Sådan ser fødderne i virkeligheden ud på gravide kvinder..

En baby sætter parforholdet på prøve! #Duerikkealene

“Det er din tur til at gi’ ham grød”, siger jeg til min bedre halvdel, der tydeligvist ikke sætter pris på at made vores lille diva-baby, der ofte nægter at spise mere end en enkelt mundfuld eller to. Og stikker du ham en skefuld med mad, der ikke er fuldstændig gennemkogt og voldsomt blændet, så brækker den lille fyr sig i 3-4 store, lår-fede stråler. Lækkert.. Så jeg indrømmer det. Jeg synes sgu heller ikke, at det er så pisse fedt, at fylde benzin på fisens lille dunk. Og eftersom det er mig, der har fodret ham de sidste 4 gange, synes jeg, at jeg er ved min gode ret, når jeg beder farmand om at gøre det.

Men fandme nej, om farmand gider at kaste sig ud i det projekt igen. “Jeg kan ikke finde ud af det, Tulle.. Og han gider aldrig at spise noget, når JEG giver ham det.”, siger pilot-manden til mig med mulen hængende helt nede under knæene på ham. I starten kunne jeg ikke stå for mulen. NU pisser den mig af. Den bliver brugt lidt for ofte.. Og jeg kan sgu da heller ikke finde ud af det!? Ungen har åbenbart en appetit på størrelse med en myre, og det kan hverken jeg eller nogen anden bare lige sådan lave om på. Jeg vil jo ikke tvinge maden i ham!

Jeg er heldigvis pisse kæk og skarp i sådanne diskussioner og får hurtigt argumenteret for, hvorfor det er dybt uretfærdigt, at det IGEN er mig, der skal tage mig af lorte-opgaverne. Nogle gange er jeg så pisse dobbeltmoralsk, for der er faktisk også ting, jeg simpelthen nægter at gøre i hjemmet. Som fx at vaske madens klamme madkasse op, der har lagt og rådnet i tasken i 3 dage og en evighed. Aldrig i livet om jeg ordner den for ham. Det samme gælder hans ulækre protein-shakes beholder, som har stået og bagt i solen i 47 timer. Den må han sgu selv gøre rent. Støvsugning nægter jeg også. Der har jeg bare ikke noget godt argument. Jeg HADER det bare. Jeg vil hellere tisses lidt i munden end at støvesuge, tror jeg.

Nå.. Men vi er ihvertfald røv gode til at diskutere og tælle point. Hvem har lavet mest? Hvem har det hårdest? Ofte med et smil på læben, men nogle gange bliver det til alvor. Jeg kan blive vanvittigt RASENDE, og manden reagere ved at blive vanvittigt BARNLIG, hvilket gør mig ENDNU mere vred og dermed ham ENDNU mere flabet. Nøglen til ethvert velfungerende parforhold.. Tror i ikke?

Nogle gange går der dage, hvor vi ikke kysser hinanden.. ..Fordi vi simpelthen ikke kan holde hinanden ud. Jeg ku’ rive hovedet af ham, smadre tallerkner ind i hans store fladskærms-tv, fyre hans latterlige telefon ned i sten-gulvet, så den forhåbentlig ville gå i 10.000 stykker.. SÅ rasende bliver jeg. Min bedre halvdel – er jeg overbevist om – kunne ofte få lyst til det samme.. Og det forstår jeg egentlig godt, når jeg render rundt og er så pisse sur og bitter hele tiden(Læs om hvorfor jeg bl.a. er bitter HER).

Det er én stor rutschebanetur, at være blevet forældre. Den ene dag smækker vi med dørene, diskuterer voldsomt og ‘går ud for at få luft’, og den anden dag fyrer vi jokes af, hygger og griner højlydt. Vi har dage, hvor stemning er dårlig næsten non-stop, og det er så PISSE svært at få vendt skuden. Men det plejer at lykkedes. Nogle gange når det dog helt derud, hvor jeg nærmest har solgt alle møblerne i vores lejlighed og oprettet en profil på boligportalen.dk, men det er vidst mere en eller anden latterlig form for protest. Grow up kvinde!

Men hooold nu kæft, hvor kan det være hårdt. For en uges tid siden havde vi diskuteret et tydeligvist latterligt emne, siden jeg nu ikke kan huske, hvad det handlede om.. Men jeg husker dog, at Frøken Nærtagende her blev voldsomt ked af det.. ..Så ked af det, at jeg lige måtte en tur ud på toilettet, låse døren og tænde for bruseren(jeg har et issue med at græde foran andre). Jeg MAGTEDE ikke at være uvenner igen. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg i morgen ville være sød. Lige meget hvad, så ville jeg ikke ødelægge dagen for os alle sammen ved at være sådan en sur og utilfreds kælling. Så da jeg 3 timer, lidt aftensmad og et blogindlæg senere gik i seng, valgte jeg at skrive en lille sød besked på spejlet med læbestift til min dejlige kæreste: “Jeg elsker dig Mikler”. For det gør jeg jo.. Jeg glemmer bare at vise ham det i alt hverdagens stress og jag. Nogle gange er det vidst ret vigtigt, at man også finder plads til den slags.

Dagen efter vågnede jeg op i en tom seng.. ..Eller Lillemand var der selvfølgelig. Pilot-manden var på arbejde. Men inde på instagram fandt jeg dét her billede, som gjorde mig så lykkelig:

12722254_10153653837048952_304809200_o

Han havde kl 4 om morgenen taget sig tid til at tage et billede af sig selv, smilende foran det spejl, jeg havde skrevet beskeden på. Og så havde han oven i købet offentliggjort sin kærlighed foran hele verdenen på sin instagram profil. Det lyder måske latterligt, men det betød alverden for mig. Da han kom hjem var vi gode venner igen <3

Alle synes vel, at det på den ene eller anden måde er hårdt at blive forældre. Det er ikke noget, man på nogen måde kan sætte sig ind i, før man står der. Nogle mister måske følelserne for hinanden.. Nogle mister alt intimitet i parforholdet..  Nogle får måske ligefrem gnisten tilbage?? Nogle bliver deprimeret.. Nogle skændes meget.. Nogle opbygger slem jalousi..

…Og dét skal der være plads til i SÅ stor en omvæltning, det er at få børn.

#Duerikkealene

Ps. HER  kan du også læse sandheden om nybagte forældres sex-liv, hvis du skulle være lidt nysgerrig på det 🙂


 

Hvis du godt kunne tænke dig at se mere til mig, Pilot-manden og Lillemand, kan du følge med i vores liv på Instagram HER <3

   

4 kommentarer

  • Årh, kærlighed er lort efter et barn (til tider, bevares!). Nu er lejligheden opsagt i Vejle, og bettemand, og jeg flytter til Kolding uden farmand (Efter mor fik at vide, at hun var for kontrollerende af farmand. Fanme ikke rigtig.. Eller)

    Men nu er farmand og mor begyndt at mysse lidt igen, jo. Og, hold nu fast, snakke sammen!!!! Gad vide om farmand flytter med…

    Dit indlæg rammer plet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Årh, det rør mig lidt det du skriver. Det er på en eller anden måde rigtig smukt. Selvom jeg er sikker på, at det har været vanvittig hårdt for jer. Jeg håber at mor og far finder ud af det hele sammen igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg kommenterer aldrig af en eller anden grund, men bliver nødt til det nu, da det her indlæg rammer fuldstændig plet ift. min egen hverdag. Hvor jeg så sent som i morges hvæsede af min kæreste, at han da for helvede selv kunne lave den grød, hvis han havde en holdning til mængden af svesker i den. Shit, vi er begyndt at diskutere fuldstændige latterlige ting og ting, som tidligere ikke betød noget som helst. Men som nu pga. en seks måneder gammel baby bliver blæst hurtigt op, fordi vi i situationer er monster pressede (og trætte). Så tak for dit indlæg. Det er dejligt at høre, at vi ikke er de eneste, der diskuterer den slags ting 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er jeg glad for, at du kunne bruge det til noget. ! Det er hårdt at være presset og TRÆT.. Det er jo nærmest psykisk terror nogle gange. Men vi skal nok klare den ! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan ser fødderne i virkeligheden ud på gravide kvinder..