10 tegn på at din mand skal sendes på opdragelsesanstalt.

Du ved, du elsker din kæreste når..

..du står op kl 4 om morgenen, for at smøre den madpakke, han selv har glemt at lave og skal bruge en time senere, når han skal skynde sig ud af døren, for at nå på arbejde i tide.

..du vugger jeres sensitive baby i søvn i dine trætte arme ude på toilettet, som er det eneste mørke rum ud over soveværelset, hvor din kæreste ligger og sover uforstyrret for 3. time i træk på sin fridag.

..du bruger de sidste af dine SU penge på et par cowboy-shorts til manden, der tjener mere end de fleste nogensinde kommer til, fordi du synes det er synd for ham, at der er hul i de eneste rigtige shorts han har.

..du har kun fået 3 timers søvn i nat, men bruger alligevel hele dagen med en baby på den ene arm, imens den anden vasker tøj, støver af, rydder op og gør det hele fint til far kommer hjem, så han skal lave mindst muligt, nu når han endelig har fri og er hjemme.

..du giver kæresten 3 bøffer og nøjes selv med én, selvom du i virkeligheden kunne æde 5.

..du er pisse syg og begiver dig alligevel alene ned i Netto med en baby under armen og handler ind til en hel uge, fordi du ved, hvor meget din mand hader at handle.

..du giver din mand massage, hver evig eneste gang han efterspørger det, fordi du ikke kan tåle, hvis folk har ondt. Uanset om du er syg, træt, højgravid eller ej.

..du har ikke været i bad i 4 dage, men lader alligevel den rene mand komme først, fordi du ved, at han har det bedst med et bad fra morgenstunden af.

..du står kl 2 om natten og koger vand og mixer babymad, for at gemme den sidste færdiglavede brik med modermælkserstatning til i morgen formiddag, hvor farmand skal være alene med sønnike i en time.

..du lader ham svine dig til til og fordreje sandheden til samtlige venner og familiemedlemmer, fordi du ved, at han ikke kan leve uden deres medynk.

..du forsvarer din kærestes ugerninger overfor din familie og dine venner, fordi du så gerne vil have, at de skal kunne li’ ham lige så meget, som du gør.

..du laver lækker aftensmad tilpasset mandens fucked arbejdstider(kl 22 om aftenen), fordi du ved, at han ellers ikke får noget at spise og dagen efter er ked af, at han kun vejer 80 kilo?

..du bruger din eneste fritid(når baby sover) på at stryge kærestens skjorter, så han får længere tid i badet om morgenen.

..du smelter indvendigt når du ser ham, med jeres søn.

..du får ondt i hjertet, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet eller overset.

..du synes han er verdensmester i alt og vil gøre alt for at få ham selv til at forstå det.

..du vil ikke leve uden ham.

Ja, jeg kunne blive ved.. For hvor ville jeg gøre meget for den mand, der altså betyder alt for mig <3

Men nu har min kæreste efterhånden modtaget så mange ‘jeg-har-ondt-af-dig-opkald’ og ‘du-skal-ikke-finde-dig-i-det-beskeder’, som han selvfølgelig gladeligt spiller på, for hvor er det rart at få lidt opmærksomhed. Forståeligt nok.. ..Men så synes jeg sgu lige det var på tide, at se det hele fra en anden vinkel. For overraskende nok, så er jeg faktisk OGSÅ en rimelig sød og kærlig pige at være sammen med. Hård udenpå og blød indeni.

Jeg elsker ham her, og det her billede hvor jeg lige vejede 8 liter mælk mindre, end jeg gør i dag 😏

Jeg elsker ham her, og det her billede hvor jeg lige vejede 8 liter mælk mindre, end jeg gør i dag 😏


 

   

2 kommentarer

  • Nu er jeg ved at gennemlaese din blog. Og jeg er simpelthen noedt til at bemaerke at jeg synes du er virkelig smuk og du virker SAA soed og sjov. Glaeder mig til at laese meget mere her i paaskeferien. Maaske ligefrem starte helt forfra og ikke bare paa maa og faa som nu 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Wooow.. Mange tak.. Det er jeg virkelig glad for at høre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tegn på at din mand skal sendes på opdragelsesanstalt.