Jeg ville være Hot Mama - Ikke en slasket Hval!

Første STORE toiletbesøg efter fødslen. Puuhaaa

“Arj, nej nej NEJ NEJ”, siger jeg og kigger hjælpeløst hen på min kæreste samtidig med, at jeg ligger og vrider mig panisk i hospitalssengen og holder mig for numsen.. ..for så kommer der i hvertfald ik’ nogle pølser ud?! Det er 3 dage siden jeg fødte lille E, og eftersom fødslen var fyldt med mylderbæ affyrret som champagnepropper, er mine tarme blevet godt tømte, hvorfor det først er nu -72 timer senere – jeg seriøst trænger til at formatere tarmsystemet. “Ej, hvad fanden gør jeg. Det kan altså ik komme ud den vej”, bævrer jeg med tåre i øjnene til min kæreste, der glor på mig fuldstændig magtesløs og med en smule medlidenhed i sit blik.

Endnu en bølge af jeg-skal-skide-trang VÆLTER ned over mig. Fuuuuuck. Jeg rejser mig op, og det er SMEEERTEFULDT. Jeg er overbevist om, at hele mit underliv er på vej ud af Frøken Vagina. Den mest ubeskrivelige, ubehagelige og surrealistiske følelse, du kan komme i tanke om.. Næst efter at presse din baby ud af lille Punani. Av! Men der er ingen vej udenom.. Jeg bruger hospitalets babykrybbe(der til mødrenes fordel er udstyret med hjul) som rollator for at kunne slæbe min ømme, væskefyldte og ustabile krop ud på toilettet. Jeg trækker forsigtig mine lækre hospitalshorts ned omkring anklerne efterfulgt af min knap så lækre voksenble, der skulle blive min gode ven de næste mange uger. Jeg sætter mig ned på det kolde toilet på den ene Balle i et forsøg på at undgå, at min syede bristning og resten af mit ødelagte underliv ikke bliver revet mere i stykker, end det er i forvejen.

Ork, shit altså. Nu sker det. Den ene hånd er udstyret med en bruser, der skylder Tisselone og de omkringliggende omgivelser med lunkent vand for at lindre svien og smerterne, og den anden hånd holder en våd skumklud presset op mod mellemkødet for at forsøge at holde sammen på det hele. Sjældent har jeg været SÅ nervøs. Sveden pibler ned af mig og jeg er 90 procent sikker på, at det hele ender i en massakre; Ringmusklen springer, Hæmo og Ride får 7 nye venner, mine 5 sting flyver op, livmoderen falder ud og der vælter blod, barselsflåd og afføring ud over det hele!! ..det skete selvfølgelig ikke. Men tænk nu hvis?!

“Er du okay Tuller?”, spørger min bekymrede kæreste forsigtigt ude fra den anden side af døren.. LIGE som jeg skulle til at dreje den første vase. Forhelvede altså. Det kræver Koncentration at komme af med med Broder Lort efter en fødsel. Dyb koncentration! Én enkelt forstyrrelse fra farmand af, og så blev hr. endetarmsåbning utilfreds og lukkede pænt af resten af dagen. Bruno fandt sin vej op i mavsen igen og satte sig pænt fast som en god og stor omgang forstoppet lort! Fedt.

For at gøre en kort historie endnu kortere, måtte der en god håndfuld afførrende piller, en lille tår klam svedskejuice og tonsvis af gode råd og opbakning til, før Mrs. Sprutmås fik kastet stammerne i mosen. Nøøøøøøøj, hvor var det befriende.. Og faktisk slet ikke så forfærdeligt som jeg havde troet! Det gjorde ondt – jo jo! Men det var ikke slemt nok til, at hovedspring fra 5. Sal var min første tanke.

Så var den skid slået. Bogstaveligt talt. Af med tøjet, ind i bruseren og vaske dig ren. For det der med at tørre dig, det kan du godt glemme alt om.

Til alle jer der ikke har født endnu, kan jeg trøste jer med, at tarmen altså IKKE hænger 3 meter ud af numsehullet og livmoderen højst sandsynligt IKKE er på vej ud af kroppen. Sådan føles det bare.. Er du sprækket lidt forneden, forbliver din syning formodentlig også intakt. Jeg krydser fingrer og hepper på jer!

Perfekt billede. Det mangler bare hospitalsshorts og voksenble

Perfekt billede. Det mangler bare hospitalsshorts og voksenble

   

30 kommentarer

  • Pernille brauer

    Til en anden gang (hihi) – eller til dem der ikke har født endnu, så kan jeg anbefale (og fik det selv anbefalet af en garvet sygeplejersker) at holde et bind op mod fødselskanalen 😂 på den måde føler man at man holder underlivet og livmoderen inde i kroppen – det er stadig ubehageligt, men set hjælper en del 🙂 bare et let tryk op ad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk Diva

    Jeg slår jer alle sammen med flere meter!
    Jeg har et kejsersnit med den første, vaginal fødsel med nr 2 og kejsersnit med nr 2! ja min livmoder bristede for fulde gardiner, så måtte opereres efter normal fødsel, så de flåede lige hele det gamle kejsersnit ar op igen, hæfteklammer i og forfra med følelsesløs maveskind, kateter, drop med jern fordi mit jern niveau var så lavt at mine øjne var helt smadret, alle mulige fra hospitalet kom væltende ind for at se patienten med den bristede livmoder for det sker kun 0,01 procent! Hurra for mig eller noget. Må ikke få flere børn da de ikke kan garantere livmoderen kan holde til endnu en graviditet. Men det er sku ok, magter ikke flere kejsersnit eller maveskind man stadig her 2 år efter ikke kan mærke 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hahaha! Det er præcis sådan det føles. Jeg har aldrig haft så svedige håndflader og givet mig selv så opmuntrende (og bandende) peptalks, som da jeg forsøgte at skide efter fødslen. Der var den fede detalje, at damen der havde haft stuen på hospitalet før mig, havde efterladt noget kropssæbe af en art. Mens jeg sad der med angstens sved overalt på kroppen, nettrusser og mega bind med klamt barselsflåd godt nede om mine behårede ankler, grinede hendes lyserød tube med de påtrykte ord “be glamorous” af mig fra hylden i øjenhøjde lige overfor toilettet. Fuck altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Elsker dit svar.. Haha.. Min kærestede havde nær fået morgenmaden galt i halsen, fordi jeg lige læste højt … 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glemmer ikke første gang jeg skulle skide, efter fødslen. Jeg holdte mig i FEM (!) dage. Jeg.turde.ikke.skide! Til sidst var hver fis (dem var der efterhånden en del af), en overhængende risiko for atomudslip i mormortrussen, og jeg måtte vralte ud og slaaaapppe heeeeelt aaaaaaf… Og så kom den bare helt stille og roligt, og gjorde slet ikke ondt…. Men det ville den stensikkert have gjort dagen før 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    HOLD NU KÆFT… en fed blog, sidder på en røvsyg aftenvagt og har fået anbefalet din blog af anden gravid veninde (er selv 2. gangs gravid i 29. uge), og det du skriver er så sandt og fedt skrevet, men denne her “Første store toiletbesøg” fik mig helt knækket sammen af grin. Sidder her på et stort kontor alene og griner så tårerne triller ned af kinderne. Er vild med det!!!! Og…..Det er jo sjovt fordi det er sandt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahahaha hold kæft hvor morsomt.
    Nu begynder jeg nærmest og tænke om jeg overhovedet nogensinde ville overleve det der med at få børn! 😀

    Så måske skal jeg bare fokusere på at så undgår jeg da dén del, fremfor at sidde og ærgrer mig over at jeg måske ikke når at blive velsignet med små poder.

    Hehe, det lyder altså ikke rart, men i har jo -tilsyneladende- overlevet alle sammen. 😀

    Heldigvis da!

    <3

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com/
    En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser & personlig udvikling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var nøjagtig sådan jeg oplevede det… jeg måtte igennem en omgang sprut grin… med kaffe sprøjtende ud over det hele. Nej Det er så ulækkert og snasket som du fortæller det og tanken røg tilbage på den bade ring jeg måtte sidde på i 14 dage fordi syningen gjorde vildt ondt.
    Ikke at forglemme at jordemoderen og min mand habde mange sjove jokes omkring syningen… der blev ganske enkelt snakket om at stramme yderligere til så der var plads til hygge i den lille gang… på det tidspunkt var jeg faktisk ikke i humør til sort humor som jeg ellers elsker vildt… så tanken om at der sad en stor kvinde mellem mine ben med en nål og skulle justere lidt var ganske enkelt ikke ophidselse… men … alt var gået godt og min skønne baby var fantastisk så manden overlevede denne gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Åååååååååhhhhhh……LATTERKRAMPE………husker det som var det i går…….og det er immervæk 15 år siden jeg fødte den første…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej med dig:-)
    Måtte lige snørre smilet sammen, hvor er det komisk, skide godt beskrevet, har selv været der, nøjagtig som du beskriver
    Og ja man overlever, men behageligt er det ikke.
    Tak for smilet.
    Godt nytår:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hahaha husker det som var det i går! Efter en fødslen med en klipning i stedet for en naturlig “sprække” bliver man syet ret meget! Heldigvis for mig mødte jeg en veninde på mor/barn afsnittet to dage efter vores datter var kommet til verden, som gav et godt råd: “skid så snart trænger er der – også selvom du er pisse bange, gør du ikke det, så bliver du forstoppet og så er det slem” så jeg gav farmand baby og bad dem fise ned og få frokost og så tog jeg kampen op med toilettet og havde cirka en time senere vundet slaget og Fundet ud af, at der kan man sørme også klare ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette M. Thomsen

    Er du gal, det er længe siden jeg har grint så meget, Jeg kunne næsten ikke læse teksten fordi jeg sad og tudede af grin så kæresten var nødt til at høre om alt var ok
    Jeg har ikke prøvet det på helt samme måde, da min fødsel endte med kejsersnit, men jeg kunne ikke tisse i flere dage da underlivet var bedøvet og smadret efter diverse smertelindrende medikamenter, og jeg derfor skete gange om dagen (efter først at ha siddet på toilettet i et kvarter og forsøge at få hjerne og blære til at samarbejde og kommunikere), og når man forsøgte at komme af med bror lort, føltes det også som om hele underlivet og mave ville springe op og ligge i toilettet
    Men dejligt at man kan grine af det bagefter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathias

    Det er en hamrende fed blog, du har kørende her. Virkelig sjov og befriende ærlig! Og på mange måder også lærerig for mig som kommende far. Jeg nyder at følge med! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg glad for at høre! Især fordi det kommer fra en mand. Blev helt overrasket 🙂 Sådan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu kæft hvor jeg grinte , men hey jeg har selv været der to gange , så måske mit grin var fordi jeg fik et deja vue på det hele
    Men tillykke med baby , og held og lykke fremover

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Undskyld, jeg tudede af grin.
    Jeg sprak heldigvis ikke hverken første eller anden gang, så jeg kender ikke til det.
    Men jeg har ondt af jer, der må syes efter fødslen..
    Eller det passer ikke helt :
    1. Fødsel: min mandlige tæt-på-pension jordemoder fik givet mig brandsår med sine latex-bjørnelapper, fordi han stak begge hænder ind og drejede min datter, så hun fik sin arm ned fra over hovedet. Det sveg pænt meget de næste 14 dage når jeg skulle tisse, så jeg måtte sætte mig med bruseren i brusekabinen :-/
    2. Fødsel: fra vandet gik og første ve gik der tre timer til frøken bette-fis lå der. Jeg kom ud på hospitalet 3.09 og 4.24 var hun der. Presseveerne begyndte lige omkring kl 3 mens vi sad i taxien og jeg forsøgte bare at holde benene samlet til vi kom derud. Men den hurtige exit gav mig en flænge oppe ved siden af urinrøret mellem de indre og ydre skamlæber. Det blev også til 14 dages vandladning med bruseren..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Åhhh hvor minderne kom væltende. Da jeg fødte min ældste pige, flækkede jeg hele vejen Avvv. Bare det at tisse var yderst smertefuld dagen efter hendes fødsel. Der gik en lille uge før det store toilet besøg kom. Der savnede jeg epidural og lattergas. Hold nu op hvor var det smertefuldt. Det til trods for jeg var fyldt op med magnesiapiller. Det tog et par timer med besøg til og fra toilettet. Med min kære mand der så gerne ville gøre noget, min datter der var sulten og en mor der var desperat. Splittet imellem ønsket om endelig komme på toilettet og frygten for den smerte det ville indebære.
    Da min anden datter blev født sørgede jeg også for et toiletbesøg samme dag, masser af vand og vindruer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Toilet besøg efter tvillinge fødsel

    Husker det alt for godt efter jeg første mine drenge sad på toilettet imellem den der skal man holde igen eller forsøge.. Hvor er det godt skrevet og bringer alle minderne frem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu kæft, din beretning bringer minder frem fra efter min første fødsel og frygten for at gå på toilettet. Jeg var bare ikke så klog som dig – jeg ventede en hel uge…. BIG MISTAKE!!! Midt i en amning om natten fik jeg de ondeste smerte og jeg tog ungen med ud på toilettet og ammede videre samtidig med, at jeg skreg af smerte. Stakkels unge! Min mand vågnede heldigvis til lyden af rædselsskrig og spurgte der var en grund til, at jeg havde taget sønnen med ud i rædslenshus? Ja, for helvede, kunne da ikke bare have lagt ham ned, når han var så sulten, vel? Nu havde jeg tilgengæld mærket ham for livet… Stakkels dreng! Nå min mand tog vores grædende søn ind i soveværelset mens jeg koncentrede mig om det jeg nu skulle. Jeg skreg mig igennem i laaaaang tid i hvert fald 30 min og var fuldstændig udmattet bagefter. Altså dengang var jeg ikke jordemoder og vidste intet om magnesia piller og lavement – så da lillesøster blev født var magnesia pillerne med i tasken på sygehuset – jeg skulle ALDRIG opleve smerte igen. Og nu sørger jeg for at informere alle gravide om det første toiletbesøg efter fødslen – dog i en mildere udgave af din fortælling

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej puha!! Det lyder forfærdeligt! DERFOR burde alle blive advaret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Også mor

    Sveskejuice hvis man holder sig for næsen kan man ikke smage det!! Bare et (rigtig) godt råd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Altså… Jeg havde sådan et afslappet forhold til min forestående fødsel (er sat til 28. februar). Tænkte “det tager jeg som det kommer” og “herregud, serber bare blod og fostervand” osv. Så stødte jeg på din blog og faldt pladask for den og din måde at skrive på. MEN FOR HELVEDE, du skræmmer livet af mig med den fødsel og alt det lort.. Jeg er vendt 180 grader og frygter den – ikke fødslen – men lorten! Jeg har aldrig slået en prut foran min kæreste – ikke en gang en liste en. Jeg har aldrig lavet nummer to, mens min kæreste er hjemme. Og vi har immervæk været kærester i 7 år og boet sammen i 5 år. Jeg klarer den slags på arbejdet. Stakkels min kæreste.. Han får et chok inde på den fødestue…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maddie

      Wau okay.. Seriøst hvis man ikke kan skide i sit eget hjem når kæresten er der. Så det lidt for ekstremt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Shit … Bogstaveligt talt! Hvis du ikke har lavet bummelum foran din kæreste (sikkert af frygt for at bevise den påstand at kvinder har et røvhul – og at lort desuden ikke er synderligt charmerende) så kan jeg trøste dig med at du efter en fødsel får et meget afslappet forhold til kropsvæsker – af alle arter. Du kan ligeså godt vænne dig til tanken, because it ain’t pretty! Og Junior tager altså ikke hensyn til sarte næser – babyer har det med at fylde bleen når de har trangen (ca. hvert 5. minut.) Jeg sender dig lidt god pølle-karma, og håber du og din kæreste vil være mentalt forberedte til live-showet ved fødslenog tiden efter 🙂 Mvh en pige der prutter foran kæresten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Normalt kan man jo få lidt hjælp til st skille sig af med det inden, medmindre man ikke har tid. Ellers vælg en aktiv fødestilling; jeg fødte på siden med ansigtet mod min kæreste, så han ingenting kunne se. Og han var komplet ligeglad! Han fik et barn!!:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Så skal du nok ikke læse min fødselsberetning 😉 Det hele skal nok gå. Det lover jeg dig. Og din kæreste bliver fløjtende ligeglad med både prutter og pøller. En fødsel er for vild! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er du bare spot On i din fine beskrivelse! Jeg kunne ikke beskrive det bedre selv! Jeg havde forstoppelse i 4 uger efter fødslen, fordi jeg udskød skideriet i frygt for at skide alle mine indvolde ud. Den tid savner jeg bestemt ikke!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er du bare spot On i din fine beskrivelse! Jeg kunne ikke beskrive det bedre selv! Jeg havde forstoppelse i 4 uger efter fødslen, fordi jeg udskød skideriet i frygt for at skide alle mine indvolde ud. Den tid savner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    “LIGE som jeg skulle til at dreje den første vase.” :joy: Hahahaha, tak for et godt grin! Du skriver fantastisk! 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ville være Hot Mama - Ikke en slasket Hval!