En baby sætter parforholdet på prøve! #Duerikkealene

Ting jeg glæder mig til, når jeg kommer tilbage til Danmark..

image

I dag slutter et 4 måneders ophold på Tenerife. Ihvertfald for Lillemand og jeg. Pilot-manden bliver på øen i halvanden måned endnu pga arbejdet. Det er RØV-nederen og psykisk hårdt at være græsenke(læs om det HER), men hvis jeg nu SKAL se på det positive, så er der sgu også en del ting, jeg GLÆDER mig til ved at komme hjem til Danmark igen.

Jeg glæder mig til..

..at komme til psykolog! Eller faktisk er det en psykoterapeut, jeg i øjeblikket går hos, og hun er SAVNET. I både graviditeten og tiden derefter som nybagt mor har jeg et par gange eller 4(!!!) om måneden, haft brug for at komme op til hende og lufte mine tanker, mine frustrationer, min vrede, min sorg, min jalousi, min bitterhed, min angst, min glæde, min lykke.. ..Min alt muligt med hende. Dét bliver godt til mig.

..at spise dansk mad. Jeg er på ingen måde fanatisk med, hvad jeg putter i skrutten, men når man er et meget sensitivt menneske – som jeg er – er det bare pisse vigtigt, at man spiser nogenlunde ordentligt. Jeg fatter INTET spansk og af den grund, ANER jeg ikke, hvad de putter i deres madvarer. For ja.. Jeg er typen, der læser bag på produkterne, inden jeg putter dem i munden.. Jeg kan fx tydeligt mærke, at jeg er mere ængstelig, hvis jeg tyller en cola eller energidrik, som jo er fyldt med koffein. Af samme grund, skal jeg heller ALDRIG lære at drikke kaffe.

..at se mine 2 mødregrupper, venner og familie. Jeg har NYDT, at onkel Frank og Faster Olga ikke bare kunne komme rendende.. For let’s Face it. Jeg kan godt li’ bare at være mig selv, og jeg bliver pisse stresset, når jeg skal presse folk ind i et i forvejen travlt program. Men mine mødregrupper er bare VOLD dejlige. Vi har jo den kæmpe ting til fælles, at vi allesammen lige er blevet forældre for første gang. Det er SKØNT, at dele det med nogen, der ved lige præcis, hvordan man har det. Og mine venner og familie er på nuværende tidspunkt gået glip af så VANVITTIGT meget i mit liv med Lillemand, at jeg bliver helt ked af at tænke på det. Det bliver fantastisk at vise min Lille dejlige skid frem igen, til dem jeg elsker.

..at se dansk tv. Vi har kun haft tyske og spanske kanaler her på Tenerife, og det er sgu da MEGA belastende. Jeg stresser altid af til tv, så det SAVNER jeg.. Bare som baggrunds støj. Og hold nu k**t med, at det ikke er sundt for baby. Jeg er sikker på, at han har det som blommen i et æg!

..at komme til frisøren. Jeg har tabt ca 1/3 af min hår efter graviditet og amning. Derfor er jeg nu den heldige ejer af en stor afbrændt høstak med både 3, 7, 14 og 38 centimeter lange strå.. De korte sidder placeret hele vejen rundt langs panden. Når man så også har krøller, er det rigtig kønt. Det faktum at jeg ikke har været ved en frisør i 4-5 år, hjælper nok heller ikke på det. Dovenskaben længe leve..

..at være mig selv(med Lillemand) i vores helt egen lejlighed, hvor vi har alt, hvad vi mangler og har brug for. En kingsize seng med god plads til samsovning, uden jeg skal frygte at rulle over min baby. Og jo, det kan godt ske.. Min juicer, som kan lave alverdens lækre grøntsagsjuice med masser af frugt i.. 😁 Min dejlige store sofa, som jeg elsker at sidde i dagen lang.. Hvis bare Lillemanden var enig. Vores mikroskopiske københavner toilet, der er så smart indrettet, at jeg kan dreje en vase og gå i varmt brusebad på samme tid. Dét bliver dejligt!

Nå, det hjalp faktisk lidt på humøret, at skrive det her indlæg. De sidste par dage, har jeg bare været SÅ presset og ked af det inden i. Tanken om at jeg igen skal hjem og leve livet som overvejende græsenke.. ..i de næste 3 år mindst… den tanke gør mig ulykkelig. Så er faktisk virkelig stolt over, at jeg – som den pessimist jeg nogle gange er – er nået frem til noget positivt ved hele vores situationen.

PS. Jeg har altid en ide om, at de lidt mere personlige indlæg som disse må være pænt kedelige at læse for dem, der ikke kender mig, så hvis i hellere vil læse noget med lidt mere guf på, så klik HER HEN og læs mit indlæg omkring verdens mest RØV-irriterende ting, du kan sige til en nybagt mor. Jeg Garanterer dig for, at du er enig i et eller flere punkter!


 

Hvis du vil se mere til mig og min tinderbaby, kan du følge os på Snapchat ved at tilføje mit brugernavn: astaffensen <3

   

10 kommentarer

  • Ria

    Det er overhovedet ikke et kedeligt indlæg, det er fedt at lære dig at “kende” på andre måder end kun de indlæg med “guf” i. Bliv endelig ved med at skrive forskellige slags indlæg, det er dét der gør det fedt at læse med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det vil jeg gøre så 🙂 Hvor er du sød Ria ! altid..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er helt enig med Stine – det er sgu ikke kedeligt at læse. Generelt er det (og ja, nu fedter jeg måske lidt) det meste, der spændende at læse herinde, fordi du har sådan et sjovt sprog og måde at formulere dig på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er en sucker for fedterier, så bliv du endelig ved med det 😀
      Og tak for din søde ros.. Det er sgu dejligt at høre! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Indlæg som disse er da overhoved ikke kedelige at læse. Tværtimod synes jeg det er we ligg når du ind i mellem viser flere sider af dig selv. Kan i øvrigt godt forstå du synes det er hårdt. Hsr selv haft et forhold over lande grænser, men det var inden vi fik et bsrbt sammen of derfor dog lidt lettere.

    PS. Hvorfor har Du to mødregrupper?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Mange Tak Stine 😀
      Den ene mødregruppe fik jeg tildelt af sundhedsplejersken, og der har jeg bare været heldige, at de er helt vildt søde.. Den anden er en mødregruppe, hvor vi selv har fundet sammen på facebook. Vi har altså mødt hinanden på nettet, og er så bare så småt begyndt at drikke kaffe sammen, spise på cafe og sådan. Og nu er vi 5 piger der ses fast en gang om ugen. Virkelig hyggeligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Bare nysgerrig – når du skriver “de næste 3 år, mindst” – hvordan kan det så være? 🙂 Altså jeg er godt klar over, at det er noget med noget flyveri, men sådan lidt nærmere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Min kæreste starter op i et nyt firma om 2 måneders tid, hvor han skal flyve de lange ruter til Usa, Bangkok og den slags. Det betyder, at han ofte vil være væk 4-8 dage af gangen. Dét job har han skrevet en kontrakt på på 3 år. Så derfor minimum 3 år.. Men chancen for at få et godt job som pilot, hvor man kan være hjemme hele tiden, er ikke så stor. Så mon ikke det desværre bliver mere end 3 år. :/ Et kæmpe langt svar på et kort og simpelt spørgsmål. 😀 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Nå for sørensen da… Ja, men sådan er det jo nok bare med nogle jobs. Lidt svært at arbejde hjemmefra som pilot? 😀 Kan sgu godt forstå, at det kan være svært med sådan nogle græsenke-perioder.
      Men så vil jeg så lige sige, at jeg synes det er en fed blog du har. Jeg elsker din ærlighed om alt – nogle gange bliver det næsten tåkrummende, men på den gode måde! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det bliver måske lidt vanskeligt at arbejde hjemmefra med det job. Kunne ellers være smart, hvis flyvemaskinerne bare var fjernstyret 😀
      Er glad for, at du kan li’ min blog og er vild med dine kommentarer! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En baby sætter parforholdet på prøve! #Duerikkealene