Sådan finder du ud af, om din baby er grim

Ting der er klamt ved en baby..

Snot! Jeg kan slet ikke ha’ det. Sådan et klamt ellevetal, der hænger ud fra barnets næse for så at ende nede i dets mund. FØJ. Dét er en ting, der provokerer min brækrefleks i den grad. Og hvis man så vil sørge for, at der ikke bliver ved med at flyde snot ud af næsen på ungen, så skal den pudses. Små bebs’er kan bare ikke finde ud af at pudse næse, så hva’ fanden gør man så!? Jo, det skal jeg fortælle dig.. Man rufler sin trætte røv ned på apoteket, og så finder man ugens sparepenge frem og bruger dem på en såkaldt næse-s(l)uger. Som navnet antyder, er det en dims, som SUGER snottet ud af næsen ud gennem et langt gennemsigtigt(why!?) sugerør. Du propper rørets ene ende i babys næsebor, sætter munden på i den anden ende af røret, og så SUGER du. Bvard! JEG BRÆKKER MIG.

Lort! Behøver jeg at uddybe? Selvfølgelig gør jeg det! Mylderbæ er ikke det værste ved en baby. Her er nummeren nemlig let at tørre ren og fri for afføring. Dog kan lugten være ganske forfærdelig på en meget gæret måde. Og derudover er det utrolig nemt at blive udsat for en brun sprøjtelakering ved tyndskid, da væsken selvsagt er meget tynd. Så hvis du er uheldig at din timing af bleskift rammer babys trang til at tømme ryggen, så kan du altså godt regne med at kagekanonen kan lave mange mønstre på både dig og dit gulv. Øv.. Men den værste slags baby-pølle er den, de kan lave når de begynder at få fast føde. Helt brun og menneske-agtig. Ligesom vores egne. Og DEN slags pubæ, dén sætter sig godt fast på ballerne, når først den har være fladmast mellem ble og barnerøv i et par timer, leget rideranke på fars lår og siddet i skråstol 7 youtubefilm i træk. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg får lort på fingrene, fordi det er så vanskeligt at få hele røven – og nogle gange ryggen – tørret ren. Bonusinfo er, at det lugter som dit og mit afføring. Shit det er ulækkert. Tænk hvor klamt, det ville stinke, hvis du sked i dine egne bukser?

Navlen! Nyfødtes navler STINKER, når de skal hele. Jeg kan ikke engang beskrive dunsten.. Hmm, måske en blanding af sur tissemand, gammel mælk, våd hund og betændt piercing.. Det er mit bedste bud. Fy for satan. Og så væsker navlen.. Eller E’s gjorde ihvertfald. “Så skal i lige huske at rengøre den et par gange om dagen”, siger sundhedsplejersken og kigger meget konsekvent på mig, som om hun allerede har regnet ud at Farmand, der står ved min side, nok ikke har tænkt sig at gøre det. Mener du det??

Okay, jeg kan faktisk ikke komme i tanke om mere?? Min baby ligger og sover(YES), så jeg havde regnet med at lave en lang liste på 10-12 punkter. Der er også ørevoks og gylp, men det er da ikke ligefrem noget, der er værd at skrive hjem om. Måske fordi min lille charmetrold hverken gylper eller har tilstoppet øregange. Storgylpe-forældrene er muligvis af en anden mening? Og der er højst sandsynligt også en del forældre, som kan komme på flere klamme ting end de klassiske lort, snot og navle(??)..?

Hov… Savl, ville nogle nok mene var klamt. Men ikke mig. Jeg spiser nærmest babys savl, hver gang jeg kysser ham. Han er ved at få tænder og savler pt MEGET, og lille Retardo har ikke lært at lukke munden, når jeg kysser ham. Så må jeg jo tage lidt savl med. Mums

Nå, anyhow.. Det var faktisk mere svært end først antaget at liste ting op, der ligefrem er klamme, når det gælder babyer. De er jo bare så pisse dejlige. Her er min, der åbenlyst er meget chokeret over, de grimme ting jeg har skrevet om hans næse, røv og navle:

12669160_10153570448168952_1167150296_o

   

8 kommentarer

  • Ingibjörg

    Haha og så det billede til sidst….. Genialt…. Jeg burde sove nu hvor jeg har muligheden for det, men det er næsten som at se en Netflix serie, bare liiige en mere 😂 fed blog! 👍💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Ritardo – Genialt. Jeg dør af grin!! :’D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Håber du kan se hele min kommentar – for det kan jeg ikke 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Må jeg anbefale at bruge en næsesuger uden mundstykke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sådan en har jeg netop anskaffet mig 😀 haha.. Den er sgu lidt mindre klam !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • H

      Haha! Det tror jeg på! Godt du fik den byttet ud. Snot er ikke lækkert – men at suge det ud med munden har jeg ikke engang lyst til at forestille mig 😀
      Tak for en fed blog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe er MEGET enig med den snotsuger. Får kvalme bare ved tanken.
    Kan supplere med at nogle babyer rammes af meget kraftig og lugtende arp. Ikke så hyggeligt. Heldigvis er min baby gået fri so fare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja okay, det lyder heller ikke ligefrem så skide lækkert

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan finder du ud af, om din baby er grim