12 sjove citater fra folkeskolen, der lige reddede min dag!

Verdens mest RØV-IRRITERENDE ting, du kan sige til en nybagt mor.

“Han skal vel også snart lære at sove på sit eget værelse!” Øhh, hvorfor? For det første anbefaler sundhedsstyrelsen at baby sover i samme rum som mor og far i det første år for at mindske risikoen for vuggedød. Teorien er, at baby ved lyden af mors og fars vejrtrækning bliver mindet om at trække vejret. Jeg er bestemt ikke en regelrytter, men denne anbefaling følger jeg gladeligt! Og hvis jeg skal være helt ærlig.. ..anbefaling eller ej, så skal min baby ingen steder endnu. Han er tryg og sover dejligt inde ved os, så det skal han sgu bare ha’ lov til. Den dag betteskiden selv tager Bamse Giraf under armen, skubber mors nussende hånd væk og tøffer ind på sit eget værelse af egen fri vilje og lyst, så er det helt fint. Om knægten så når at fylde 4 år inden det sker, det er jeg sådan set fløjtende ligeglad med. Jeg vil aldrig byde mit barn at gå utrygt i seng. Hvis E har brug for mig – konfirmeret eller ej – så kommer han bare. Der er altid plads hos mor og far(Pilot-manden er muligvis ikke enig).

“Giv ham nu lov til at græde lidt. Det er godt for ham”.. Are you fucking kidding me?! Skal jeg seriøst stå at glo på mit ulykkelige barn, der ligger og græder, når jeg ved, at jeg på 0.5 kan give ham, hvad han har brug for og gøre ham glad og tilpas igen. Undskyld mig, men hvilket SYGT menneske synes, at det er EN GOD IDE at lade baby græde.. Er udemærket klar over, at en stor del af rollator-generationen har et fuldstændig forskruet forhold til børneopdragelse, men præcis denne kommentar har jeg også lagt øre til fra mennesker, der altså ikke har fået et eneste gråt hår på hovedet endnu. Jeg er velvidende om, at baby ikke dør af at græde lidt. Det kan jo ske, at man sidder fast med rumpetten nede i kummen, at man står under bruseren med håret smurt ind i shampoo, at man har glemt at tænde babyalarmen(ups) eller lignende.. Så sker det at baby græder lidt, indtil man når ud til guldklumpen. MEN hvis dine hænder er fri, så skal baby fandme ikke græde..! Og er der Intet der virker, så behold dog ungen i armene. Så er fisen i det mindste tryg mens h*n græder.! Jeg får ofte at vide, at E sjældent græder. Hvorfor mon? Fordi jeg kender mit barn og handler på min drengs signaler(Ved godt at nogle babyer ikke bare kan trøstes).

“Du har vænnet ham til at være i armen.” ..Sagt på den nedladende måde. Generelt er det fucking frustrerende, at folk synes, de skal komme og fortælle én, hvad man har vænnet sit barn til! Det ved jeg sgu nok bedst selv. Hvad enten det handler om, at man har “vænnet” sin baby til at trøstespise ved brystet, sove i stilhed, putte samtlige lure op af mama, blive vugget i søvn… Whatever.. ..Så gør det absolut ingen forskel, at du understreger det faktum.. Pas din egen tallerken. Du har INGEN ide om, hvad der må ligge til grund for at en mor gør, som hun gør. Måske er det det eneste, der virker!? Desuden er jeg af den overbevisning, at der ikke findes dårlige vaner på den måde. Mine systemer kan muligvis anses som værende besværlige og hæmmende i forhold til mit eget egoistiske behov for frihed, men hvis jeg magter at bære min 8 kilo tunge baby rundt i armene, fordi jeg ved, at det er dér, han har det aller bedst, SÅ LAD MIG DOG.

“Dét kommer du til at fortryde.” Igen en fuldstændig irrelevant og ligegyldig kommentar at give en mor med på vejen. Man lærer af sine fejl.. Ikke andres bedrevidende kommentarer. Dem kan du beholde for dig selv og stikke dem langt op et sted, hvor solen ikke skinner. Tak 🙂

“Det er godt, du ik’ skal på arbejde i morgen”.. Øh, hvabehar? For det er jo ikke ca. 10 gange så hårdt, at skulle stå op med banditten før fanden får sko på og tilsidesætte alle dine egne ønsker og behov de næste 24 timer, for at vågne op morgenen efter og gentage præcis den samme process endnu en gang!? At passe en baby er ikke bare et fuldtidsjob. Det er et fuldtidsjob med overarbejde HVER fucking dag. Ingen pauser, ingen toiletbesøg for sig selv, ingen madpakke, ingen fridage, ingen kollegaer, ingen alenetid, ingenting.. Så gud ja, hvor ville det dog være forfærdeligt, hvis jeg skulle på arbejde i morgen, hvor jeg KUN skulle tænke på mig selv og mit eget velbefindende. Det ville jo være sindsygt hårdt! NOT! Generelt er det en dårlig ide NOGENSINDE at hævde, at dét at være på barsel “kun” er et fuldtidsjob. Ihvertfald hvis du er i nærheden af mig! (Indsæt og fortolk selv smiley af en stærk Overarm.)

“Jeg er så træt” Du har muligvis kun fået 4 timers søvn i nat.. Endda sammenhængende søvn, og alligevel piver du – til den nybagte mor – over hvor fucking træt du er.. Du kan ikke overskue dit liv, og den eneste du skal bekymre dig om er dig selv. Mon ikke du overlever!? Ej, okay.. For at være helt ærlig, har jeg altid været meget forstående over for folks træthed.. Man kan jo altid finde nogen, der har det værre end en selv, og må man så aldrig have lov til at ha’ det svært? Men det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg sidder og tænker: “Bare vent til du får børn. Så skal du satme mærke træthed.” Det siger jeg selvfølgelig ikke, for så nederen et menneske er jeg ik! Men jeg er nederen nok til at håbe på, at vedkommende i det mindste kommer til at opleve bare en lille periode, hvor bebseluren skal ammes hver time natten lang.

Selvom jeg i nat havde de mest geniale ideer til det her blogindlæg, så har jeg selvfølgelig glemt langt over halvdelen af pointerne nu. Min hukommelse er nærmest ikke-eksisterende og jeg var for doven til at skrive det ned. Ris til egen røv.

Nå, men pointen er, at man som (nybagt)mor muligvis er en smule sårbar. Man investere ALT sin energi i at være den bedste mor for sine børn. Derfor er røv irriterende og frustrerende, at du – som i øvrigt ikke har haft små børn i flere årtier – skal komme og belære mig om, hvad der er bedst for MIT barn, som jeg jo kender bedst.

Hmm.. Men jeg må jo nok vende mig til den slags irriterende kommentarer. Gætter på at jeg ikke går fri i de næste mange år, når E engang skal gå i vuggestue, børnehave og skole. Der skal nok komme nogle situationer, der kan bringe mit pis i kog én gang eller to. Åh Gud. Den tid den SOVER(først som 20 årig lærte jeg, at jeg sagde det forkert!!!).. Mit udtryk giver da også mening 😀

Nå. God jul og godt nytår.

image

   

16 kommentarer

  • Alette

    Hvor har du ret og gid jeg kunne have læst dine underholdende og lærerige kommentarer også dengang jeg var en ung usikker mor for 20 år siden 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg gætter på, at blogverdenen slet ikke var så populær “dengang”.. Men dejligt at du læser med nu ! 😀 Det gør mig glad. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Ikke meget jeg gider læse til ende (udover bøger:), men du skriver grinern og spot on! 😀 Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh alle de kommentarer man får

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Fedt indlæg! Du glemte lige “du ser træt ud”. Ja hvad havde du regnet med?!? Jeg er oppe hver anden time for at amme. Selv klart jeg ser træt ud. Og en anden gang hvor min søn var utilfreds efter en amning pga en bøvs der ikke rigtig ville ud og der så kom en kommentar henvendt til min søn : ” smagte mælken ikke godt?” sikkert sagt i spøg men man taler ikke grimt om en ammende mors mælk! No!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    “Hun må have ondt i maven, siden hun græder, jeg trøster hende lige” Nej, hun vil have sin mor – giv mig hende så!

    “Giver du hende nu mad igen? Skal der ikke gå tre timer imellem?” Min baby kender ikke klokken, så luk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Haha godt jeg ikke er den eneste med tiden der sover 😀 – tror også jeg var deromkring, da jeg fandt ud af, at det ikke var helt sådan det hang sammen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Jeg har lige læst din blog fra start til slut – du skriver skønt! Dejligt befriende, men man bliver lidt bange for det der med fødsler, av av..
    Jeg har bare ét eneste spørgsmål: taler du ligeså meget om lårt i virkeligheden? Jeg har aldrig set en blog med så mange referencer og synonomyer for bæ før 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, jeg fik aldrig svaret på dit spørgsmål.. hvor dårligt af mig! Men ja.. Jeg snakker faktisk ret meget om lort generelt. Det er jo en stor del af hverdagen 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Så sandt som det er sagt, hold nu bare jeres fede kæft, vi ved godt hvad vi gør, ellers spørger vi sgu nok om hjælp!
    Jeg vil lige tilføje:
    Tror du ikke han er sulten? Eller nu er han da i hvert fald træt. – er du dum eller hvad, jeg havde sgu nok gjort en af delene for ham hvis det var det der var galt, jeg nyder da ikke ligefrem at se han er utilpas!
    Skal han ikke lige have en småkage? Ej det er da synd han ikke må få kage! Han kigger sådan efter det! – igen, luk bare i, sukker er ikke noget jeg ønsker at give mit barn, og nej det skal du heller ikke. Jeg skal nok bestemme hvad mad han skal have og hvornår han skal have mad. Måske vil det være bedre hvis han får noget mere nærende mad og ja han kigger efter det, ligesom han kigger efter et starinlys og det giver du ham sjovt nok ikke!
    Tak for en lækker blog, jeg nyder den, nikker hver gang og griner højtlydt. Jeg får endda min kæreste til at læse dine indlæg som sin nu nok så søde pilot-kæreste, for måske fatter han lidt af hvad han os godt lige kunne gøre bedre
    Godt nytår herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Så sandt som det er sagt, hold nu bare jeres fede kæft, vi ved godt hvad vi gør, ellers spørger vi sgu nok om hjælp!
    Jeg vil lige tilføje:
    Tror du ikke han er sulten? Eller nu er han da i hvert fald træt. – er du dum eller hvad, jeg havde sgu nok gjort en af delene for ham hvis det var det der var galt, jeg nyder da ikke ligefrem at se han er utilpas!
    Skal han ikke lige have en småkage? Ej det er da synd han ikke må få kage! Han kigger sådan efter det! – igen, luk bare i, sukker er ikke noget jeg ønsker at give mit barn, og nej det skal du heller ikke. Jeg skal nok bestemme hvad mad han skal have og hvornår han skal have mad. Måske vil det være bedre hvis han får noget mere nærende mad og ja han kigger efter det, ligesom han kigger efter et starinlys og det giver du ham sjovt nok ikke!
    Tak for en lækker blog, jeg nyder den, bukker hver gang og griner højtlydt. Jeg får endda min kæreste til at læse dine indlæg som sin nu nok så søde pilot-kæreste, for måske fatter han lidt af hvad han os godt lige kunne gøre bedre
    Godt nytår herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    “Er du slet ikk bange for at de to store skal føle sig overset når først lillebror kommer”

    Jeg skal snart føde mit 3. Barn, de andre 2 er forholdsvis 6 og 9 år, og jo gu fanden er jeg da bange for det!! Men er du nød allerede at hyle mig ud af den nu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise

    Du er simpelthen fantastisk! Rigtig godt nytår. Jeg kender dig fra du var lille og er venner med din mor på facebook. Verden er lille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeanette

    Du glemmer de bedrevidende kommentarer som når man fx. siger at baby er træt og folk så kvittere med “neej, du er da ikke træt, vel?”

    Tak for dine meget ærlige blogs. Det er fantastisk at vide, at jeg ikke er den eneste i verden med de tanker. Dog forstår jeg ikke, hvorfor du ikke siger mere fra(det lyder det i hvert fald ikke til, at du gør). Jeg er dæleme blevet “uvenner” med både mor og svigerforældre flere gange fordi de ikke respektere det jeg siger til dem. Det er mit barn, mine regler og fatter folk det ikke kan de blive helt fri for at have noget med min datter at gøre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 sjove citater fra folkeskolen, der lige reddede min dag!