SUNNY BEACH VS. FAMILIEFERIE

JA til offentlig amning – frem med mælkepatterne!

Shit mand. Hvordan sætter man den skide stofble fast, så man ikke kan se mine spændte flødejader..!? Sveden pibler ned af mig. Jeg er sindssygt nervøs, stresset og pisse bange for, at det er ulovligt, det jeg har gang i. E er kun lige fyldt 3 uger, og det er første gang, jeg er nødsaget til at amme offentligt. Lillemanden har fået en akut tid ved lægen, og derfor kom jeg ud af døren i sidste øjeblik uden at få fyldt ham godt op med mad hjemmefra, som jeg plejer.

Den lille skid er sulten, og det er han ikke bleg for at fortælle resten af venteværelsets gæster, som også sidder og venter utålmodigt på at komme ind til lægen, der i dagens anledning, selvfølgelig, er RØV langsom. Ej, forhelvede.. Skal jeg så frem med patten her foran alle de nysgerrige blikke.? Det er GODT NOK grænseoverskridende, men det bliver jeg jo nødt til. Jeg kan jo ik fortælle baby, at han må vente.

Mest af alt er mit sårbare nye mor-sind psyko bange for, at der er en, der skal brokke sig over, at jeg ammer offentligt. Faktisk så bange, at jeg et kort øjeblik overvejer, at sætte mig ud på toilettet og proppe patten i munden på ungen.. Men det er sgu alligevel også for klamt.! Jeg gider da heller ikke selv sidde og æde min leverklapper ude på kummen i dunsten af 40 forskellige menneskers pis og lort. Hvem fanden gider egentlig det?

Jeg har på forhånd(allerede i graviditeten) brugt en lille times tid på at youtube, hvordan man ammer diskret for at være sikker på, at jeg ikke frastøder nogen.. Så med lidt hjælp fra min søster, som heldigvis var med, fik vi dækket mit svedige bryst til med stofbleen og lagt Bassemanden til.. NÆSTEN uden at flashe vorten(klamt ord i øvrigt).

Kan i se, hvad der er galt her!? En nybagt mor tør ikke bevæge sig uden for hjemmet i mere end en time af gangen i bare frygt for, at baby bliver sulten. Det er fuldstændig fucked og ikke acceptabelt.

Vi mødre har efterhånden hørt så mange skræk-historier om dumme kællinger, der ikke tåler lidt hud eller føler sig krænket fordi brystet ikke er dækket godt nok til. Har sågar hørt flere udtalelser, om folk der mister appetitten af at overvære en lille baby, der får mad. Så kig den anden vej so, eller spis din omelet et andet sted!

Der gik ikke mere end et par uger før jeg vænnede mig til det der med at hive forlygterne frem foran Gud og hver en mand.. 5 uger gammel baby og så sad jeg i et propfyldt tog mod Jylland og ammede, som det passede mig.. Nervøs? Jo jo, men jeg gjorde det! Jeg dækker mig altid(næsten) til, men det er sgu ik for jeres skyld. Det er for at give mit barn fred for de 27 observerende blikke, der omringer os.

Det kan sgu ik være rigtig at folk synes, at deres egen sippethed kommer før en BABYS behov for næring. Så nu siger jeg det, som er blevet sagt 1000 gange før, fordi det er SÅ rigtigt: AMNING ER SMUKT OG DET MEST NATURLIGE I HELE VERDEN! Så frem med madkasserne, når jeres børn er sultne, hvor end i befinder jer. Og er der en forfængelig, snerpet lille sinke, som ikke har bedre ting at give sig til, end at forstyrre små babyer i deres mest livsnødvendige handling – at spise – så smæk personen en flad fra mig af, og ønsk hende(jeg formoder, det er en kvinde) en god dag!

Her sidder jeg og ammer 7 uger gamle Elliot i kirken, kort tid før han bliver døbt :)

Her ammer jeg 7 uger gamle E i kirken lige inden barnedåben. Selvom jeg har gode æblekinder, er det her et af mine yndlingsbilleder <3

   

6 kommentarer

  • Michelle

    Du er så skide sej altså 😎
    Jeg ammer lige hvor det passer lillemanden (samme med min datter for 2,5 år siden), at være sulten, jeg er fuldstændig ligeglad med andre, og hvis de har et problem, må de simpelthen kigge væk. Den anden dag måtte jeg gå gennem gågaden i en festuge, da han var sulten og min datter absolut ikke gad sidde og vente nogle steder. Folk kigger, nogle mærkeligt, nogle fordømmende og andre glade, men jeg giver dem alle et stort smil, for mad skal min søn altså have! 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Margrethe

    Super godt indlæg! Håber fremtidige mødre tager patten frem og får ammet deres baby uanset, hvorend de befinder sig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hold kæft I er et flot sæt! Kan godt forstå det er et af dine yndlingsbilleder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg havde der som dig i starten of tænkte meget over hvilket tøj jeg tog på når jeg skulle ud for at vise mindst muligt. Da min datter var 5 uger skulle jeg alene med tog og måtte natrligvis amme undervejs. Min meget søde med passagerer (og far til et barn eller to under 6 år) ville lige hjælpe og kommet til at rykke min Stofble væk så jeg får vist bryst til 10 mennesker . Siden da stoppede jeg med det der med medarbejdere sætte være fast først og finder bare brystet frem for lægger barnet til. Stofble kunne evt komme op senere.

    I dag er Stofble så udelukket og har været det længe, men min datter er også 14 måneder. Men vil sige ar jeg oplever debatten om amning som langt værre end virkeligheden. Jeg har ammet i tog, busser, fly, venteværelser, butikker, bænke, parker, caféer og vuggestuen og har aldrig fået en negativ kommentar. Altså så længe man ikke et en idiot og sidder i vejen for folk – eller ligefrem lufttørre begge bryster bagefter (som jeg så en gøre i bybussen en dag) er det ikke så mange som mener noget negativt.

    Så jeg har dropper mine bekymringer nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg elsker at følge med i din blog, så hudløst ærlig og mega sjov! Tak for det.
    Også til amningen, er min baby sulten hiver jeg brysterne frem, også jeg ligeglad med hvor det end er;) folk må kigge væk!
    Var dog udenfor der var en mand i IKEA der rykkede lidt for tæt på i håb om han måske fik lidt af se :s så kom både stofble og dyne frem, og væk var han . Klam type.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej hvor ubehageligt ! Liderbuks gå væk!

      … Og tak for de rosende ord 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUNNY BEACH VS. FAMILIEFERIE