En mors virkelige bekendelser - Ikke alt det anonymitetsfis!

Lad nu please være med at OVERstimulere min baby ..!!!


Hvad vil det sige, at baby er blevet overstimuleret? Ja, man skulle jo tro at selv den fatsvage del af befolkningen kunne svare på dette spørgsmål. Det er desværre ikke tilfældet, så nu skal jeg skære det ud i pap for jer – én gang for alle..

Det helt idiotsikre svar må være: BABY HAR FÅET NOK!

Til jer der har lidt flere brikker at flytte rundt med, kan jeg give jer et eksempel på min egen oplevelse med en overstimuleret lille Bebs.

Jeg er netop ankommet til Jylland, hvor mig og lille E skal bo hos familien de næste 14 dage for at fejre jul og nytår. Åååhh Gud! Min familie er ikke bare stor – den er GRANDE!! Og omkring højtider som disse er der folk overalt hele-fucking-tiden. Vi er knap nok kommet ind af døren, og så står de første 4 familiemedlemmer med hovedet helt nede i barnevognen, hvor lille E ligger forvirret, søvnig og gnider sig i sine trætte øjne, der kun lige har åbnet sig efter den laaaaaange lur på 20 minutter, det lykkedes ham at få på den indtryksfyldte togtur, han netop har overstået. “Harj Harj Lillemand, Harj Harj”, “Elliot.. Ellioooot.. Elliooot..”, “Goooddag med dig min ven.. Ligger du lige deeeerhh? Er vi så mange mennesker omkring dig, hvaaarh?” Ja, gu’ fanden er i da det. Så flyt jer dog og lad os komme ind. Hvis man nu – istedet for kun at søge at opfylde sit eget egoistiske behov for at fange betteskidens opmærksomhed – benyttede den rationelle halvdel af hjernen, kunne man da regne ud, at 2 øjne umuligt kan fokusere på 4 hoveder på én gang.

Babys umodne nervesystem kan ikke rumme den samme mængde stimuli, som voksnes nervesystem er i stand til. Vores hjerner kan kapere og sortere i store portioner af oplevelser. Vi kan vælge til og fra. Vi kan bearbejde det tilvalgte. Vi kan sige stop!!! Det kan en baby ikke. En baby har brug for overskuelige indtryk og vigtigst af alt: PAUSER til at fordøje disse!
Så lad nu være med at bombardere min baby i samme sekund, vi træder ind i rummet. Vi er i forvejen et nyt sted med nye rum, nye farver, nye lugte, nye lyde, nye ting.. ALT er fucking nyt.

Senere på dagen hygger vi os med den ældre generation i familen, der nok sjældent har bekymret sig om, hvorvidt deres børn er blevet overstimuleret eller ej. Deres børn lever jo stadig den dag i dag!? Verdens ringeste “argument”, der i øvrigt bliver brugt lidt for flittigt af hele den pukkelryggede… Nå, whatever.. Vi sidder og hygger og E bliver sendt rundt på en arm eller tre for at hilse på Tante Rip, Rap og Rup, der hurtigt bliver enige om at betteskidens gråd bare er baby, der finder sin stemme?? ..”Han skal jo lære at bruge lungerne”.. What The fuck? MIN baby skal ikke lære noget som helst. Han skal mærke, at jeg giver ham tryghed og ro, når han viser tegn på at opleve det modsatte.. Som nu.

Alle mødre kender til stress-sveden, der opstår, når ens lille Basse græder eller er ulykkelig.. Så her er jeg så.. Løgringene begynder så småt at tage form under mine små-behårede armhuler, der er dækket af knap så praktisk en t-shirt i grå. Da både Olga 1 og 2 – trods gråden – fortsætter deres Dikke Dak og Klappe Kage lege med barnet, finder jeg hurtigt en undskyldning for at få ham igen: “Så skal vi vidst lige ha’ en ren nummer, hva bassemand?”. Konfliktsky som jeg er, tør jeg ikke sige sandheden.. Men Jeg snupper E, vugger ham lidt og ligger ham hen på sofaen, hvor han bliver helt stille og salig igen; Han trængte bare til noget tid for sig selv.. Noget tid til at fordøje.. Stakkels dreng.

Jeg er udemærket klar over, at jeg i dette indlæg muligvis fremstår som værende både utaknemmelig, pessimistisk og overbeskyttende. Men emnet fylder for meget, til at jeg kan ligge fokus på alle fordelene ved en ivrig og overkærlig familie. Dem er der selvfølgelig massere af.

Tilbage til sagen.. Vi nærmere os aftensmaden og jeg kan tydeligt mærke at E har fået nok. Han er pyldret, pjevset og smågræder uden nogen synlig årsag. Han vil ikke sove, ikke spise og kun være på mors arm. Han krummer sig sammen ind mod mit bryst, er anspændt og forsøger ivrigt at kigge forbi alt form for stimuli: lyde fra legetøj, stemmer og familiemedlemmers grimasser, der forsøger at fremtvinge et smil på drengens læber. HER ER 10 TYDELIGE TEGN PÅ AT BABY ER OVERSTIMULERET. Så lad dog ungen være og giv ham lidt fred!

Jeg kender udemærket konsekvenserne af en overstimuleret baby, da jeg desværre har oplevet det maaaaange gange før, og derfor gruer jeg altid for den efterfølgende nat, der som regel indebærer 17 ekstra opvågninger, pludselig ulykkelig gråd og mareridts. For først NU er der tid og ro til, at baby kan bearbejde alle de 40.000 indtryk, han har lagt krop til i løbet af dagen. Desværre er denne sene reaktion skyld i, at familien ikke tager problemt alvorligt. Baby klarede det da ganske fint?? Irriterende.

Man får sgu lidt dårlig samvittighed, for det er Jo min opgave som mor at sige fra for min baby, nu når han ikke selv kan. Men shit det er svært! Jeg forsøger på min egen diskrete måde at holde baby tæt ind til mig med hovedet drejet væk fra omgivelsene. Men lur mig, om ikke Mutter Fit og Fætter Frank finder vej om til baby alligevel med mobilen og blitz i den ene hånd og farverigt legetøj i den anden. Jeg ser derfor ingen anden mulighed end at trække mig fra selvskabet for at få noget fred og ro.. En prut, to tåre og et bleskift senere har 5 ud af 7 familie medlemmer på mystisk vis fået forvildet sig ind på det 10 kvadratmeter “store” værelse. Oh dear Lord.. Situationsfornemmelse? Respekt? Hvad skal man kalde det? Den baby, der endelig havde fundet lidt ro og nu var klar til en velfortjent og tiltrængt lur, blev lynhurtigt anspændt og omklamrende igen. Av mit moderhjerte. Nå, men jeg udbytter situationen til at tømme min fyldte blære, der knap kan kapere et lille nys, uden at dryppe et par dråber ud(Note til mig selv: KNIB, KNIB, KNIB!). Bassemanden bliver afleveret til Bedstefar Flink med følgende besked: “Han er SÅ træt, så hold ham i ro og lad være med at geare ham op.” Da jeg kommer tilbage fra min “tissetår” sidder manden og leger flyvemaskine med sin lille guldklump: “Du gider da ikke at sove vel.. Narhajj.. Du er slet ik’ træt.” Nej, nu er han ihvertfald ikke.

I dag er det juleaften. Ønsk mig held og lykke !

Ps. Jeg bliver jo nødt til lige at sige, at jeg ELSKER at alle er så vilde med E, og jeg ved jo at folks intentioner er rendyrket gode 😀 Ku’ ik’ lade være:)
image

   

29 kommentarer

  • Spot on! Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv! Er selv netop hjemvendt fra sommerfest med hele den pukkelryggede, som allesammen mente at “lille S da klarede det storartet”. Jaja, men sgu da kun fordi jeg forlod området en gang i timen (!) med lille S totalt sammenkrøllet oppe under min hage (tag mig væk fra det her galehus mor!). Jeg er temmelig sikker på, at min familie synes jeg er en Hønemor; for “man skal jo heller ikke barrikere sig derhjemme” (hørt mere end én gang) men jeg øver mig i at være ligeglad. Jeg har en utrolig nem og glad dreng, der sover godt og er let at trøste, når han indimellem bliver ked. Og jeg tillader mig faktisk at tro, at det har noget at gøre med, at han ER blevet skærmet og jeg HAR barrikeret mig derhjemme, hvis jeg har følt, det var bedst for ham. Hønemor? Næh. Det synes jeg faktisk ikke. Bare en mor, der kender sit barn lidt bedre end den pukkelryggede gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg orkede desværre ikke at læse det hele igennem. Men som mor til et meget for tidligt født barn, ved jeg ret meget om det at “skærme sin baby”. – For babys bedste! Og det vil jeg give videre til dig nu! Det er din opgave som mor at skærme dit barn og ingen anden kender dit barn som dig! Vi har i dag et pragteksemplar af en søn og jeg er ikke et sekund i tvivl om at den meget stille tid VI VALGTE for ham i hans første leveår + lidt mere, er en del af grunden til han fungere 110% optimalt i dag. Det er ikke sin opgave som forældre at skrive laaaaaaaange indlæg om hvorvidt sine børn er overstimuleret pga. Af andre mennesker omkring barnet, eller hvad det nu ellers kunne være, det er vores opgave at vælge fra for deres skyld! Hvis du ved at dit barn vil blive overstimuleret i mødet med din famile – så lad da være med at tage derhen, så nemt er det! Ja undskyld fordi jeg er så direkte, er bare så træt af at høre om forældre der snakker og snakker og snakker om deres sensitive, overstimulerede m.m. Børn, så gør dog selv noget ved det! Skærm barnet – lad være med at slæbe det alle mulige nye og menneskefyldte steder hen, vent da til barnet er gammelt og robust nok til det!
    God dag til alle 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er enig, men det kan tage tid at blive stærk nok og at finde ud, hvordan og hvornår man skal sige fra på babys vegne. Personligt var jeg selv helt vildt usikker, så jeg tænker, at mødrene gør deres bedste:) Mit barn er blevet skærmet en del, og han er også dejlig tryg ved mennesker den dag i dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Håbede på at moderen ville sige fra, overfor sin familien på en pæn måde, i stedet for at lade det komme så vidt at babyen bliver så overstimuleret.. Og moder bliver vildt irriteret på alle omkring sig.. Det kan baby også mærke.. Så er det langt bedre at aftale med værten på forhånd at de/gæsterne ikke må overfalde babyen lige ved ankomsten men tage det langsomt og en af gangen, når den lille lige har væbnet sig til omgivelserne, selvom det er svært at holde sig lidt på afstand.. Prøv det til en anden gang hvor der er meget familie på et sted

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      UH, jeg synes det er svært at sige fra hele tiden, når alle jo bare er så vilde med ham. Det er heldigvis sjældent, vi er samlet så mange i flere dage af gangen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej 🙂 det er første gang jeg læser din blog, og faldt faktisk tilfældigt over dit indlæg som en veninde havde delt på Facebook. Men det femte mig simpelthen lige i maven! For ihh det er alle de følelser jeg har svært ved at sætte ord på!
    Min dreng er nu 2 år, og vi venter en lille pige til april.
    Og det skal siges at selvom min dreng er 2, så er det præcis de samme frustrationer jeg står med overfor min familie! Vi når aldrig ind af døren nogen steder, før der står 4 fra familien der alle sammen vil have stort knus og kys af vores dreng.
    Og når vi så endelig er kommet ind, så bliver vores skønne dreng straks behandlet som en cirkus abe. “Kan du klappe i hænderne” “kan du tælle til 5” “kan du sige dit, kan du sige dat” “hvor stor er du” “skal du være storebror” “hvad siger en ko” “hvem har du leget med i dagplejen” og så videre!!! Spørgsmål som min lille dreng slet ikke kan forholde sig til! De gier ham alle sammen helt op, og når han så bliver over stimuleret, så begynder han at gøre ting han ikke må, som at kaste med ting og slå! Og så siger de alle sammen “han er godt nok træt idag” men NEJ han er IKKE træt idag, han er “bare” blevet over stimuleret og de FATTER DET IKKE!!! Det er det samme hver gang!!!!’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Ærligt indlæg- der uden tvivl kunne være belyst med et pænere sprog.
    Det er første i indlæg jeg læser på din blog- og derfor undres jeg.
    Det kan være du har besvaret mit spørgsmål i et tidligere indlæg jeg ikke har fundet endnu, her kommet det.
    Hvis det er så hårdt ved E, du ved hvordan din familie er og du er MEGET TYDELIGT ikke tilfreds, hvorfor vælger du så at tage afsted fra hans base 14 dage?
    Det er to uger med mennesker og omgivelser du kender, men smider du ikke ham i løvens hule og beder det ske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kunne bare blive hjemme hvis du ikke har mulighed for at skærme dit barn, du skriver selv du har en grande familie... Det har du sikkert vidst før baby kom til så det kan ikke komme bag på dig. Vi har selvsagt nej tak til div familie fester at det

    Så bliv hjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Stumpe Pederse.

    Hvor rammer du bare plet!!!❤️
    Det kunne ha været MIG der havde skrevet det her.
    Min datter Olivia reagerer præcis sådan her. Og jeg har desværre fået så MEGET høvl for at være for overbeskyttende af min familie – og får stadigvæk! Hun er 10 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Heej.
    Jeg kender til alt det du skriver.
    Det som om at se min baby på 6 måneder, når han er hos folk, vi er derfor tager i sommerhus, kun manden jeg og lille manden så T kan få ro oppe i sit hoved til vi skal til barnedåb d.3 og være hos min farmor d.2 da det er på Sjælland. Han får ofte maraidt efter bi fx. Har været ved min mor og lille mandens “morfar” der har vi samme problem med ham som du beskriver om din E.
    – Sussie
    Du er velkommen til at følge min blog hvis du har lyst.
    Sussiethybo.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Heej.
    Jeg kender til alt det du skriver.
    Det som om at se min baby på 6 måneder, når han er hos folk, vi er derfor tager i sommerhus, kun manden jeg og lille manden så T kan få ro oppe i sit hoved til vi skal til barnedåb d.3 og være hos min farmor d.2 da det er på Sjælland. Han får ofte maraidt efter bi fx. Har været ved min mor og lille mandens “morfar” der har vi samme problem med ham som du beskriver om din E.
    – Sussie
    Du er velkommen til at følge mil blog hvis du har lyst.
    SussieThybo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MorTilLiam

    Ååh Gud det har vi også været igennem soden den 23 dec hvor er det skønt endelig at være hjemme hvor lillemanden er i trygge og vante omgivelser igen hold op en sur og stresset baby og al folk ja men der er også så meget nyt for ham, ja gu er der så og netop derfor når vi efter 2,5 timer i bil træder ind af døren så vent med at rive ham ud af sin mors favn lad ham vide han er et trygt sted !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tinepaulsen@hotmail.com

    En lille sød kommentar fra niecen….

    Var i en lignende situation 2. juledag og kunne ikke have skrevet det hele bedre selv.

    Men min niece på snart 7, kom hen til autostolen som jeg havde fået pakket bassen i, og vi var på vej hjem, jeg siger til hende at hun skal være stille og rolig, for han har fået for meget og nok nu…
    Hun kigger lidt undrende på mig, og spørger: “for meget hvad?? – for meget at spise, eller hvad???”
    Der måtte jeg altså trække på smilebåndet. Og så måtte jeg tage den erfaring med mig, at jeg altså må være bedre til at forklare hvad jeg mener

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CharlotteBisgaard

    Det simpelthen så rigtigt og jeg forstår slet slet ikke hvordan folk, der har store børn kan glemme sådan noget (for det må de jo tilsyneladende have?)! Min dreng er enormt opsøgende i sig selv og det er enormt svært at sætte grænser når nu drengen selv vil det hele. Jeg kan derfor godt se hvorfor folk ikke forstår, når jeg siger han ikke skal dit og dat, men det er simpelthen min nattesøvn det går ud over hver eneste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Elsker dine ærlige indlæg Bliver bare så ked af det på dine vegne når du indirekte undskylder for dig selv og dine skriverier!! Det behøver du ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tror det hænger sammen med, at jeg nogle gange får lidt høvl for det, jeg skriver. Vil jo heller ikke fremstå som en ond, hensynsløs bitch. 🙂 Men du har helt ret. Det behøver jeg slet ikke. Jeg må øve mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Lyder som om at din indre løvemor har stukket sit hoved frem. Hvis du synes, det er svært at sige fra, så udtryk dig på en anden måde…ved at bruge Elliots stemme. Sig højt til familien: “Jeg kan mærke/se på min søn, at han har fået nok, så vi går lige lidt for os selv”.
    Så er der ingen dårlig stemning, og det er forhåbentligt blevet sagt tydeligt nok til at blive respekteret.
    Jeg har desværre fortrudt et par af mine brøl, da jeg først blev løvemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Helt korrekt! Og sådan en lille E(Elliott) har vi også!! Trods jeg har forsøgt at sætte en stopper for det, fatter folket det bare ikke! nu har vi så fået lille A, og han kan meget bedre klare alle tosserne, men tror også jeg/vi er bedre til at sige stop!!! Trods folk synes man Er emsig og sippet, men det er jo ikke dem, som skal sidde oppe natten igennem for at trøste og forsøge at putte en overstimuleret baby/dreng.. Vores E reagerer nu med mareridt om natten

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N R

    Så sig dog fra i stedet for at pive over det. Det er dit job som mor at sige fra på hans vegne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Så sandt som dt er skrevet.

    Dog synes jeg at det er vigtigt man som forældre ikke lukker børnene inde i en boks hvor ingen kan bruges andet end mor. Hvis ens familie ville respektere at en person holdte baby så ville baby bedre kunne kapere alting og måske endda næste gang håndtere 2 personer holdte. Men det kan folk ikke og man ender som forældre med at ligne en idiot for de ingenting fatter. Har prøvet det hele 4 gange og er ikke blevet bedre til a sige fra endnu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er næsten synd at du er for konfliktsky til bare at sige sandheden.
    Tror du ikke folk ville forstå hvis du stille og roligt forklare det samme som du har gjort her? (Måske lidt mindre aggresivt, hehe)

    Jeg tænker at folk vil være yderst forstående hvis du bare siger “Elliot skal lige have lidt ro og fred i mine arme engang imellem, for der er så mange nye indtryk og det bliver hurtigt for meget for ham”

    Det er da helt fair at sige det. Det kan ingen da blive sure over. 🙂

    Bare en strøtanke. 🙂

    Glædelig bagjul.
    <3

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com/
    En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise jørgensen

    I min verden er der ikke noget der hedder pyllermor, jeg kalder det, som du selv siger, (beskytter og læser mit barn) det er svært at sige fra overfor folk, specielt familien for man ved jo godt at de kun vil dem det bedste (og tak for det) men jeg er begyndt at sige fra, og siger det lige ud selvom at jeg også får kommentarerne med på vej ud. Men bagefter smiler jeg og er lykkelig indvendig, for jeg kan mærke på min lille pige at jeg gjorde det rigtige <3.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge Andersen

    Åh hvor jeg forstår dig – vi har lidt det samme her, men du BLIVER NØD til at sige fra. Et tip – lad E blive i barnevognen når du går ind i stedet for at tage ham med ind. Og så SIG FRA! Jeg har lille Theodor på 6 mdr. Jeg tager ham op af autostolen som den eneste (tryghed for ham) og jeg overgiver ham ikke lige ee første par minutter. Joh der står 4 ansiger til det lille ansigt og det er som du siger “Neeeeej Theo, Theo kig her” eller “Nej hvor er han blever stor” – men sådan er det jo. Når han så bliver overtræt eller giver tegn til at nu gider han ikke mere, siger jeg simpelt “Jeg tror han er lidt overstimuleret” eller “Så skal vi vist lige have lidt tid selv” og så får folk altså at vide at de skal lade ham ligge hvis de går overtil ham.

    Der er bare ikke andet at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinna

    Åh, stakkels E og dig. Jeg mindes da min V var lille, og svigerfamilien ikke forstod, hvor voldsomme konsekvenser der var, når V var overstimuleret. Det er så frygteligt. Jeg har i den grad også kæmpet imod ’sådan gjorde jeg også ved x, og han har det da så fint i dag’, og oveni hatten ‘det er nok fordi du er pædagog’ – blaaah. Jeg håber, at I havde en fantastisk jul trods manglende forståelse og evne til at aflæse babyers behov. Glædelig jul ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Lyder som vores jule”ferie”. Hilsen hende der ikke har sovet i nat og som står og vugger barnevognen lige nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg kan godt følge dig… jeg er blevet mere large i end jeg var sidste år. Men kun på nogen punkter- hun skal filme have lov til ar sige fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Årh kender der SÅ godt! Bagefter kan man sidde og slå sig selv oven i hovedet over ting man burde have sagt eller gjort.. Glædelig jul til jer alligevel..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Åh ja er også virkelig nervøs for i aften hos svigerforældrene. Hos mine forældre har jeg lidt nemmere ved at sige fra og tænker ikke over, hvad de evt. tænker om mig… Tror jeg vil bruge tricket med bleskift en hel del… Og så må jeg alliere mig med manden, så vi danner fælles front i forhold til at afskærme Bettefisen når hun får nok af alle indtrykkene… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mors virkelige bekendelser - Ikke alt det anonymitetsfis!