6 slags mødre INGEN bryder sig om

Kejsersnit er den nemme løsning: 20 kvinder står frem

12735595_10153592331453952_1778866302_n

Hvad er mest smertefuldt: Naturlig fødsel eller kejsersnit? Hvorfor vælger kvinder frivilligt at planlægge et kejsersnit? Er kejsersnit i virkeligheden den nemme løsning, når det kommer til at føde sit barn? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt, hvordan dit barn kommer til verdenen?

Jeg selv fødte vaginalt og ville til ENHVER tid vælge et kejsersnit, HVIS jeg skulle føde flere børn. Min forestilling er, at et kejsersnit UMULIGT kan være mere smertefuldt end den fødsel jeg havde for 7 måneder siden, som i iøvrigt kan læse om HERMen måske tager jeg grueligt fejl?

“Tiden efter KS var absolut forfærdelig. Jeg blev scannet et par gange, fordi jeg havde så ekstreme smerter, men alt var som det skulle være.”

…lyder det fra en af de mange kejserinder, jeg i ugens løb har snakket med. Det er værd at bide mærke i, at mange kejserinder oplever tiden EFTER fødslen som den mest smertefulde, hvor kvinderne der har født naturligt selvsagt har været mest forpint under selve seancen. Men hvad er så at foretrække?

En anden kejserinde fortæller, at hendes oplevelse med kejsersnit var så modbydelig, at det nu havde resulteret i, at hun ALDRIG ville føde igen. Det er jo ganske forfærdeligt, men jeg er nu overbevidst om, at denne udtalelse i lige så høj grad kommer fra mødre, der har spyttet ungen ud af det naturlige fødehul. Eller hvad?

I virkeligheden handler det måske slet ikke om den fysiske smerte, der er forbundet med den ene eller anden måde at føde på. Måske burde vi hellere rette fokus mod, hvad det gør ved kvinderne rent psykisk at skulle gennemgå et kejsersnit.

“Jeg var SÅ ked af ikke at kunne føde selv og følte mig snydt for en fantastisk oplevelse.”

..fortæller en kejserinde. Jeg fornemmer, at en del mødre er rigtig hårde ved sig selv, fordi de ikke var i stand til at føde “rigtigt”.. De oplever måske deres kejsersnit som et nederlag. Men hvorfor?

Da jeg spørger kvinderne, hvordan de har det med deres fødsler og deres dertilhørende ar, svarer en af mødrene:

“Det sværeste ved mit akutte kejsersnit, er ikke arret. Det sværeste er at acceptere, at jeg ikke fik den fødsel, jeg havde drømt om.”

Mange mødre får deres hjerte KNUST i det sekund, det bliver besluttet, at bebseluren ikke kan komme ud den naturlige vej. Især de akutte kejsersnit kan have stærk indvirken på kvindernes psyke. De når ikke at forberede sig.. at vende sig til tanken.. Og i løbet af få sekunder får de pludselig REVET deres drøm over i millioner af stykker. Deres hjerne kan ganske enkelt ikke følge med. Det må gøre ONDT, og jeg kan sagtens sætte mig ind i deres sorg og skuffelse.

Et kejsersnit efterlader ikke kun ar på sjælen, men også et fysisk ar på kroppen.. Min første tanke i den forbindelse var: “Herre Gud. Det ser man jo ikke.” Men nu.. nu ser jeg helt anderledes på det. Arret er ikke bare en streg på huden, det gælder om at gemme mest muligt væk, når mor-kroppen skal flashes i sommervarmen på stranden. Hvor er det latterligt, at nogen(inklusiv jeg selv) overhovedet har tænkt, at det måtte være den eneste bekymring. FUCK udseende. Der ligger SÅ mange følelser i det ar. Fx siger to af kejserinderne følgende:

“Jeg kan ikke li’ arret. ikke så meget pga arret i sig selv, men det arret står for.”

og

“Jeg har nogle gange en følelse af at have svigtet min dreng, fordi jeg ikke kunne føde ham normalt, som er sundest. Jeg er så skuffet over, at min krop ikke gad at gøre den ENE ting, som den skal kunne.”

Det er i mine øjne tydeligt, at disse kvinde bærer rundt på en stor sorg. Måske føler de sig svage? Måske føler de sig forkerte? Det giver mig simpelthen så ondt i maven.

Jeg kan kun forestille mig, hvordan nogle kejserinder føler sig snydt og ikke kan slippe sit traume med det pludselige akutte kejsersnit.. Eller det planlagte. Jeg ville selv være knust, hvis ikke jeg havde formået selv at presse min lille E ud. Men sandheden er bare, at det ikke altid er en mulighed.

Heldigvis er der også nogle kejserinder som er helt okay med sit ar, og hvad det står for, som denne dejlige mor udtrykker her:

“Jeg har det fint med mit kejsersnit, da det er årsagen til, at jeg fik en sund og rask dreng.”

Det er en rigtig positiv måde at opfatte den givne situation på, men der skal selvfølgelig også være plads til alle dem, der bare ikke er nået der til endnu, eller som måske aldrig når der til.

Nogle gravide vælger frivilligt at planlægge et kejsersnit. Måske pga angst eller fordi deres vurdering er, at det er lettere end at føde selv. Men er dét det? Jeg er sgu blevet i tvivl.

Nu HAR jeg jo fået lov til at føde én gang ud gennem vagina, så ville det være SÅ forfærdeligt, hvis den næste(det kommer ik’ til at ske) blev født ved kejsersnit? I forhold til de fysiske smerter, havde jeg alligevel lyst til at hoppe ud fra en bro ved den naturlige fødsel, så jeg forestiller mig ikke, at det kan blive værre. Og i forhold til smerterne bagefter, så kunne jeg heller ikke gå i flere uger. Her bed jeg især mærke i en rigtig stor fordel ved at få kejsersnit:

“Det var en meget behagelig måde at føde på, og tissekonen var ikke ødelagt (stor frygt i forkant)”

God pointe! Hele ødelagt-tissekone-der-skal-komme-sig var for mig DØD smertefuldt(læs om det HER). Meeeen der ligger bare så meget mere i det..

Anyhow. Måske skal jeg – og alle andre der har fået lov til at føde naturligt –  lære, at sætte mere pris det. Forstå mig ret. Jeg er virkelig lykkelig over, at jeg klarede det, og at DET VAR EN MULIGHED. Men jeg er også klar over, at det kan komme til lyde meget utaknemligt ligefrem at ønske et kejsersnit, når der sidder en masse mødre derude, der ville give sin højre arm for en naturlig fødsel. Det forstår jeg. 

Uanset hvad er alle fødsler – efter min mening – lige “rigtige”. Vi gør allesammen vores bedste, for at få vores børn sikkert til verdenen. Vi kommer aldrig til at kunne vurdere om den ene måde at føde på er mere smertefuld end den anden.. Hverken fysisk eller psykisk. Alle fødsler er forskellige, og alle kvinder er forskellige. Gud ske tak og lov for det!

Min ironiske titel på indlægget har forhåbentligt virket som en provokerende eller opsigtsvækkende information.. En information fyldt med ironi. Formålet med dette indlæg er nemlig at “rigtig-gøre” kejsersnittet. At gøre det mere OKAY.. Jeg synes, at vi allesammen skal hylde de mange modige kejserinder, der har sat børn til verdenen på den mest rigtige måde FOR DEM.

De er pisse seje, og her viser 20 af dem deres flotte ar frem:

 

12736083_10153592331283952_324578616_n

12735570_10153592331563952_1613162874_n

10705125_10153592331418952_1029259507_n

12735595_10153592331453952_1778866302_n

12746423_10153592331468952_763021841_n

12714195_10153592331428952_707818746_n

1543798_10153592331483952_2145453844_n

 

12736065_10153592332048952_771303620_n

12665766_10153592331588952_1421886844_n

12722069_10153592331983952_1688766760_n

12713908_10153592331953952_506220196_n

12696091_10153592331943952_545047274_n

12746517_10153592331913952_1772786937_n

12746322_10153592342903952_1500641536_n

12721672_10153592331623952_2015126406_n

12735749_10153592331768952_1226960083_n

12665668_10153592332118952_1197990399_n12746070_10153592332188952_1827006942_n12675196_10153592332378952_961131906_o12735628_10153592332358952_2046551671_n12746576_10153592332308952_221864413_n

12713965_10153592332253952_392670561_n

Hurra for kejserinderne! <3

Ps. I aften kan du se et kejsersnit LIVE på DR1 kl. 20.30. Se programmet og tænk over, hvor mange følelser der ligger i det snit. Det er vildt.. Og jeg bliver personligt allerede helt rørt ved tanken.

   

15 kommentarer

  • Rikke

    Tak for et relevant indlæg.
    Jeg er en af de kvinder, som fødte ved at relativt roligt og ukompliceret akut kejsersnit efter 42 timers veer. Og guldsketak og lov for det!
    Jeg kæmpede for at få lillefisen ud, pressede og forsøgte alt, men han sad altså uhjælpeligt fast i mit bækken. Jeg har låst bækken, og han var en kæmpe dreng på 4640 gram. Efter to timers presseveer besluttede de sig for at få ham ud ved kejsersnit. Det vigtigste for mig var at få ham sund og rask ud. Det var min eneste forventning til fødslen – og den fik jeg heldigvis indfriet.
    Jeg er lykkelig for, at de tog ham ved kejsersnit, for han og jeg havde været i meget dårlig stand, hvis han skulle have været ud den anden vej. Når det så er sagt, er jeg pisse stolt over, at jeg gav den alt, jeg havde og forsøgte at føde naturligt. Det var bare ikke en mulighed.

    Nogle gange er kejsersnit bare det bedste. I hvert fald redder det liv, og i de tilfælde er kejsersnit bare den rigtige løsning.
    Personligt tror jeg på, man skal passe på med at lave ønskesedler til fødslen. Den bliver sjældent indfriet. Hvis udgangspunktet er ønsket om et sundt og rask barn, skulle man helst ikke kunne blive skuffet over sin fødsel.

    Mit ar er mit bevis på den kamp, vi har været igennem for at få ham (både kampen for at blive gravid og fødslen), og jeg er pisse stolt af mit ar! Det er min mor-stribe… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cmj

    Min søster måtte få akut kejsersnit, for snart tre år siden. Hun var så knust, fordi det ikke gik som hun håbede og ønskede. Jeg forstår hende udmærket, og jeg bliver decideret sur på andre kvinder, der mener/udtrykker at det er en forkert måde at føde på, ved at få kejsersnit. Tænk dig om!
    Jeg selv ønsker faktisk at få kejsersnit, når min tid kommer. Jeg går ikke synderligt op i om barnet kommer ud “naturlig” eller ej. Men for mit vedkommende – Hellere en pæn mis og en arret mave… Er meget skræmt over de historier, under fødslen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Kan godt forstå, din søster har været knust. Det må være rigtig hårdt at få revet sin drøm i stykker omkring fødslen!
      Kan også sagtens forstå dine tanker, men det var nu en VILD oplevelse at føde naturligt. ALDRIG har jeg følt mig sejere. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg fortryder på ingen måde mit kejsersnit. Kæresten og jeg havde aftalt inden, at hvis det blev nødvendigt, så skulle det ikke diskuteres. Så skulle han bare ud!
    Jeg fik veer tirsdag morgen (kl FUCK-tidligt) og fødte først kl 20.34 onsdag aften. Jeg nåede ca 35-40 timer med veer og prøvede ALT for at føde normalt. Rhaboso, akupunktur og ve-drop. Intet hjalp.
    Til sidst sagde jeg til jordemoderen, at enten måtte de komme med noget nyt eller også hed det kejsersnit.
    Jeg havde et meget roligt kejsersnit og Elliot havde der super fint.
    Men smerterne efterfølgende og så lige en uges indlæggelse på sygehuset, fordi han havde gulsot og tørstefeber. Ja, det kunne jeg godt have undværet.
    Jeg føler mig lidt snydt for oplevelsen, da jeg nu var så tæt på, men jeg ville gøre ALT igen, hvis bare jeg fik ham ud sund og rask ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder som en HÅRD omgang. Men som du selv siger, så er det vigtigste, at der kom en lille sund og rask Elliot ud <3 Lækkert navn i øvrigt :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Har født 3 børn den naturlige vej, og det var kun ved den første at jeg hen mod slutningen af fødslen, at jeg tiggede om et kejsersnit:0) de andre to gange har da også gjort ondt, men det at vide at man har været igennem det en gang før hvor man overlevede giver et andet overskud til at komme igennem det, samtidig med at man bedre kan følge med i hvor langt man er i fødslen fordi man har noget at sammenligne med. Så selvom lysten ikke er der til endnu en fødsel, så vid at det er nemmere næste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit akutte kejsersnit var meget lidt dramatisk, heldigvis:) Men alt fik anderledes end forventet – fra forestillingen om en hjemmefødsel til lyden af Tracy Chapman til en epidural blokade eller tre og ilt i næsen. Jeg nåede at have veer i 36 timer, så prøvede lidt af det hele;)
    Jeg er stolt af mit ar – og af mig selv! Men havde jeg gerne set, at det var gået anderledes? Absolut!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige dét du beskriver der, ville faktisk være min værste frygt. At gennemgå smerterne fra veerne og alt det hårde arbejde, for så alligevel at ende ud i et kejsersnit. Kan godt forstå, at du er stolt af dig selv og dit ar. Læste din fødselsberetning den anden dag og shit (det lyder til) du tager det pænt under hele forløbet. Sådan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har kæmpet meget med tanker omkring mine kejsersnit, men sandheden er bare at havde muligheden ikke Været der var jeg død af mine graviditeter.
    Jeg har altid drømt om en naturlig fødsel med alt hvad det indebærer (vand osv) og jeg har Været meget gal på min krop over den ikke kan gennemføre graviditet på en måde der kan afsluttes “normalt”. Jeg har været/kæmper stadig med en stor vrede mod min krop. Min første graviditet endte med et akut kejsersnit i uge 33+6. Vi overlevede begge. Min anden graviditet endte med akut kejsersnit i uge 38, kejsersnittet er foretaget ved ankomst på hospitalet, men det var desværre for sent for min dreng, men reddede mit liv. Dog var det et kompliceret ks og jeg fik flere komplikationer efterfølgende.
    Vi skal Være taknemmelige for muligheden for der er en operation der redder mange kvinder og børn hver dag. Men en nem løsning er det på ingen måde!
    Jeg er gravid igen, indlagt og venter de næste mange uger på at få et forhåbentligt planlagt ks. Hvis tingene igen går galt er jeg taknemmelig for at Være et sted for et ks er en mulighed og kan udføres forhåbentlig så hurtigt at vi begge overlever..
    P.s dejligt relevant indlæg..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg bliver meget rørt at din kommentar. Hvor gør det mig ondt, at din lille dreng ikke overlevede. Kan kun prøve at forestille mig, hvor umenneskeligt hårdt det må være. Jeg kan godt forstå, at du bære på en stor vrede og ikke mindst sorg.
      Din kommentar rør mig dybt, og hvor er jeg glad for at kejsersnit ER EN MULIGHED!
      Og tillykke med graviditeten. Jeg håber inderligt at alt forløber godt og med mindst mulige komplikationer til denne fødsel.
      Og hvor er det modigt af dig, at du deler din historie med os. Det blev et lidt rodet svar, da din kommentar pludselig startede en masse tanker i mit hoved. Hold kæft hvor er du altså sej. Og nu er du gravid igen. <3
      Jeg ønsker dig al held og lykke i verden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Fødsler…det kan være det smukkeste i verden. Og det kan være det mest forfærdelige. Men jeg forstår ik man kan vælge en fødsel fra. At vælge ks inden man overhovedet har prøvet andet. Hvis der ik er noget til hinder for at føde selv, skal man gøre det synes jeg. Og ja, jeg HAR prøvet begge dele. Og BEGGE gange var forfærdeligt. Mit første barn kom til verden ved akut kejsersnit. Noget jeg hadede. MEN-hun overlevede og er i dag sund og rask. Så hurra for det kejsersnit, selvom jeg havde ondt meget meget længe. Og har den berømte kejsersnitdelle… Mit andet barn ville jeg SÅ gerne føde selv. Og fik lov. For det ku jeg sagtens. Desværre gik det bare helt galt. Efter 25 timer og en løftet pegefinger fra jordemoder og kommentaren “han skal ud NU!!” lige inden presseve, kæmpede jeg som en bersærk, for at få ham ud. Og de hjalp med en cup samtidig. Ud kom han og jeg følte mig som den sejeste kvinde i hele universet. Han er også sund og rask. Min sejhedsfølelse har dog siden fortaget sig…det viste sig nemlig at jeg var gået så meget i stykker, at jeg 14 dage senere fik anlagt stomi, som jeg havde et helt år, før jeg var tiptop i bunden igen og den kunne føres tilbage. Hvis jeg nogensinde skal have et barn igen, ved jeg ikke helt hvordan jeg har lyst til det barn skal komme til verden…jeg må ik føde selv mere. Men kejsersnit har jeg heller ik lyst til….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder fuldstændig sindssygt ! Men hvor er du bare PISSE sej. Du ER den sejeste kvinde i hele universet. Min største frygt var faktisk at få ødelagt alt dernede, i sådan en grad at stomi ville være nødvendig. Dejligt at du er sluppet af med den igen. Men kan godt forstå, at du ikkke helt ved, hvordan det barn skal komme ud, hvis du nu skulle blive gravid igen :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luise

    Puh :i dit indlæg trak tårer..
    Inden jeg selv fik ks så jeg det også som “den nemme løsning” har i den grad ændret mening!
    Min første fødsel var fantastisk! Hurtig og nem, men self smertefuld. Så jeg var 100% sikker på at fødsel nr.2 ville blive på samme måde.. Men niks. 🙁 min datter kom til verden ved akut kejsersnit, og det har ødelagt mig SÅ meget 🙁 her 7 mnd efter, føler jeg mig stadig snydt for fødsel.. de første mange dage følte jeg overhovedet ingen tilknytning til min datter, i mit hoved kunne de ligeså godt have taget et tilfældigt barn og stukket i armene på mig.. 🙁 Jeg elsker min datter højere end noget andet nu, og er ikke et sekund i tvivl om at hun er min. Men jeg mangler “kampen” for at få hende 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det giver så meget mening inde i mit hovede, når du siger, at du mangler “kampen” for at få hende. Kan godt forstå, at du føler dig snydt. Er rigtig ked af, at du har det sådan med det. Jeg håber at mit indlæg var lidt med til at vise dig, at du bestemt ikke er alene om at sidde tilbage med den følelse <3 Jeg synes, du er sej!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 slags mødre INGEN bryder sig om