10 gode grunde til, at du ikke må holde min baby.

Positiv graviditetstest, Captain Morgan i køleskabet og 40 smøger i lommen. FUCK!

Jeg vælter rundt inde på toilettet, splitterravende nøgen, og leger top-model foran spejlet, mens jeg højlydt synger med på musikken fra min lyserøde højtaler-gris: ”Lad os prøve det forbudt og beskidt. Om bag den busk så ka’ du sut på min pik! Uh, åh, uhm, åh..”

Frøken Ucharmerende(mig) er ved at varme op til aftenens bytur. Et bad skal der til, og så skal krigsmalingen på! Imens er Søster nede i den lokale netto og hente sprut og smøger i lange baner. Det er weekend, og i aften skal den ha’ fuld gas!

Gud..! Midt i mit one-man show slår det mig pludseligt.. Kunne jeg være gravid? Trods det kun er 4 uger siden, vi smed p-pillerne, og min kæreste har været væk i 2 af dem, så tager jeg sgu lige en test! Bare lige for at være 1000 procent sikker på, at jeg ikke drikker mig stangbarcardi med en lille klump i mavsen.

Jeg sætter i sprint i nøgenløb ind på mit værelset, da jeg deler bolig med tre andre skønne herligheder, som i øvrigt absolut INTET ved om projekt baby. I hørte rigtigt. Jeg boede på daværende tidspunkt ikke sammen med min kæreste endnu. Det havde vi jo MASSER af tid til at fixe, da der i hvert fald MINDST ville gå 4-6 måneder, hvis ikke 12, før jeg blev gravid! Eftersom jeg havde proppet min (dengang)lille krop med p-piller i de sidste 11 år og sprunget samtlige besøg af Tante Rød over, så måtte mit indre baby-system være totalt fucked og nærmest ikke-fungerende..

Nå, ind på værelset og frem med rodekassen, hvor der med garanti ligger en gammel ubrugt graviditetstest. Man har vel været paranoid et par gange eller 10 før. WIN! Et stk. graviditetstest. Halvt dansende og halvt hoppende finder jeg tilbage til vores master Bathroom. Så bliver det næste problem at ramme pinden uden at få vasket hænder i urin. Hmm.. Jeg stiller mig sgu da bare ind i badet og drypper lidt tis ud(Sorry Roomies).. Jeg skal alligevel vaskes bagefter.

Jeg ligger testen på vaskemaskinen, tænder bruseren, danser videre som en anden stripper og synger med på musikken igen: ”My Milkshake brings all the boys to the yard.. Damn right, it’s better than yours!”.. Fem minutter senere bliver vandet i vores lorte-bruser koldt. For helvede altså. Mit hår er ikke vasket, og jeg har kun fået barberet halvandet ben og én armhule. Fedt!

Da jeg kommer ud af badet, får jeg øje på graviditetstesten. Den havde jeg allerede glemt aaalt om igen. Jeg holder den hurtigt op foran den ene pære, der fungere på vores luksuriøse toilet og ser én.. Nej vent. Whaaat.. TO streger!? FUCK! Det må være en defekt test. Jeg kan sgu da ikke allerede være gravid? Ud i køkkenet og ryge en smøg på det. Nårh nej. Så dør baby.. Shit.

I samme sekund smækker døren i gangen. Min søster er tilbage fra netto og posen er fuld af mit yndlingsalkohol og guf til lungerne. Der går ikke mange minutter før jeg får fortalt hende den glædelige nyhed, jeg alligevel ikke kunne skjule for hende, da jeg havde smil op til begge øre. Vi laver aftenens planer om, og tøffer i stedet ned i Fætter Guf, iført sneakers og joggingbukser, for at hente en uges forbrug af bland-selv-slik. Mums!

Først efter 3 døgn, 5 graviditetstest og et besøg ved lægen fik jeg fortalt Hr. Pilotmand, min skønne kæreste, at jeg var ret sikker på, at han skulle være far. ”Jeg sagde jo, at jeg havde super-sperm Tulle!”.. Søde mand. Han blev sgu lidt stolt, selvom han brugte den første halve time af vores SKYPE-SAMTALE(romantisk – I know), på at få mig til at indrømme, at jeg tog pis på ham.

Nu skulle vores liv for alvor ændre sig – laaaangt før vi troede. Panik!

Røv dårlig, indlagt i barcelona og 5 uger gravid. Første scanningsbillede af lille E. Det er Farmand, der forsøger at være sjov ;)

Røv dårlig, indlagt i barcelona og 5 uger gravid. Første scanningsbillede af lille E. Det er Farmand, der forsøger at være sjov 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 gode grunde til, at du ikke må holde min baby.