Jeg er en forfærdelig mor på de sociale medier - ligesom alle jer andre!

5 (PINLIGE) ting jeg altid glemmer!

image

At børste tænder.. Klamt? Jeg ved det. I går middags står jeg og gaber min kæreste lige op i ansigtet(åbenbart).. “Det skal du LIGE gøre den anden vej, Tuller.. Puha”, siger han og rynker på næsen. “Hvad!?”, svarer jeg uskyldigt tilbage, i et forsøg på at dække over, at jeg IGEN har glemt at børste bisserne. Det er fucking klamt. Og det er altid først midt oppe på dagen, at jeg kommer i tanke om det. Enten fordi min søde kæreste brokker sig, eller fordi jeg pludselig selv ikke kan holde min klamme ånde ud, der mest af alt lugter af våd hund. Fy for satan.. Dumme barsels-jeg-skal-ikke-noget-så-jeg-er-bare-klam-tilstand.

At spise mine p-piller. Ja, den er så knap så heldig, nu når jeg er PANISK ANGST for nogensinde at blive gravid igen. Og nej, det var ikke sådan E blev lavet! Hvorfor antager folk det? Dengang blev al prævention ganske bevidst(men måske uovervejet) lagt til side af BÅDE pilot-manden og jeg. Men NU… NU skal jeg fandme æde de piller på sekundet, for jeg skal sgu ikke risikere noget! Har faktisk for nyligt være nede og investere i sådan en fin lille pille-æske-husker med ugedage på. For nej, ugedagene der står på selve p-pille pakken er åbenbart ikke nok. Klovnen her har aldrig lært at vide, hvad dag det er, så jeg spiser altid bare helt random fra pakken, hvor mine fingre lige får fat. Før i tiden spiste jeg både 2 og 3 piller på en dag, fordi jeg simpelthen ikke kunne huske om jeg havde spist dem. Andre gange spiste jeg ik’ nogen i 3 dage af samme årsag. Utroligt nok, at jeg i de 11 år, jeg har været på pillen, ikke er blevet bollet tyk.. Lidt klamt udtryk, men mit skriftlige flow bliver jo ødelagt af at bruge ordet gravid 3 gange i træk! #bloggerproblemer

image

At sige tak… Ja, fremstår muligvis som en meget utaknemmelig type. Og det er jeg bare OVERHOVEDET ikke! Men jeg GLEMMER det. Ligesom jeg glemmer at ringe tilbage, sige tillykke med fødselsdag(sorry far), betale folk penge(ups) og 10.000 andre ting, der faktisk går ud over andre mennesker i den grad. Og jeg HAR forsøgt mig med 17 alarmer, der ringer og fortæller mig PRÆCIS, hvad jeg skal huske. Men enten så glemmer jeg at sætte alarmen eller også hører og ser jeg rent faktisk alarmen.. ..men i løbet af de 2 sekunder, jeg bruger på at ligge kluden fra mig, sætte håret bag øret, pille bussemand eller hvad jeg nu laver.. ..jah, så har jeg sgu glemt det igen. Jeg er født med Amme-hjerne.. MEN JEG GØR MIT BEDSTE, så lad nu være med at stikke mig sætningen:”Jeg tænkte nok, at du havde glemt det/mig”.. NOT making me feel better woman(altid kvinder der brokker sig).

At skifte sengetøj.. Okay, jeg er ualmindeligt ulækker på det her punkt. Heldigvis har jeg mødt en del, der er ligesom mig.. Og det føles rart! Men det er svært at få folk til at indrømme det. Hvorfor er det egentlig et tabubelagt emne. Det er da fjollet? Det er åbenbart pinligt at indrømme, at man har haft det samme sengetøj på i uger. Ja, måske i måneder. Da jeg var i Tanzania og brugte størstedelen af min tid på et lokalt lille børnehjem, var de meeeeget stolte over, at DERES tæpper kunne holde i flere år. Og de blev altså ikke vasket. Okay, det er måske også lige i overkanten og lidt halvdumt når 90 % af ungerne havde ORDSNTLIGT MEGET fnat.. Anyhow. Vi er bestemt ikke bakterieforskrækket herhjemme, og hvad så?

At skifte tampon.. Nu mister jeg muligvis en del af mine læsere på dette indlæg OG alle fremtidige beundrere(?!?).. MEN. Siden Lillemand invaderede min livmoder, får jeg besøg fra Rødby hver 9. dag, og gæsterne har altså ikke tænkt sig at smutte hjem igen før mindst 8 overnatninger. Og mig som hader gæster! Mon det er noget, jeg burde få undersøgt?? Hmm. Nå, men mit glemsomme sind kan så aldrig huske om jeg allerede har hilst på Tampoline eller ej. Rimelig upraktisk at rende rundt uden prop i.. Og hvad endnu værre er, er at glemme at tage den ud. Læks. Mine kontaktinformationer kan i forresten finde øverst på siden.

Jeg VED der er flere af mig derude. Mine venner og familie kender mig og tænker:”Typisk Ali!” Resten af Danmarks befolkning(mest generation grå-hår) sidder og krummer tæer eller ryster på hovedet, imens de tænker:”Ej, nej, nej, nej. Hvorfor skriver hun om dét?” Svaret er kort. Jeg bryder mig ikke om tabubelagte emner. Eller det gør jeg jo så egentligt. Men tabuet skal brydes! Vi skal ku’ snakke med hinanden om tingene, uden at føle os som mærkelige/dårlige/ulækre/anderledes/grimme/forkerte(you name it) mennesker.

God dag !

ps. Læs også Mit indlæg om verdens mest RØV-irriterende ting, du kan sige til en nybagt mor og Mit Meget ærlige indlæg om mine bekendelser som mor ..

   

18 kommentarer

  • Rikke

    Nu har jeg over de sidste par dage snart læst din blog HELT igennem – hvert enkelt “oplæg” (hedder det dét?), nogle endda flere gange. Og jeg bliver virkelig nødt til at fortælle dig, at du er fan-fucking-tastisk. Aldrig, om jeg er faldet over en blogger, der fanger min opmærksomhed så meget som du. Du siger tingene, som du mener dem, og jeg elsker det. Lige netop dette indlæg fik mig til tasterne, for hold nu kæft, hvor er det fedt at vide, at man ikke er den eneste, der er lidt klam engang i mellem 😏

    Alexandra – JEG ER FAN!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seansmor

    Hej. Super fedt oplæg har selv en søn på snart 7 måneder og min hjerne er også gået i stå siden Sean kom til. Men omkring p piller har du så overvejet at prøve p-pladter det skal kun skriftes en gang om ugen mega stor hjælp for mig så d3t kunne måske være det hjalp dig også bare en tanke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Mange tak 🙂 Ej, hvad er det? Og hvordan fungerer det? Det lyder meget tiltalende. En gang om ugen burde være LIDT lettere at huske 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har også prøvet at have mens to gange på en måned da jeg skiftede p piller til nogen med færre hormoner i. Da jeg skiftede tilbage til yasmin blev det normalt igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Kunne være jeg skulle prøve at skifte tilbage til mine gamle p-piller. Jeg er bare så pisse autoritetstro, og hende min kloge læge sagde, at der ved de gamle p-piller var større risiko for blodpropper.. Det turde jeg sgu ikke. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Du er simpelthen genial! :’D

    Har du overvejet en menokop (DivaCup)?
    Det lyder klamme (og er det også lidt, hvis man er sart), men det virker OG skal kun tømmes hver 12. time OG er billigere i længden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak, for de søde ord 😀

      Uhhh, det der menokop er nok ikke lige min kop the 😀 Selvom det jo egentlig er meget smart for glemsomme typer som mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise Vikkelsø Pallesen

    Gud hvor jeg ELSKER din blog. Har ikke fulgt med så længe, men er allerede vild med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har engang sovet i det samme sengetøj 7 mdr i træk. Det kan godt være det var liiige i overkanten, men altså, hvor meget sveder dem, der skiftet hver uge?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      De må svede MEGET !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vibeke

      Jeg skifter hver uge pga. støvmiderne.. Kan ikke klare tanken. Har også støvallergi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Bryder mig egentlig heller ikke om tanken, men dovenskaben og glemsomheden vinder som oftes. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Først, super fed blog, jeg elsker at følge med 🙂
    Og så til det klamme… Jeg sidder her kl 17.46 og kommer i tanke om at jeg har glemt at børste tænder (du mindede mig lige om det), og jeg glemmer det tit! som net studerende tænker jeg også ofte, ‘jeg skal alligevel ikke noget i dag, så venter lige 10 min, og så glemmer jeg det 😀 Den med P-pillerne, kender jeg også alt for godt. Inden jeg blev opmærksom på at jeg skulle have hjælp til at blive gravid, var jeg HVER måned angst for om jeg nu blev gravid, for havde jo glemt at tage 2/3 af pillerne.. til den med tamponnen, er det vidst nok at sige at jeg en gang hev to ud på en gang, havde simpelthen glemt at jeg havde en i..
    DU ER IKKE ALENE 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hahaha 😀 😀 Den med tamponerne har jeg også lavet.. Mere end én gang. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre ?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Haha. Jeg elsker det!
    Kan se mig selv i flere af dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er en forfærdelig mor på de sociale medier - ligesom alle jer andre!