Farmand ville ALDRIG overleve at være på Barsel..

“Kom!!!”, lyder det i beskeden fra Big Daddy, der har været efterladt i boligen HELT ALENE med baby i snart TO timer. Jeg smider straks alt, hvad jeg har i hænderne og skynder mig at ringe farmand op, for der må da være et eller andet fuldstændig galt, hvis jeg pludselig skal skynde mig hjem på den måde.

Med hjertebanken og en smule panik får jeg fat i manden og spørger hurtigt:”Hva så!? Hvad sker’ der?!” Jeg er allerede halvt på vej hjem i spurt og nærmest klar til at ringe 112, da far i den anden ende af røret svarer:”Jeg kan ik’ mere.. Jeg kan ik mere tulle, og du har været væk i ALT for lang tid!”(indsæt selv klynke-lyde). Hr. Ingen-Tålmodighed er ved at gå psykisk ned med en depression, fordi han ikke kan få drengen til at sove.. Betteskid er nemlig i dagens anledning en smule umulig(YES!), og nu skal papa klare det hele selv.. Åhhh nej!

Nå, men irriterende som min personlighed er indbygget, får jeg ondt at manden og kommer ham selvfølgelig til undsætning i løbet af ingen tid.. Endda Uden brok. Dygtig pige.

Et par timer, 2 tøjvaske og en lorteble senere lykkedes det mig at vugge sønnike i søvn i mine slappe arme. En metode jeg helst vil undgå, da drengen er ved at være pænt tung! Stolt som jeg er, viser jeg manden, at jeg ENDELIG har fået Hr. Umuligus til at drætte om. Farmand smiler anerkendende, rækker hånden op i vejret og indbyder til en High Five!? Er han dum eller hva!?

Dagen før skider fisen ud gennem kanten af bleen.. Liiiige ned i hånden på faaar.. Haha. Jeg var flad af grin. Det er hverdagskost for mig, som er blevet badet i lort flere gange end koen siger “muuh”, men Fatter går fuldstændig i panik:”Prøv lige at hjælp mig! Gør lige noget! Der er lort overalt!” Måske er jeg lidt ond, men i situationen har jeg det så PISSE fedt indvendigt! Så kan han fandme lære det. Og næh, Jeg hjælper ham sgu ikke! Hvad fanden tror manden JEG stiller op, når jeg er alene og møgungen beslutter sig for at tømme ryggen ud over alt inden for 3 meters radius? Så ordner jeg det sgu selv. Så værsgo Mr. Evigglad – Fix det!

Igen må jeg nok erkende, at mine tanker og ord er ondere end mine handlinger. Damn it. Jeg hjælper stakkels farmand med at få dem begge ud i badekarret og spuler dem under bruseren. Manden var jo magtesløs?

I morges da vores lille søvnterrorist besluttede sig for at træne stemmebåndet liiiidt for tidligt, var Farmand så rar at vugge lille E i armene ind til han faldt til ro igen.. Ca en halv times tid. Flot skat. Da vi igen bliver vækket halvanden time senere, fremstammer min trætte, store fyr:”Han vejer ihvertfald over 7 kg, for min biceps er fuldstændig smadret!” Åh Gud! Jeg tør slet ikke tænke på, hvor ØDELAGT han havde været, hvis han havde brugt hele dagen med ungen på armen, hvilket ofte er nødvendigt med den lille opmærksomhedskrævende bandit vi har skabt.

Min kæreste har selvfølgelig mange gange haft lillemanden helt alene i mere end 60 minutter, hvor alt er gået ganske fint. Godt nok sejler hele huset med sutteflasker, sure underbukser, brugte bleer og en opvask, der er højere end rundetårnet, når jeg kommer tilbage…. Men barnet er da i live!! Det skal han da have ros for. Suk!

Dét her er blot et par eksempel på, hvorfor kæresten ALDRIG ville holde til at tage hele barslen. Det ville være synd for både Far og Baby. Mænd er simpelthen for pyldrede, uintelligente, utålmodige, svage, egoistiske og ikke mindst ynkelige til at kunne gå hjemme og please en baby 24/7. Det er de ikke bygget til. Hr. Pilot mand skal bare have lov til at gå i troen om, at han tager det tunge læs, når han “hver dag” går på arbejde og KNOKLER(hmm) for at forsørge familien. Ja ja. What ever.

De ser nu dejlige ud, mine 2 mænd. Umulige eller ej.

De ser nu dejlige ud, mine 2 mænd. Umulige eller ej.

   

6 kommentarer

  • Kathrine

    Haha i min latterlige overbevisning troede jeg kun det var min mand der var krop umulig når han skal være alene med baby i mere end en time. Sorry, men thank god at jeg ikke er alene om det her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mænd

    Plat indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    FANTASTISK. Intet mindre Og som Nanna må jeg også sige at det er spot on, også herhjemme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Altså… Er du sikker på din mand ikke osse er min mand? Aldrig har jeg da oplevet nogen gå fuldstændig i spåner over at blive gylpet på eller få remoulade prut på fingrene, som min mand kan…. Hallo? Altså jeg siger bare ‘velkommen til min hverdag?’ jeg bliver gylpet på, skidt ud over, savlet på, kradset, revet i håret og har endda fået puha i munden! Og hvad sku jwg ha gjort? Stået bum stille til hr. Tømremand havde tænkt sig at komme hjem? Ej vel? Jesus! Min mands undskyldning: jeg er bare ikke så go til den her alder… Jeg er bedre til det når han kan ting selv… Ja go daw do! Jeg sætter da bare hele mit liv på standby de næste 5 år… Ta’sa’de’ha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Altså… Er du sikker på din mand ikke osse er min mand? Aldrig har jeg da oplevet nogen gå fuldstændig i spåner over at blive gylpet på eller få remoulade prut på fingrene, som min mand kan…. Hallo? Altså jeg siger bare ‘velkommen til min hverdag?’ jeg bliver gylpet på, skidt ud over, savlet på, kradset, revet i håret og har endda fået puha i munden! Og hvad sku jwg ha gjort?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Haha… det er virkelig spot on! Her går der heller ikke mere end et par timer før farmand ringer PANISK, til trods for at Mini Me nu er to år – de kære (hjælpeløse) mænd! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den mest detaljerede beskrivelse af en ve, du nogensinde har hørt! Frarådes børn under 12 og Gravide.