Dybt rørende kejsersnit uden filter. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle.

“Jeg føler, at jeg begår overgreb på min søn.”

“Er det ikke bare fantastisk at amme?”.. Øhh, Nej! Jeg hadede det i de første MANGE uger. Jeg gik i panik hver gang knægten var sulten.

Et af de få og desværre meget utydelige billeder, jeg har, hvor jeg ammer E.

“Ej forhelvede.. Skal han nu ha’ mad igen.!?”, tænkte jeg for mig selv, imens tårerne trillede ned af mit væskefyldte, blege ansigt. Jeg magtede det ikke. Jeg følte mig SÅ låst fast på en meget ubehagelig måde. Og samtidig følte jeg virkelig, at vi var tætte.. ..hvilket vi også var – han havde min brystvorte langt inde i munden! Vidste i godt at Frøken Nipple vokser til over dobbelt længde inde i gabet på Bebs, når først der bliver dannet vakuum? Vildt.

“Jeg føler mig virkelig forkert, når jeg ammer”, hulker jeg ud til min terapeut, som jeg iøvrigt besøger RIGTIG ofte i både graviditeten og de første måneder som nybagt mor. Den søde dame kigger meget forstående på mig, nikker og lader mit vilde vandfald fortsætte ud af tårekanalerne, indtil der er faldet lidt ro på Fru Ulykkelig igen.. “Prøv og fortæl mig lidt mere om det”, siger terapeuten til mig. Argh.. ..pis også. Skal jeg virkelig uddybe mine aller inderste tanker omkring det? Hvad hvis hun synes, at jeg er en dårlig mor? Hvad nu, hvis de tager min baby fra mig?(en stor men irrationel frygt jeg havde i lang tid).

Nå, men jeg tager chancen og bryder tabuet:”Jeg føler, at jeg begår overgreb på min egen søn.” Bum. Der kom den. Mit hjerte hamrer og et angstanfald begynder lige så stille at sitre under min fugtige hud. Ja, jeg venter egentlig bare på at ambulancen kommer – baaabu, baaabu – de putter mig i spændetrøje og indlogerer mig på den lukkede. SELVFØLGELIG skete det ikke.. Pjyvhh.

Terapeuten rækker nogle servietter hen over det alt for lille bord, der står i mellem os. Hendes ord reder min dag, og fjerner en lille smule af den ‘forkerthed’ og de “forbudte” følelser jeg render rundt med indeni. Hun siger noget lignende:

“Det er helt naturligt, at du føler dig forkert, når du ligger dit barn til brystet. Sådan oplever jeg, at mange nybagte mødre har det med amning. Især kvinder der har problemer med amningen, kan føle at de tvinger deres små babyer, til noget de ikke har lyst til.. ..Altså begår overgreb på deres børn. Derudover reagere din krop ved at udvise glæde og lyst, når dine brystvorter bliver stimuleret. Der bliver udløst et ordentlig skud af endorfiner. Det er uanset, om det er din kæreste eller din baby, der stimulerer dem. Det er klart at kroppen kan reagere ved, at det føles forkert at en lille baby giver dig noget, der minder om den følelse, din kæreste kan give dig. Brystvorter er noget mange kvinder plejer at forbinde med noget seksuelt, og nu skal dit barn sutte i dem. Samtidig er mit gæt, at du kommer til at føle dig rigtig låst fast, fordi du føler dig nødsaget til at give dit barn mad. Du SKAL stå til rådighed i alle døgnets 24 timer, så du kan amme dit barn, når han er sulten. Min vurdering er, at det er helt legale og normale følelser du har, men det er nok et meget ømt og muligvis tabubelagt emne, og det er derfor ikke noget man bare lige snakker om. Hvad tænker du om det?”

En sten faldt fra mit hjerte. Så jeg er altså helt normal. Alt sammen gav jo god mening. Men fordi det er SÅ svært at sætte ord på den cocktail af følelser, man KAN opleve ved amning, synes det at være nærmest umuligt at forklare, hvorfor man har det, som man har det. TAK Psykoterapeut! Resten af timen gik på at tale om, hvordan jeg så skulle lære at acceptere de følelser jeg har, så jeg ikke følte mig så forkert og låst. Det var vanskeligt!

Senere på dagen fik jeg snakket med to andre nybagte mødre, som havde det samme forhold til amning som jeg. Over et par SMS’er og en prut fik jeg delt terapeutens ord med dem. Netop derfor ligger terapeutens forklaring så frisk i min erindring. Men GUD hvor det lettede på deres ellers nedtrykte sind, at få den snak med mig. Jeg har hjulpet mange(tror jeg da) ammende kvinder, med at få det okay med at amme, eller bare med at få det okay med ikke at amme, fordi de ikke kunne holde det ud. Nogle vender sig til det og lærer med tiden ligefrem at ELSKE det.. Det gjorde jeg selv! Og andre bliver aldrig okay med at føle sig låst fast på den måde. Hver ko har forskellige pletter – og det skal der være plads til!

Mit budskab er: BRYD TABUET! AMNING BEHØVER IKKE AT VÆRE UENDELIG LYKKE. AMNING KAN VÆRE UBEHAGELIGT.

Ps. Efter en måneds tid lærte jeg at være i mine egne følelser. Jeg lærte at tale om dem. Jeg holdt fast, fordi jeg VILLE amme, og jeg VILLE opnå det fantastiske bånd mellem mor og barn, som alle snakkede om. Og det fik jeg!  Jeg lærte at tro på, at jeg var en god mor. Jeg NØD næsten altid at amme, og jeg tudede i mange dage, da det var slut.

Læs også mit oplæg omkring offentlig amning: JA til offentlig amning – frem med mælkepatterne !

   

6 kommentarer

  • Pernille

    Der har været lang tid hvor jeg ikke forstod den følelse, jeg har altid elsket at amme, men så prøvede jeg at give den ældste flaske engang og SÅ forstod jeg.
    Det føltes fuldstændig forkert og jeg sad nærmest og vred mig over den følelse jeg fik indeni. Og det føltes også som et overgreb på ham.
    Siden den dag har jeg sagtens kunne forstå – omend lidt bagvendt – hvordan de folk der taler om de følelser har det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    TAK TAK TAK fordi du deler din oplevelse af amningen. Jeg blev mor for 17måneder siden og jeg fik desværre aldrig amningen op at køre. Jeg kæmpede bragt i lang tid, var grædefærdig og fik myrekryb ved tanken om at skulle amme. Jeg kunne slet ikke gave følelsen til sidst og samtidig var min dreng sulten konstant og jeg ammede 1,5 time af gangen og så gik der ikke meget mere end en time igen før han skulle til igen. Da jeg i samråd.med sundheds plejersken tog beslutningen om at gå på flaske, fordi han tabte sig og var konstant ked af det, har jeg aldrig i mit liv været så lettet. Jeg kan den dag idag stadigvæk få et strejf af den forfærdelige følelse hvis min dreng tumler rundt og rammer mit bryst. Det er blevet bedre med tiden. Men min følelse har nærmere været at det var min dreng der begik overgreb på mig, fordi det der blev stimuleret i mit bryst ledte mig hen til nogle følelser fra gammel tid der absolut ikke var rare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er jeg ked af, at du har haft sådan en dårlig oplevelse med amning. Der lyder til, at i tog den helt rigtige beslutning med at give flaske. Sikke en lettelse du må have følt!!!❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det dejligt du sætte focus på et tabu belagt emne.

    Nu er jeg selv blevet mor for 5 måneder siden, og min amning gik heldigvis godt i gang, selvfølgelig med smerter og ømme bryster.

    Så mine bryster som 2 madpakker til baby, og ikke som nogen sexuelt, hvilket nok har været med til at jeg fik et afslappet forhold til det med at amme. Dog panikkede jeg hvis jeg fx var ude i shoppingcentre og restauranter og baby var sulten. Jeg er heldigvis aldrig blevet bedt om af forlade et sted pga. amningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Fedt at det fungerer for jer! ❤️ Og min opfattelse er, at der ikke er så mange der “tør” sige noget mere til de ammende kvinder, efter al den debat der har været om offentlig amning. Oneline har folk dog ingen kvaler. Sådan er det vel som oftest 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dybt rørende kejsersnit uden filter. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle.