Flere Pilotbørn, afvisninger og sømænd.

“Moar.. Se lige alle de faretøjer. Min far flyver faktisk også sådan en flyvemaskine ligesom den der. En hvid en med en rød næse, ik’ mor?”, siger sønnike og kigger stolt ud på den flyver, der lige om lidt skal transportere os fra København til Aalborg.  Tænk engang at have en far eller mor, der er luftchauffør i sådan nogle store tingester. Det må være det sejeste, når man er en lille knægt på Elliots alder. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg afskyr stort set alt, hvad der har...
   

Det blev vores død

Mit trætte og urolige korpus ligger lige nu i min gamle seng. Min gamle seng, der er placeret i mit gamle hjem. VORES gamle hjem. Det hjem hvor sønnike har boet det meste af sine første 17 måneder som baby. Det hjem hvor vi forsøgte at udleve familiedrømmen, der aldrig blev til det liv, vi havde drømt om. Min egen lejlighed er lånt ud til nogle andre, og derfor sover lillemans og jeg her i vores gamle hjem for en enkelt nat. Det hjem farmand efterfølgende er blevet boende i...
   

Bag i køen fister!

En ung og tydeligvist fortvivlet mor sidder og  vugger sin 7 uger gamle baby i det 30 grader varme venteværelse hos lægen, der boomer af folk, der alle er kommet på en liste for akut opstået sygdom. Jeg sidder her selv med en infektion i læben, og har på forhånd påregnet en ventetid på et par timer mindst, da jeg ved at mit tilfælde ikke er dét, der står højst på listen over de akutte opstået sygdomme. Den unge mor bliver endelig kaldt ind med sin lille baby, men fandme...
   

Måske er det her, det sidste i hører fra mig..

Jeg sidder i en bus, der skal bære min trætte røv i de næste 4 timer mod Sverige. Den unge jeg for tre år siden pressede ud af mit alt for lille fødehul sidder ved siden af og gumler glutenfri, økologiske og veganske hjemmelavede bananpandekager lavet på kun organisk luft.. Speltkusse? Det tror jeg nok lige, at jeg er. Ej, No shit. Jeg stod og lavede bananpandekager til turen i går aftes. Mest fordi jeg ikke gad komme hjem til rådne æg og bananer om en uge.  Jeg har min...
   

Det havde været lettere at være faren..

Man kan blive helt sindssyg i hovedet af at være mor. Nogle gange føler jeg, at HVER en portion overskud er brugt. At jeg ikke har ét gram mere tilbage. Lidt ligesom når man er SÅ træt, at man næsten ikke kan tale. Kender i ikke det? Det der stadie, hvor man både griner og græder og bare INTET magter. Langt over den fase, man vil kategorisere som overtræt. Man er opgivende og føler sig magtesløs. Nogle gange tænker jeg, at det havde været lettere at være faren i sådan...