Jeg er for SINDSSYGT oppe at køre over den her blog, jeg har fået skabt mig. Fuck janteloven..! Det kører fandme for mig. Jeg startede med at skrive indlægget "I har da ikke været kærester særligt længe?". ..Egentligt mest fordi, at jeg var så pisse gal over, at folk skulle blive ved med at køre i, at Pilot-manden og jeg efter kun 4 måneder besluttede os for at smide p-pillerne. Det kan i iøvrigt læse mere om i indlægget ..Og sådan blev en Tinderbaby til!

Nå.. Men jeg havde da aldrig i mit liv regnet med, at der var mere end et par stykker, der rent faktisk gad at læse det. Jeg har altid skrevet sindssygt meget i dagbog. Har flere tusinde af sider om mit kaotiske liv gemt i skabe og skuffer bag lås og slå.. ..Faktisk helt tilbage fra år 2002, hvor jeg var kun 11 år gammel. Og af en eller anden mærkelig grund, har jeg altid skrevet det som om, at folk ville finde dagbogen og læse i den.. Hmm??

Uanset hvad, så røv-kedede jeg mig for 5 måneder sider. Titlen som græsenke og barslende nybagt mor blev sgu lidt ensomt. Især fordi jeg sad fast i Barcelona i et fisefornemt kvarter, hvor jeg ikke kendte en sjæl, imens manden - bogstavligt talt - fløj rundt i både øst og vest. Jeg var ensom, Jeg var depri, jeg var rasende, jeg var bitter, jeg var jaloux, jeg var angst.. Jeg var ALT muligt. Alt i mens jeg skulle have overskud til min lille 3 måneder gamle baby. Jeg skulle AF MED DET! Af med mine følelser.. DERFOR begyndte jeg at blogge.

Jeg havde på daværende tidspunkt ALDRIG læst en blog før, så jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste, at man kunne skrive sådan nogle blogs på nettet, hvad det så end var. Så jeg googlede ordet "blog", og fandt ud af, at jeg herinde kunne oprette en gratis. SMART. Navnet "MigogminTinderbaby" kom lynhurtigt til mig, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var dét, jeg skulle kalde mig.

Efter få dage skrev jeg min fødselberetning, der går under navnet 5 STING, TO HÆMORIDER & 1 BABY RIGERE!.. I løbet af et døgn er indlægget gået viralt, og jeg er mildest talt MÅLØS(har aldrig kunne stave til det ord!?).. Nogle dage senere skriver jeg indlægget Når Farmand (TROR) han tager nattevagten!, der på kort tid får over 70.000 klik.. WTF.

OG JEG FORSTÅR DET IKKE.. Jeg er ærlig, ja. Men er alle bloggere ikke det? Jeg bryder tabuer, ja. Men gør alle bloggere ikke det? Jeg er ikke ligefrem grim og ej heller er hverken min kæreste eller min søn.. Men det er der sgu næsten ikke nogen, der er her i blogger-world. Shit, der er mange pæne mennesker! Eller også har de bare nogle virkelig nice redigeringsprogrammer(send mig gerne link).

Anyhow. For at gøre en lang historie kort, så er jeg så pisse stolt over mig selv. Og det er sgu ikke så ofte, at det faktisk sker. Jeg har forsøgt at spørge andre bloggere om, hvad deres tal er? Hvor mange besøger deres blog? Hvor mange sidevisninger har de? Mest af alt fordi jeg ikke ANER, hvad der er normen for premium-bloggerne.. Men det er åbenbart MEGA meget hemmeligt og ikke noget, man lige sådan snakker om.. Og som de fleste, der kender mig bare lidt, ved.. ..Så snakker jeg altid om dét, som alle andre ikke snakker om.. Så her er mine tal, som jeg SÅ gerne vil være meget ydmyg omkring, men det har jeg vidst smadret ret meget med ovenstående tekst.. Ups.

Jeg er klar over, at ovenstående indlæg muligvis får mig til at fremstå som værende selvhøjtidelig, narcissistisk og opmærksomhedsliderlig. ..Og det er jeg måske også.. LIDT.. Man er vel blogger ;) MEN.. Jeg håber virkelig på, at folk forstår budskabet.. Lad os nu bare dele ALT det, vi er stolte af.

Har du en lækker krop? Så lad mig se den! Er du god til at tegne? Så vis det frem! Er du en god far. Så fortæl det! Er du årets medarbejder? Så pral med det. Hvorfor ikke? Mange mennesker (inklusiv jeg selv) har et ret så vissent selvværd. Så når vi nu endelig er gode til noget(eller ihvertfald FØLER det), så skal vi da ha' lov til at få anerkendelse for det..

Hvad er du stolt over? Hvad er du god til?

..Mine tanker sort på hvidt!

Ps. Det her blogindlæg er postet med en smule ondt i maven og en voldsom bekymring omkring, hvorvidt jeg i morgen vågner op til en shit-storm af haters, der synes jeg er alt for selvoptaget og selvsikker til at leve på denne jord. Så har man ihvertfald misforstået mig. Jeg er riiimeligt usikker på mig selv og ville blive pænt ked af det, hvis folk kom efter mig for den her. Dét er sandheden.

 

Okay, måske er det fordi det er MIN søn, at jeg synes nedestående videoer er GENIALE.. Men nu deler jeg dem alligevel med jer.. I pisse dårlig kvalitet, for jeg fatter ingenting af den her teknik. Faktisk er det meget muligt, at i overhovedet ikke kan åbne filerne, men så fik jeg da spildt 5 minutter af jeres tid på det. Jeg undskylder på forhånd, hvis dét er tilfældet ;)

 

[vidcore vid="4vgUcRLA"]

[vidcore vid="fCLpq6dc"]

[vidcore vid="H8MuTPnU"]

[vidcore vid="eRQSR8Le"]

[vidcore vid="RKDE1b9Q"]

 

Ps. Det øverste billede er bare et mega Random face-swap foto af min kæreste og jeg. Jeg Kunne ikke finde ud af, om man skulle vælge et billede også, eller hvordan det lige fungerede med de videoer der.. #lidtnyibloggerverden

 

Hvis i synes, at det her indlæg var røv-sygt, kan i istedet for se alle de flotte billeder, jeg har indsamlet af efterfødselskroppe HER, eller du kan læse om - OG SE - en virkelig flot fødsel lige HER.

 

Klør sig i numsen. ..Under bukserne. Vi kender alle sammen det der med, at vi går ned langs gå-gaden blandt et hav af andre mennesker, og PLUDSELIG så klør det bare HELT VILDT meget bag i. Ikke bare på ballerne, hvilket hurtigt kunne ordnes uden at tiltrække alt for meget opmærksomhed, men HELT OPPE i/omkring numsehullet. Okay, hvis i ikke kender det, er det her virkelig pinligt for mig. Haha. Anyhow.. Det er ikke nok bare at klø uden på bukserne. Den ulidelige kløe forsvinder først idet, du får lusket hånden ind under bukserne, skubbet dine g-streng eller boksershorts til side - eller får presset dem godt ind i hullet - og giver den gas. En aktion der ofte kræver, at du bagefter anvender lidt vand og sæbe til klør-fem. Personlig beder jeg altid min kæreste om at gå bagved mig, når nummi klør. Så kan han da ihvertfald lige dække det værste.

 

Piller bussemand. Jeg gør det ofte. Også foran familie og venner. Det er da bedre, at jeg sidder og gør det direkte istedet for at sidde og lade som om, at min finger bare lige pludselig smuttede op i næsen for derefter at glide ned i mine bukser, så bussemanden automatisk faldt af min finger. Alle ved, hvad du laver. I offentlig transport, store forsamlinger eller lignende er jeg selvfølgelig anstændig og skjuler det eller lader Hr. Bussemand blive oppe i hulen og hygge sig et par minutter endnu.

 

Lugter sig under armene. Det stinker af sved, og du bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt det er DIG, der lugter af sur overtrækstrøje. I stedet for at løfte armen op i vejret, for at finde ud af det, lader du som om, at dine arme er lamme og næsen klør for på den måde at finde ud af, om du er den, der trænger gevaldigt til et bad. Jeg er nok lidt mere den klamme og direkte type, der løfter armen og beder veninden eller kæresten om at tage en sniffer under MIN armhule, og give mig en ærlig respons. Det er da ikke pinligt!?

 

Prutter.. Offentligt. Måske har du Tømmermandsmave.. Måske har du været på date og holdt dine gustne gasser inde i flere timer, eller måske er du bare typen der SKAL af med lidt lækkert luft en gang i timen. Uanset hvad er du nu i et propfyldt søndagstog, en kæmpe biograf med ene af jævnaldrende folk eller en fin restaurant med din tinderdate. OG DU SKAL I DEN GRAD PRUTTE. Ikke bare én prut. Men mange.. Hele tiden. Så du lusker den forhåbentlige lugtfrie fis ud under den ene balde, mens du hoster eller griner ualmindeligt højt. Så er lyden i hvert fald afdækket. Lugten kan man kun bede til Gud om, ikke er så slem, at folk nævner det. Og hvis den ER det, så skynder man sig selv at gøre opmærksom på, at der godt nok er en, der sidder og lukker gylle ud, for at fjerne mistanken fra dig selv(?!) .."Ej, fy for helvede, hvor der stinker. Der er jo en, der skider for sygt. Puuuuha!" Jeg er begyndt på at indrømme det. Hvorfor ikke? Det er jo bare en prut. Måske det er en dårlig ide på en date. Der ville jeg nok nærmere gå efter mottoet:"Lyv, lyv, lyv". Og hvis ik' det virker: "benægt, benægt, benægt".

 

Skider. Vi kender alle sammen det med, at vi bare VIRKELIG har brug for at tømme ryggen, men vi er enten IKKE i nærheden af et toilet eller også har vi låst os ude. Så der er man så.. Maven kramper, sveden pibler ned af panden og det skal bare være NU. Hvad gør man? Man løber ind i den ulåste garage, længst henne i hjørnet ved værktøjet, der aldrig bliver brugt, og ligger en ordentlig dej på det kolde beton gulv. Når broder Lort har lagt sig godt til rette, finder man en sort, fyldt affaldssæk og placerer den OVEN på Lorten. Din nu tilfredse numse bliver tørt med lidt gammelt avispapir, der alligevel skulle smides ud. Det er der ALDRIG nogen der opdager..

PS. Den sidste er selvfølgelig en joke. Det er kun mig, der er så klam. Jeg var 10 år gammel og havde seriøst ONDT i maven. Da pølsen et par uger senere blev fundet, benægtede jeg og gav mine små brødre skylden.

Hvis du vil læse mere om pølser, kan du læse mit meget direkte indlæg om mit første STORE toiletbesøg efter fødslen. Puuhaa!