Positiv graviditetstest, Captain Morgan i køleskabet og 40 smøger i lommen. FUCK!

Livet som græsenke SUCKS!

Klokken er 5.30 om morgenen. Baby græder, der er lort over alt og mit overskud er lig 0. Farmand er på druk i det store u-land, og vælter stadig, hamrende lam, rundt på disko dasko og smider om sig med drinks og helflasker. FEDT!

Nå, whatever.. Op af sengen med min blegfede krop og ind at skifte lillemand. Mens Bassens numse ligger og lufttørrer udnytter jeg lige tiden til at sende en ordentlig sviner-sms til Hr. Pilot Mand. Han skal eddermame ikke party’e amok og sende søde blikke til små petite spanske duller(det forestiller jeg mig), mens jeg render rundt herhjemme i Danmark med trætte patter og skifter lortebleer på hans søn! Bitter? Mig? Nej, da.

Dem der kender mig ved, at jeg har temperament. Men så skulle de opleve mig nu, som isoleret stofskiftesyg nybagt mor i hormonel ubalance og voldsomt søvnunderskud. Det er ikke pæne ord, der kommer ud af min mund.

Sandheden er, at det er sjældent kæresten drikker sig hjernedødt fuld på den måde. Men det ændre ikke på det triste faktum, at han er væk fra os 243 døgn om året. SHIT, det er meget! ”Ej, det må være hårdt for ham. Så arbejder han jo helt vildt meget!?”… Næh.. Han arbejder præcis lige så meget som alle andre mænd. Flyver ud og hjem samme dag, arbejder aldrig om natten og har ofte en eller flere standby-vagter, hvor han slet ikke bliver kaldt ind. Men da manden arbejder i udlandet, kan han af gode grunde ikke nå hjem til os, inden han igen skal arbejde næste dag.

Når jeg brokker mig over kærestens job, bliver jeg ofte mødt med de der røv-irriterende positive kommentarer, som på INGEN måde hjælper mig: ”Tænk på hvor heldig du er, at du får SÅ tæt et bånd med din søn.. Alt den alene-tid i to får sammen.” Ja, for guuuud hvor jeg bare mangler noget alene-tid med lille E. Jeg har jo hele tiden så pisse travlt med arbejde, fitness, filmaften, golf, strandtur, restaurantbesøg, lange lure og drinks, at jeg sjældent har tid til min søn. Nårh nej, det er min mand, vi snakker om nu.

Ej, men det er jo synd for Farmand, for det er jo fysisk umuligt for ham at være til stede. Og det mener jeg dybt seriøst. Jeg kan jo brokke mig nok så meget, men hvad fanden skal manden gøre ved det? Men havde min kæreste nu bare været den lidt mere stille type, som ikke brugte alt sin fritid i syden på at lege ungkarl med sine pilotvenner, så ville jeg måske ikke føle mig så mega alene om alt ting.. Om at være nybagt forældre.. Om at være en familie..

”Men du vidste jo, at det var sådan han var, da du valgte at få børn med ham.” LUUUK. Han vidste også, at jeg kunne blive en hysterisk, paranoid kælling, når jeg er presset, men derfor er det sgu da ikke rart! Det er bare som om, at det føles lidt mere okay at vugge rundt med ungen i armene for 4. time i træk, hvis jeg ved at manden keder sig lidt med en bog i den anden ende, frem for at skulle være pisse jaloux over, at ham og gutterne for 3. gang i ugen hygger sig på restaurant med en stor saftig burger og en kold fadbamse! Ja, solidaritet skal man lede længe efter..

Den største udfordring ligger dog ikke i dagene han er væk, men faktisk i de dage han endelig er hjemme. Efter at have været forladt i knap en uge(tud tud), kommer han hjem i 2 ½ dag og SÅ har Mutter Fit her HØJE forventninger. NU skal han sat’me indhente rengøring, madlavning, bleskift, opvask og vigtigst af alt samvær med mig og sønnike for en hel uge! Et ønske der måske er umuligt, at leve op til.

”Prøv og tænk og på alle de alene-mødre der render rundt derude, og klarer det hele selv.” Jamen Hurra for dem! Hva’ fanden skal jeg bruge den information til? Det mest forfærdelige er faktisk ikke alt det praktiske. Det vender man sig til. Dét der gør ondt dybt inde i hjertet, er ikke at kunne dele vores fantastiske lille bebs med daddy. ”Ej, hør! Hans første grin!” Nårh nej.. Far er her ikke. Man bliver mindet om det konstant, og jeg er ærligt talt så pisse jaloux på alle de andre mødre, der har en mand, der kommer hjem hver aften og har fri hver lørdag og søndag.

Så jeg vil ikke engang undskylde til alle de folk, der synes min kæreste er blevet en røvkedelig gut, der sjældent har tid til at ses med sine danske venner, familie eller lignende. For når han er hjemme, så har VI – hans aller nærmeste – fandme brug for ham. I andre overlever nok. Selvfølge skal han ha’ lov en gang imellem.. En tur i fitness, en gå tur med kammeraten eller whatever.. Men det er sgu da logik for burhøns, at hans søn og moren dertil må komme i første række. Når vi som lille nybagt familie kun har 2 hele dage sammen ud af 9, hvor JEG i øvrigt også gerne vil have et par timer for mig selv, et tiltrængt bad eller en længe ønsket lur, så er det da ikke så pisse mærkeligt, at jeg ikke gider bruge en hel aften med huset fuld af gæster?

Ondt af mig selv? Ja, gu’ fanden har jeg da det. For som i nok kan høre, kan det være en seriøs udfordring at være pilot-wife, hvor fint det end lyder.. Og sikkert også at være Pilot-mand. Men det kan han sgu selv skrive en blog om.

Ps. Jeg ELSKER min mand, som er GULD værd, når han er hjemme og altid gør ALT, hvad han kan for at være der for os. Og så er han helt fantastisk sammen med vores lille E. Dét smelter mit hjerte, og det gør, at jeg holder ud! <3 Guderne må vide, hvad der får HAM til at holde ud(Abe der holder sig for øjnene).

 

 

   

5 kommentarer

  • masjaograsmus@gmail.com

    Iiiih fandt dig herinde …jubiiii så nu følger jeg dig tæt igen – du sej er du så

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej hvor skønt Masja!! Jeg har ledt efter dig alle vegne! Og har sådan tænkt på dig <3 Håber i har det dejligt.!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Jeg kan sgu godt li at du er så hudløs ærlig…. Og ja det kræver sgu super krafter at klare det som du gør… Hatten af for dig. Jeg plejer at sige til mig selv, når at jeg synes at alt det baby halløj bliver for hårdt, at tiden må arbejde for mig…. Det hjælper mig lidt når jeg er ved at gå ud af mit gode skin…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Hej med dig
    Jeg bed mærke i at du er stofskiftesyg. Få endelig styr på det. Jeg kunne pludselig ikke omdanne Euthyrox til de rette 2 hormoner i kroppen og blev posse syg. Der skete 14 dage efter at have født. Nu er jeg på Liothyronin (ren t3) også fordi jeg ikke kan omdanne Eurhyrox’en
    Og jeg kender absolut alle dine tanker. Det er så pisse hårdt at stå alene med baby, sig selv og sine hormoner

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er pisse hårdt, for at sige det mildt.! Føler virkelig med dig, og håber at medicinen hjælper dig!

      Mit stofskifte har svinget voldsomt op og ned siden jeg blev gravid. Lige pt er det for lavt med en tsh værdi på 28 og frit T4 på 4,7 .. Wow man bliver dårlig! Er i behandling med Eltroxin. Håber det snart bliver stabilt, for gud hvor er det belastende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Positiv graviditetstest, Captain Morgan i køleskabet og 40 smøger i lommen. FUCK!