Farmand ville ALDRIG overleve at være på Barsel..

Bliver min baby så Bøsse?

Farmand var for et par måneder siden henne i den lokale Netto for at købe en sutteflaske til Lillemand. Da manden kommer tilbage griner han mig drilsk lige op i fjæset, og viser mig en lyserød sutteflaske? Øh, jeg er sgu da ligeglad. Spasmageren troede åbenlyst, at jeg ville flippe skråt over hans valg af farve, og han havde derfor bevidst taget den tøsede udgave for at pisse mig af. Kom igen daddy. Du kan putte ham i pink tylskørte, glimmersko og give ham en prinsessekrone med similisten på hovedet, og du vil stadig ikke få andet et smil og et par blitz med kameraet fra mig af.

Jeg havde faktisk troet af Pilot-manden, var meeeeget mere farveforskrækket, når det kom til udstyr, tøj og ting til fars dreng.. Men nææh. Så længe tingene ikke kommer med ud af hjemmet, så må bebs svanse rundt i bøgse-farver alt det han vil… Siger kæresten.

I går var vi fx nede i byen og kigge efter en bæresele. Den der sad allerbedst var pink. Men fandme nej!! Den ville far ikke gå rundt med sønnike i offentligt.. Hvad ville folk ikke tænke?! De så nu ellers så søde ud i den fine pink mondering. Haha. I samme butik skal vi have købt en puslepude. De har kun én tilbage.. I lyserød.. “Den tager vi Tuller!”, siger kæresten til mig og griber ud efter puslepuden. A’ hva’ for noget? Ja, det kunne da være ligemeget. Den skal jo kun benyttes i vores eget hjem her på Tenerife, og det er jo begrænset, hvem der alligevel besøger os her..

En lille komisk tilføjelse til det hele er at min macho-mand synes, at lilla er en drengefarve, hvorfor han i samtlige baby-køb-situationer foreslår netop dén farve. Det er sgu lidt sødt.. Haha

Anyhow… Vi købte den lyserøde puslepude, som Fatter befalede.. Hvis vores baby af den grund vokser op, og får et godt øje til naboens datter.. Nårh nej,. Søn.. Så er det helt okay, bare de bliver inde i skabet. Eller hvad far?

Ej, spøg til side. Det er sgu nok ikke farven på tøjet, sutteflasken, bæreselen eller puslepuden, der afgør vores børns fremtidige seksuelle orientering. Og selvfølgelig skal vi allesammen være tolerante forældre, der acceptere vores børn, for hvem de er, og hvad de vælger at blive. Men hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal jeg jo – så ville jeg sgu ha’ det virkeligt stramt med, at Elliot pludselig hiver sin nye kæreste, Elias, med hjem til Boller i Karry en onsdag aften. Jeg har selv en del Homo-venner, og de er FANTASTISKE, men det er bare ik lige det, man havde forestillet sig om sin egen lille søn.. Shit, det lyder fordomsfuldt! Jeg ville bare personligt have svært ved at takle situationen, den modgang min søn måske ville møde, og værst af alt.. Børnebørn. Ville jeg så ikke få nogle af dem? Eftersom både min graviditet og fødsel var et sand mareridt, bliver Lille E uden tvivl et enebarn, så han er jo ligesom den eneste, der kan føre generne videre. Og JA, det er bare pisse vigtigt for mig.

Hmm.. Hvor er der mange bekymringer som nybagt mor. Men én ting er jeg sikker på.. Hvis min lille skid har det bedst i røde kjoler med enhjørninger på, så er det bare dét, han skal have på! Der er far så nok ikke helt enig. Så er det godt vi allesammen ved, hvem der bestemmer i sidste ende. MOI!

God torsdag✌🏼

Lille søde Elliot på sin fine nye puslepude <3

Lille søde Elliot på sin fine nye puslepude <3

...og her med sin lille bøgse-flaske, som far kalder den ..

…og her med sin lille bøgse-flaske, som far kalder den ..

   

2 kommentarer

  • Kasper

    Hej
    Jeg er selv homo men derfor har det da ikke stoppet drømmen om at får børn. Så nu når du skriver du ikke vil ønske din baby bliver homo og hvad så hvis han er enebarn han kan da stadig få sine ejen børn selvom han skulle blive homo. Bare fordi man er homo er det ikke et lukket land for at få børn. Men kan finde en veninde eller rugemor. Så rolig du skal nok blive farmor hvis han skulle blive homo

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du har helt ret Kasper. Jeg tænkte godt på det, da jeg postede indlægget. Homoer kan jo også få børn 🙂 Og hurra for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farmand ville ALDRIG overleve at være på Barsel..