Hæmo & Ride kommer HØJST sandsynligt og besøger dig i graviditeten eller under fødslen!

Sådan undgår du at pølle under fødslen..

”Skal vi ikke få givet dig noget Lavement, så vi kan få tømt tarmene på dig, inden vi ligger dig op på briksen”, siger den søde jordemoder til mig, mens hun studerer min kæmpe flødebolle-krop, der vrider sig panisk rundt på gulvet i smerte. Vi er netop(FUCKING ENDELIG) ankommet på en ledig fødestue på Rigshospitalet og den unge jordemoder forsøger at overtale mig til at få lagt et lavement inden fødslen for alvor går i gang, så jeg slipper for at føde min lille søn oveni en god omgang mudder.

”Arrjj, det klarer jeg fint selv.. Undskyld, men jeg skal altså skide igen nu..”, får jeg sagt til den flinke dame, næsten uden at trække vejret grundet veernes smertebølger, der gang på gang tager pusten fra mig. Jordemoderen kigger venligt på mig med et blik, der tydeligt udstråler, at hun har ondt af mig, men alligevel kan frøkenen ikke helt holde masken, for jeg ser sgu også lidt sjov ud, da jeg vælter op og ned langs væggene og døren indtil toilettet, mens mine væskefyldte fingre forsøger at dække endetarmsåbningen til, indtil jeg får placeret hullet over kummen. ..En meget vanskelig opgave midt i en ve-storm.

”Arrrgghh, shit.. Arjj.. Ej..!”, hviske-råber jeg inde fra toilettet af, mens det vælter ud af mig med lækre sager. Jeg kigger samtidigt pinligt og forpint op på jordemoderen og min kæreste, der står og glor halvgrinende og lidt små-chokeret på den tykke flodhest på lokummet. Ja, jeg nåede ikke at lukke døren, for det skulle bare gå STÆRKT. Og jeg kan love jer for, at mine tarme blev tømt. Det var så også ca. 7. gang på relativt kort tid, jeg havde brug for tømme ryggen. CHARMING! Så ingen lavement til mig. Og Gues what? Lille Elliot blev født helt uden at komme i kontakt med nogen som helst form for afføring. Hurra!

Nå, min pointe er, at en del fødende ikke har brug for hjælp til at komme af med Broder Lort inden ungen presses ud. I tiden op til nogle fødsler begynder kroppens indvolde automatisk at te sig åndssvagt, og mange kvinder oplever at være blevet beriget med en god omgang ræser-røv flere timer og nogle gange flere døgn, før de føder.. Meget praktisk fra naturens side af, men knap så behageligt. For mit eget vedkommende startede fyrværkeriet allerede et par dage før. Lucky me!

Skulle du være en af de uheldige kvinder, hvor Hr. Endetarmsåbning IKKE smider rundt omkring sig med mylderbæ, så frygt ej. SÅ kan du få lagt lavement. For lige kort at understrege, hvad lavement er, kommer der her en fin lille beskrivelse:

Du får ca. 150 ml lunkent saltvandsvæske sprøjtet langt op i numsehullet. Din opgave er nu at HOLDE væsken oppe i dig i 5-10 minutter. Rygterne siger, at det er lettere at løbe et maraton, end at holde væsken oppe i 10 minutter. Især hvis du er ramt af veer samtidigt, som de fleste jo er. Når du til sidst ikke kan modstå den latterlige, voldsomme trang til at skide, spæææner du ud på toilettet og giver den fuld smadder. Og vupti – så er tarmene tømt.

Det skulle eftersigende være en yderst grænseoverskridende og ydmygende situation at stå i. Nu har jeg jo desværre ikke selv oplevet denne fantastiske form for udrensning, så jeg kan jo ikke helt tillade mig at udtale mig negativt omkring det.

Nå, anyways.. Sådan undgår du altså at pølle under fødslen.

Knæk og bræk!

Okay, det er NÆSTEN sådan, det foregår ..

Okay, det er NÆSTEN sådan, det foregår ..

   

9 kommentarer

  • Julie

    Og så er der alle dem der siger at man da bestemt mister hæmningerne når man ligger og føder og bestemt ikke tænker over om man kommer til at pølle lidt på briksen, som (de oftest forstående) jordemødre så elegant kan fjerne.
    Nu har jeg født 2 gange, senest for knap 9 mdr siden og det… Gik hurtigt. 3 timer. 30 min efter ankomst på fødegangen lå hun i armene af os. Så der var hverken tid til epidural eller lavment. Yay. Back to shit – jeg har under begge fødsler, under mine presseveer pænt informeret både jordemoder og jordemoder std. om at “nu kom der altså noget..” …. “Og nu kom der mere….” De har begge gange smilt sødt til mig og sagt at det er de vant til og de fjerner det bare, intet problem dér – hvortil jeg OGSÅ begge gange har haft overskud til at fortælle dem, at nok er det normalt for dem – men satme ikke for mig! 😂 Jeg er også begge gange sluppet uden noget som helst der minder om bare en hudafskrabning, ej heller hæmo og ride. Tilgengæld så kramper min højre læg altid under mine presseveer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha.. Det er simpelthen for grinern 😂 Eller tragikomisk måske 😂😅 Der fik du lidt mit humør helt i top, tak fordi du deler 😁😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja tak! Synes også selv det et ret så komisk nu 😂 Men havde du spurgt mig ganske kort efter fødslen, havde jeg nok bare gravet min egen grav af bar flovhed, simpelthen SÅ pinligt 😂 Og normalt er jeg ligeså ærlig som dig, tager alt (Læs: visse ting), med et smil, er ret så åben, men at tømme ryggen, foran en jordemor – dér går min grænse 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja tak! Synes også selv det et ret så komisk nu 😂 Men havde du spurgt mig ganske kort efter fødslen, havde jeg nok bare gravet min egen grav af bar flovhed, simpelthen SÅ pinligt 😂 Og normalt er jeg ligeså ærlig som dig, tager alt (Læs: visse ting), med et smil, er ret så åben, men at tømme ryggen, foran en jordemor – dér går min grænse 🙈 Og dejligt jeg kunne få dit humør lidt op ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha.. Du er SkØN!!!! 😂😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • natasha

    Jeg fik lavement, og da jm afbrød mig på toilettet og sagde, at jeg skulle føde nu. Ja, så endte det med at jeg sked under presse veerne fordi jeg ikke måtte skide færdig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie H

    Det er også muligt at føde uden at skide, selvom man hverken har haft ræserrøv eller får lavement 🙂 vil jeg bare lige sige 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna C

    Hold kæft hvor sjovt!! Og lærerigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæmo & Ride kommer HØJST sandsynligt og besøger dig i graviditeten eller under fødslen!