jeg ligger med 10 km/t for meget eller er ved at overhale).

    Derimod har jeg flere jeg undgår at kære med netop fordi de kører stærkt eller aggressivt . Mange af dem er gode chauffører, men det nytter jo ikke noget hvis først de overser en cyklist. Antallet af folk jeg kender som kører på den måde er dog også faldet nu jeg er 30 end tilfældet var da jeg var 20-25 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det giver også god mening. 🙂

      Jeg undgår også helst dem, der kører helt hasarderet, men min bedre halvdel køre lidt friskt, hvis man kan kalde det dét, og han er jo svær at undgå at køre med, eftersom jeg ikke selv har kørekort 😀 Måske han bliver mere forsigtig med alderen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    1000000 % enig!Hører de samme dumme undskyldninger og de holder slet ikke.Og sket ikke med mig og min 8 måneder gamle søn på bagsædet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har ALDRIG før i mit liv fulgt en blog, og har altid synes at ideen var lidt fjollet. Men hold kæft hvor jeg følger med i dit liv. Jeg er hverken mor eller har en kæreste så ingen af tingene kan jeg relatere til. Men for fanden hvor du formår at skrive, selv små ting, på en interessant måde. Følger med her, på insta og på snappen. Du får en lille kærlighedserklæring fra mig selvom vi ikke kender hinanden! ❤️ Tak for at gøre mit dagpenge-liv lidt mere interessant 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hold kæft hvor er du sød.. Virkelig en af de bedre kommentarer at modtage. ELSKER ros og jeg lapper det lige i mig. Er glad for, at du gider at følge med 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUT OF ORDER